Tag Archives: Bystroom Pusletaske

Rå eller romantisk? Gå foråret i møde i lyse farver

Det smukke forårsvejr og de lune temperaturer får os til at gå efter de lysere farver i klædeskabet, og det er oplagt at vælge et mere romantisk look til forår og sommer – men selvom din stil er mere rå, kan du sagtens finde styles i lyse farver.

Til det romantiske look er vores favoritter lige nu:

Rosa og lyserøde neglelakker fra KURE Bazaar, blondenederdel i 100% bomuld fra Mamalicious (fås også som shorts), og Bea-pusletasken fra byStroom. Den lette kjole fra Séraphine (findes også i navy) er oplagt til sommerfester og lyse nætter og blusen med blondedetaljer fra Mamalicious er både smuk til lyse jeans og rå, sorte shorts. De draperede toppe fra Isabella Oliver klæder alle størrelser maver og undertøjet fra Amoralia i økologisk bomuld kan du både bruge under graviditeten og mens du ammer.

romantisk i lyse farver

Er du til en mere rå og urban stil, så elsker vi:

De mere farverige typer fra KURE Bazaar, de grå jeans med slid fra Mamalicious og denimnederdelen med god pasform fra Mamalicious. Den lette bluse i hør fra Gai+Lisva er superbehagelig og kan bære et stort statementsmykke. Den draperede tanktop fra Isabella Oliver findes også i flere farver og er i virkelig god kvalitet. Ray Bans Wayfarer-model finder du ganske vist ikke i Strut, men et par cool solbriller kan fuldende looket sammen med Elin-tasken fra byStroom.

rå i lyse farver

 

Klik ind på strutshop.dk og se alle forårsnyhederne, eller kom forbi butikken på Fælledvej 13

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Den PERFEKTE pusletaske

For langt de fleste forældre giver det rigtig god mening med en pusletaske. I al fald så længe bleer – og bleskift! – er en fast del af hverdagen. I Strut har vi altid et bredt udvalg af pusletasker, så du kan finde dit perfekte match.

Din perfekte pusletaske er nemlig ikke nødvendigvis den samme som min eller din venindes. Det handler meget moderne sagt om behovsafdækning 😉 Kommer du ind i Strut på Fælledvej er der både mulighed for at se, røre og undersøge de forskellige pusletasker, vi har – og ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at afklare, hvilken type og størrelse, du egentlig har brug for eller lyst til.

Kend din type

Start med at finde ud af, hvad der er vigtigt for netop dig, når du skal vælge din pusletaske. Du kommer til at bruge og se på den stort set hver dag i mange, mange måneder.

Er det vigtigt for dig, at den matcher din barnevogn? At den har det rigtige navn? At den kan rumme ALT babygrej? At den er miljøvenligt produceret? Eller skal den være lille og kompakt og relativt neutral i udtrykket?

Vi har samlet en lille guide til de forskellige typer pusletasker, du kan vælge imellem. Klik ind på strutshop.dk for at se hele udvalget og finde dit perfekte match.

ida ising pusletaske

Det udvidede pusleunderlag

De seneste år er Ida Isings genfortolkninger af den klassiske 70’er pusleunderlags-taske blevet voldsomt populære. Forenklet sagt er Ida Ising-taskerne sammenklappelige puslestationer med kraftige madrasser og rum til baby-essentials. På den måde slipper du for at lede efter steder at pusle baby, når du er på farten. Ethvert underlag går an, fordi baby ligger godt på den tykke madras. (Men derfor bør man alligevel altid holde puslingen på god afstand af andres fødevarer. Uanset om det er på caféer eller i parker rundt omkring!) Omkring madrassen er der stofrum til et sæt ekstra babytøj, et par bleer, zinksalven, håndsprit og vådservietter. Det er enkelt, stilrent og no-nonsense – helt i tråd med funktionalismens bud om at form skal følge funktion.

Remme til at have tasken på styret, et opbevaringsnet, ekstra frottelagner og en vandtæt pose kan tilkøbes. (Noget af udstyret følger dog med til de dyrere modeller, der også har læderremme og Liberty-foer)

Hvis du ønsker en lækker, stilren pusletaske, der er netop dét – altså: en pusletaske – så er Ida Ising modellerne for dig. Hvis du vil have en pusletaske med plads til dine egne ting eller til mad og drikke til baby, skal du måske kigge i en anden retning.

hold all pusletaske

Hold-all modellen

Har du brug for en taske, der har plads til ALT – herunder flere sæt skiftetøj til baby og eventuelt også en ren top og ekstra ammeindlæg til dig – så skal du kigge mod de rummelige modeller fra byStroom – Bea, Gaida, Alma og Elin har alle god plads.

Taskerne er i smudsafvisende og slidstærkt kunstskind og har masser af plads og både store og små rum, så du let kan opdele og genfinde det grej, du har brug for lige nu og her. Du kan bruge taskerne som babys weekendtaske, hvis I skal på længere ture med overnatning eller upcycle dem som din egen, rummelige håndtaske, når du ikke længere har behov for at skulle pusle.

lässig pusletaske

Det miljøbevidste og gennemtænkte valg

Er du til en taske, der er en kombination af det ypperste inden for tysk, gennemtænkt praktik OG samtidig det miljørigtige valg, så er Lässig-taskerne et godt sted at kigge. Modellen er en ekstremt gennemtænkt luksuspusletaske i særklasse produceret af genanvendte plastflasker. Den har masser af plads og en enkel facon. Tasken har de helt rigtige lommer, bl.a. til flasker, mobiltelefon og sutter og et antibakterielt vådrum til beskidt tøj mm. Nogle af de små rum kan knappes af, så tasken også kan bruges som computertaske og andet. Som en fin detalje er foret henholdsvis grønt i den grå model, orange i den bruge model og en fin mintfarve i den sorte taske.

De smarte strollerstraps med karabinhager og velcro gør det nemt at montere din taske på styret og de sørger for at tasken sidder godt fast og langt oppe, så du ikke støder ind i den med benene. I taskens sider er indsyet D-ringe, som du let klikker på karabinhagen.

Alle Lässig-pusletasker er produceret uden phtalater, PVC, AZO, nikkel og cadmium.

hollie pusletaske

No nonsense-tasken til den lille barnevogn

Flere og flere vælger små, mobile kombivogne som transportmiddel til baby – ikke mindst i byerne, hvor det kan være besværligt at komme omkring på smalle fortove eller i offentlig transport med en stor, gedigen Odder eller Emmaljunga. Det stiller nogle andre krav til pusletaskerne, for det kan godt se voldsomt ud med en pusletaske, der er næsten ligeså stor som vognen!

byStrooms nyeste skud på stammen, Hollie, er en lille, kompakt pusletaske, der passer perfekt til en kombivogn. Den er stadig rummelig og har god plads til alt, du skal bruge til baby samt snacks til dig selv, og den enkle, firkantede facon er både cool og relativt unisex.

gisla pusletaske

Basis, basis, basis

Overvejer du, hvorvidt du egentlig har brug for en pusletaske i det hele taget? Så skal du måske i stedet gå efter en shopper-model eller en lædertaske, der let kan konverteres til almindelig taske efter babytiden. Fordelen ved pusletasker er, at de har et foer, der let kan tørres af og at de har flere eller færre funktioner, der er specielt lavet med henblik på det praktiske.

Fiona, Helga og Gisla fra byStroom er gode eksempler på tasker, der opfylder behovet for en taske til babys og dine ting, men ikke skriger pusletaske og heller ikke har det som deres eneste funktion.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: