Tag Archives: Debat

Glædelig kvindernes internationale kampdag!

Den 8. marts – i morgen – er min svigermors fødselsdag. Og så er det også kvindernes internationale kampdag. Og det har det været i over 100 år (du kan bl.a. læse historien her). Nogle ville måske argumentere for, at en sådan kampdag har overlevet sig selv, men selvom vi er nået langt i forhold til ligestilling og lige-værd i vores lille smørhul, så er der mange steder i verden, hvor kvinders værd og rettigheder er en by i Ukraine Rusland (beklager – den lå simpelthen lige til sidebenet). Og der er stadig masser af issues at tage fat på og få debatteret.

Skærmbillede 2014-03-07 kl. 7.51.19 PM

Hvis du har lyst til at kaste dig ud i kampdagen, så tag strutmaven og et par veninder med – eller aflever baby til far og tag en mor-pause. Jeg har fundet nogle seje aktiviteter rundt omkring i landet:

Brunch og foredrag i Århus 

Kvindemuseet i Århus inviterer på brunch og lækre kager kl. 10 i anledning af Århundredets Festival 1800-tallet og Kvindernes Internationale Kampdag. Det koster 130 kr. at deltage i brunchen (venner af museet 110 kr.). Efterfølgende er der foredrag om 1800-tallets pionerkvinder ved Bodil Olesen. Du kan reservere bord på kontakt@kvindemuseet.dk

Kagebord på Langeland

På Langeland kan du møde seks forskellige kvinder, der alle taler om enten sorg eller glæde med udgangspunkt i skildringer fra deres eget liv. Bl.a. kan du høre fortællingen om, hvordan modgang og sygdom kan bruges positivt fremadrettet i livet. Beretningerne bliver fortalt af lokale beboere. Lulu Okholm står for musikken, og en række mesterbagere sørger for et storslået kagebord. Der er gratis entré, men kaffe og kage koster 30 kr pr. person (hvilket jo lyder absolut fair!) Arrangementet afholdes i Teatersalen på Langelands Efterskole, Nørrebro 190, 5900 Rudkøbing.

Festivitas og debat om prostitution på Vesterbro

Kvinderådet og 8. marts-initiativet inviterer til workshops, taler, underholdning og fest i Kulturhuset ved Enghave Plads på Vesterbro, København. Dørene åbner klokken 13 og arrangementet varer til 23, og det er gratis at deltage. I løbet af dagen vil der være debat om alt lige fra sex og vold med et oplæg fra en tidligere prostitueret, kvindekroppen og mænd og barsel med indspark fra kønsforsker Kenneth Reinicke. Fra klokken 18 takker debattørerne af, og festen går i gang. Der vil bl.a. være stand up med Sanne Søndergaard, og musik leveret af Det Pikløse Samfund. Læs mere på Kvinderådets hjemmeside her

Modspil til den traditionelle feminisme på Blågårds Plads

Livmoderfeministerne er et modspil til de mere traditionelle karrierekvinder. Ifølge Livmoderfeministerne handler kvindefrigørelse ikke om at frigøre sig fra hjemmet og børnene. De formulerer det selv således, at de bidrager med et modspil til den traditionelle feminismes syn på moderskabet som en hindring for selvudfoldelse og frigørelse. Kom til debat om feminisme og omsorg på Støberiet, Blågårds Plads mellem 12 og 15. Læs mere her

Fællesspisning og iransk folkedans i Svendborg

På Fyn kan du tage til fællesspisning i Svendborg med start kl. 17.30 (husk selv at medbringe en ret!) Senere på aftenen vil der være musikalsk underholdning fra Ollerup Musikefterskole, efterfulgt af tale af Gunna Starck, forkvinde for Enhedslistens kvindeudvalg. I løbet af aftenen optræder dansk-iranske kvinder med traditionelle folkedanse fra deres oprindelsesland og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sit arbejde i Afghanistan med at organisere kvinder. Aftenen rundes af med optræden af Kamilia Amélie. Det er gratis, og alle er velkomne i Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg. Læs mere her

Rigtig god kvindernes internationale kampdag (og tillykke til svigermor!)

/Stine

 

Kejsersnit?

I løbet af den sidste måned har der været en del debat om kejsersnit. Bl.a. i Information har man kunnet læse flere artikler, kronikker og debatindlæg om emnet. Udgangspunktet var, at Information bragte en artikel, hvori det fremgik, at kejsersnit var sundere for mor og barn end en almindelig, vaginal fødsel. Det er efterfølgende blevet problematiseret en del, for der var flere ting, som artiklen simpelthen ikke tog højde for. Herunder, at et kejsersnit jo faktisk er et ret voldsomt operativt indgreb, der kommer tæt på organerne. Det faktum, at kejsersnit, ligesom alle andre operationer, ikke er uden risici, blev stort set også forbigået.

Kejsersnit

Det fremgik af artiklerne, at der er meget lille medicinsk evidens for, at den vaginale fødsel er sundere og at risikovurderingen af kejsersnit er baseret på undersøgelser, der sammenblander planlagte og akutte kejsersnit. Det er naturligvis problematisk, men sat på spidsen er det søreme også problematisk at anbefale en større operation som standard, hvis den ikke er nødvendig.

Informations journalister tog fat i en ph.d.-afhandling, der viser, at børn født ved planlagt kejsersnit har en tendens til at have en bedre Apgar-score end børn født ved vaginal fødsel. Omvendt viser samme ph.d.-afhandling, at børn født ved kejsersnit har større risiko for at den nyfødte får vejrtrækningsproblemer og ender på neonatalafdelingen efter fødslen, end børn født ved vaginal fødsel.

Den danske kultur er til ‘naturlige’ fødsler, men er det nu også en skidt ting? Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, siger til Information:

»Jeg tror grundlæggende, at danskerne synes, at indgreb ikke er godt, når det ikke er nødvendigt. Mange tænker, at det, som jeg kan selv, det vil jeg gerne selv – det må være det rigtige.« Lillian Bondo opremser også mange af de fordele, der kan være ved vaginale fødsler, blandt andet at barnets lunger bliver tømt for vand, at barnets hormonniveau stiger under fødslen, så det trækker vejret energisk, når det fødes – og endelig at mødet med moderens bakterier kan ruste barnet til at blive mere modstandsdygtigt. Men det udgangspunkt betyder ikke, at hun ikke bryder sig om kejsersnit:

»Jeg er stor tilhænger af det gode kejsersnit. Det skal bruges der, hvor det er bedre end at føde vaginalt, og det skal bruges i tide.«

Oplysning og forberedelse

Det fremgår af artiklerne, at flere kvinder har følt sig pressede til en vaginal fødsel, selvom de ønskede et planlagt kejsersnit – og at den danske fødselskultur i høj grad er bundet op på den ‘naturlige’ fødsel. En del af de kvinder, der ønsker et planlagt kejsersnit, uden at der er medicinske grunde til det, er kvinder, der har en traumatisk eller voldsom fødselsoplevelse i bagagen.

Der er også førstegangsfødende, der ønsker sig planlagte kejsersnit, fordi de er bange for smerten ved at føde naturligt. Her ligger der et kæmpe oplysningsarbejde for jordemødrene, og måske en gentænkning af det offentliges tilgang til fødselsforberedelse i det hele taget. I stedet for at fødselsforberedelsen på hospitalerne foregår i store auditorier og mest af alt fokuserer på den medicinske del af sagen, diverse drugs, og patientliggør kvinderne, så kunne det handle om at give kvinderne redskaber og strategier til at håndtere smerte – og til at tale om, at langt, langt hovedparten af alle kvinder er i stand til at føde naturligt. Særligt i vores del af verden, hvor vi generelt har en god sundhedstilstand, får mad hver dag og lever sikkert og sundt.

Anja Bays kursus ‘Smertefri Fødsel’ er bare et af de private tiltag, der efterhånden har givet flere tusinde kvinder redskaberne til og troen på, at de kan få en god fødsel. Man kan ikke løbe en maraton uden at træne på forhånd – en fødsel kræver også forberedelse. Både fysisk og mentalt, for det er en nærmest ubegribelig kraftpræstation, din krop skal udføre, og du har brug for alle de strategier til håndtering af veerne, du kan få. Også apa har i mange år udbudt kurser og forløb til gravide, og fælles for de private tiltag er, at de fokuserer på kvindens evner til at føde. Det er en myndiggørelse af kvinden og en tiltro til hendes medfødte evner – en positiv tilgang til processen – der er væsensforskellig fra den sygeliggørelse og patientliggørelse, der kan ligge i sundhedsvæsenet.

Struts ‘hus-jordemoder’ Krista Bella Hultén fra dinfødsel.dk er også af den grundholdning, at kvinder kan føde selv – men at de skal føle sig trygge for at fødslen får de bedste odds for at blive en god oplevelse. Det mener hun bl.a. sikres ved den gode fødselsforberedelse, ved at du tager ansvaret for din fødsel og er i trygge omgivelser under fødslen. Det indebærer at du er tryg ved den jordemoder, du føder med, og at du føler, dine behov og ønsker bliver anerkendt.

Den gode fødsel

Ikke to fødsler er ens, og dermed er der heller ikke nogen entydig beskrivelse af den gode fødsel. Jeg havde personligt en fantastisk oplevelse, var 10 cm åben ved ankomst til Riget, og fødte ‘au naturel’ efter en god time. Men jeg havde også et barn, der skruede sig helt rigtigt ned og havde det godt hele vejen igennem – samt nogle gode strategier for at håndtere veerne. Udover det, så glædede jeg mig til at føde helt fra start. Jeg er sikker på, at den positive indstilling også havde indflydelse på min personlige oplevelse. Jeg kender andre, der har haft noget anderledes og mere voldsomme oplevelser – bl.a. med akutte kejsersnit – men som stadig har haft en god fødselsoplevelse. Og andre igen, der har haft fødsler, de slet ikke var glade for selvom de på papiret var helt normale. Både vaginale og kejsersnit.

Din gode fødsel er den, der er rigtig for dig. Den, hvor du har taget ansvaret og har forberedt dig så godt som muligt – på dine egne præmisser. Hvor du har formuleret dine ønsker, men er åben over for andre muligheder. Uanset om det måtte være en hjemmefødsel i et fødekar eller et planlagt kejsersnit. Vi skal som samfund og i sundhedsvæsenet være rummelige nok til at acceptere alle former for fødsels-ønsker, der er sikre, forsvarlige og ikke mindst truffet på et oplyst grundlag.

/Stine

Bemærk: Denne post er vores læsning af og holdning til debatten, og artikler og kronikker er kun citeret i uddrag. For at læse de fulde indlæg i Information kan du klikke HER, HER, HER, HER og HER. Foto er lånt herfra.

Vi vil meget gerne have dine input om kejsersnit eller naturlig fødsel – enten som kommentarer her eller på Facebook.

Du kan møde jordemoder Krista d. 28. januar her i Strut, når vi holder årets første jordemoderkonsultation med temaet ‘Igangsættelse og den naturlige fødsel’. Læs mere og tilmeld dig HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Alt det, vi ikke taler om

Der er masser af følelser forbundet med at have børn, men det er ikke alle, vi tør eller har lyst til at dele med andre.

Har du af og til lyst til at smide baby ud af vinduet, til at gå på restaurant og drikke dig fuld med din kæreste uden at spekulere på baby og babysitter. Det ER stort og vidunderligt at blive forældre, men det er godt nok også hårdt arbejde. Du er på 24 timer i døgnet, og dine behov ligger og roder et sted mellem gylp-plettede stofbleer, skoldede sutter og kronisk søvnunderskud.

Det skal helst være skønt og idyllisk at være børnefamilie, og det er let at føle sig forkert, hvis ens egen oplevelse ikke stemmer overens med idealet. Det kan være svært at tale om det ‘grimme’, men ikke desto mindre er åbenhed netop med til at bryde tabuerne. (Og der er altså ikke megen idyl over en smask-snottet baby, der ikke kan trække vejret ordentligt og derfor sover mere end sporadisk og er pylret og anstrengende at gøre tilpas i løbet af dagen!)

De fleste følelser er hverken forkerte eller unaturlige – eller ualmindelige for den sags skyld! Det vigtigste for baby, for dig og for parforholdet er, at I snakker om følelserne og hjælper hinanden, når det hele er lige lovligt surt.

Kender du de her 10 tabuer? Os her i Strut gør!

tabu1

tabu2

tabu3

tabu5

Psst! Du kan læse min personlige oplevelse af ikke at elske sit barn fra første sekund HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Parforhold og sammenhold

Let’s face it.

Selvom I elsker baby højere end alt andet, er det at blive forældre en af de største udfordringer for parforholdet. Ikke mindst fordi I begge skal til at finde jer til rette med nye roller og en ny identitet som nogens mor og far. Det er hårdt at gå fra at være kærester og ‘egoister’ til at blive forældre og pludselig være underlagt en andens – nemlig babys – behov 24 timer i døgnet. Parforholdet bliver fyldt med ansvar og forpligtelser, og en date night med rødvin og tapas er pludselig en fjern drøm.

Et kronisk søvnunderskud gør sjældent noget godt for det mentale overskud og tolerancetærsklen kan blive meeeget lav. Hjemme hos os har vi en aftale om, at alt, hvad der bliver sagt, vrisset eller hvæset mellem sengetid og kl. 6 om morgenen – det gælder ikke.

Effekten af forældreskabet er ofte forskellig på mor og far, og særligt når det handler om sex bliver forskellen tydelig. Kvindens lyst daler ofte, når hun bliver mor (ikke mindst fordi ‘alting’ lige skal have tid til at hele og holde op med at bløde!), mens mandens ofte er uændret. Det kan skabe en ubalance i forholdet.

Det kan være svært at komme ‘op på hesten’ igen efter fødslen, når det handler om intimitet, men en vej tilbage til den side af samliv og samvær kan være at skabe rammerne for nærvær. Planlæg en fast aften om ugen, hvor tv og tablets er slukkede. Så har I skabt rammerne for at holde hånd, kigge hinanden i øjnene og hvem ved? Måske fører det til mere action på sofaen?

Hav realistiske forventninger til livet som forældre til et spædbarn og en baby. Det er ikke det samme som før, og det skal det heller ikke være. Prøv at mærke efter, hvad det vigtigste er for jer som forældre – for det er kun jer, der bestemmer, hvordan I skal være kærester og forældre. Og tal sammen. Hvad med at holde et møde en gang om måneden, hvor I evaluerer og får talt igennem, hvad der gerne må ske fremadrettet?

Min kæreste og mig indgik en kontrakt (med håndslag og alting!) om at uanset – UANSET – hvad, så holdt vi sammen i minimum 12 måneder efter fødslen. Vi nåede aldrig derud, hvor det blev nødvendigt at huske hinanden på aftalen, men det gav faktisk en god ro i maven at den var på plads.

Hvis alt andet glipper, så husk:

Det er en FASE!

tired-couple

Billedet er lånt herfra

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Barsel og øremærkning

Seneste nyt i debatten om øremærkning af barsel til fædre kan inddeles i to væsentlige dele:

En ny rapport viser, at der er fantastisk mange fordele ved en øremærkning. Lige fra fædres forhold til deres børn, kvinders karriere og livstidsindkomst, parforholdet og for samfundet i det hele taget.

Regeringen, der indtil sidste uge var varme fortalere for øremærkningen, har samtidig vendt 180 grader og er nu imod øremærkning.

Det virker mildest talt mærkværdigt.

Du kan læse mit personlige indspark til debatten (inklusive citater fra rapporten) på Østfronten, og du er mere end velkommen til at byde ind med DIN holdning til øremærkningen her på bloggen eller hos mig på Østfronten.

østfronten_header

 

Skal far på barsel?

JA!

I al fald, hvis du spørger mig. For det er simpelthen så skønt at se forholdet mellem dine elskede udvikle sig, når de har en hverdag sammen.

Da vi planlagde barslen var Jonas først lidt i tvivl om, hvorvidt han var i stand til at passe Kaja på fuld tid, men efter at have talt med sine (mandlige) venner om deres erfaringer, blev han overbevidst om glæderne ved at være barsels-far. Hans job giver mulighed for 12 ugers barsel med løn, og det udnyttede vi.

Han var vist lidt nervøs for de første par dage – det var jo første gang, han skulle være alene med en baby så længe.

Kan du huske første gang, du skulle være alene med baby en hel dag efter de første 14 dage? Jeg kunne nærmest ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme på toilettet eller få mad. Men man lærer det jo. Lynhurtigt.

Det gør faren også.

Ikke mindst får fædrene indsigt i, hvad man egentlig får dagene til at gå med på barsel. Og hvorfor hjemmet af og til kan ligne en slagmark. Og hvordan det ikke altid kan lykkes at komme i bad i løbet af en hel dag. De erfarer, at det faktisk er meget mere end et fuldtidsjob at tage sig af baby.

Der er masser af aktiviteter for fædre og babyer, så mændene behøver ikke at frygte at drukne i østrogen og kvindesnak. Der er fx flere legestuer kun for fædre. Se hvad din kommune tilbyder.

Jonas og Kaja brugte flittigt bibliotekets børneafdeling. De gik også til motorik på et rent far-hold. Mændene hyggede sig gevaldigt med st være fædre på deres egne præmisser. Hvor det fint kan lade sig gøre at spise mos og grød uden hagesmæk, fordi den blev glemt hjemme. 8 uger i træk. Og hvor babys tøj absolut ikke matcher, men er let at få af og på. Hvor kvalitetstid også er, at baby bruger far som klatrestativ på gulvmadrassen, mens han ser en meget, meget vigtig fodboldkamp i fjernsynet.

For os var det udelukkende positivt at far holdt barsel. Det var ikke let for mig at forlade hjemmet de første par dage og overlade ham det baby-ansvar, der i vid udstrækning havde været mit siden den positive graviditetstest. Men for Jonas og Kaja var det en fantastisk mulighed for at lære hinanden rigtigt at kende.

Danmark er det land i Norden, hvor færrest fædre holder barselsorlov – og hvor fædrene tager den korteste orlov. I gennemsnit er det bare 7 % af den samlede orlov, der går til danske fædre. I Sverige har fædre 25 % af orloven.*

Tænk, hvor mange danske mænd, der går glip af en fuldstændig fantastisk mulighed for at være tilstede i nuet og opleve en tid med baby, der er forbi før man aner det.

Og tænk, hvor mange danske mødre, der går glip af muligheden for at slippe tøjlerne og ansvaret bare noget af tiden!

far på barsel

*Kilde: dr.dk/nyheder

Far på barsel – en babys synspunkt!

28. juli bragte Politikens ATS dette læserbrev fra en vred baby:

ATS-Baby_771048e

“Mere barsel til fædre!

I denne uge er jeg virkelig, virkelig vred på de politikere, der ikke vil være med til at øremærke en større del af barselsorloven til fædre!

For os som babyer er det langt sjovere og langt mere udfordrende at blive passet af vores fædre end af vores mødre. For eksempel har jeg slet ikke tal på alle de gange, jeg har været med min mor på café, og det er K-E-D-E-L-I-G-T! Der sidder bare en masse andre mødre og ammer deres børn, imens de spiser pæretærte med cremefraiche og drikker caffelatte og plaprer løs om vores mælketænder og vores kolik.

Og når man så forsøger at skabe lidt liv i etablissementet ved at hive en tallerken på gulvet eller gylpe ud over tjeneren, bliver de allesammen helt rundt på gulvet. Det er ikke til at holde ud!

Min mor holder også altid nøje øje med, hvad jeg kravler rundt og laver, så jeg kan aldrig rigtig slå mig løs, når hun er hjemme.

Det er noget helt andet med min far. Han kan kun koncentrere sig om én ting ad gangen, så hvis han bliver opslugt af en avis eller en fodboldkamp i fjernsynet, kan han nogle gange helt glemme, jeg er der. Og så kan jeg både nå at hive alle dvd’erne på gulvet og sutte på toiletbørsten og spise en håndfuld jord fra en potteplante, før han opdager det.

Hvis jeg er rigtig heldig, kan jeg også nå at kravle helt op på 1. sal, fordi min far har glemt at sætte trappegitteret på plads. Når han så opdager, at jeg er væk, går han fuldstændig i panik, og det er sjovt! Og når han endelig finder mig ovenpå, kysser han mig i hele hovedet og giver mig en ordentlig lufttur, og det er også sjovt!

Jeg slipper også for at spise speltgrød og andre fuldkornsprodukter, når jeg er alene hjemme med min far, og det synes jeg ærligt talt, at politikerne skulle tænke lidt over, inden de “lader det være op til familierne selv”, om fædrene skal have mere barselsorlov!

Ellers SKRIGER jeg!!!”

Psst! Du kan læse mere om far på barsel lige her eller finde ideer til sjov med baby (helt uden latte og kage!) lige her

Der kommer snart flere indlæg om ‘far på barsel’-temaet på bloggen. Skriv endelig, hvis du har input eller hvilke erfaringer, du har. Vi vil gerne høre så mange stemmer som muligt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: