Tag Archives: Det Sker I Strut

Strut inviteret til gratis fødselsforberedelse

F.B 10 dec.
Vi byder velkommen til endnu en omgang gratis fødselsforberedelse i samarbejde med doulaen Anne-Sophie.Formiddagens tema er FIF OG GULDKORN TIL EN GOD FØDSELSOPLEVELSE, og alle gravide er velkomne. Både førstegangsfødende og flergangsfødende. Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål, overvejelser og tanker om graviditet og fødsel.Efter Anne-Sophie har holdt sit oplæg vil der være mulighed for at få individuelle konsultationer, hvor man kan få svar på de spørgsmål og udfordringer, som man går med. Vi holder butikken åben for de fremmødte, så der ikke bliver nogen kedelig ventetid.

Vi serverer snacks og varme og kolde drikke – og der vil som altid være et tilbud på dagen til alle fremmødte.

OBS: Da Anne-Sophie er en udøvende doula, vil der altid være en lille chance for, at hun bliver kaldt ud til en fødsel. Hvis dette er tilfældet giver vi selvfølgelig besked her på Facebook og Instagram hurtigst muligt, men ellers er I også meget velkomne til at sende jeres telefonnummer til info@strutshop.dk. Så skal vi nok sørge for, at I bliver kontaktet direkte, hvis vi bliver nødt til at aflyse.

Vi GLÆDER os til at se jer

Tilmeld dig eventet på Facebook HER eller send en mail til info@strutshop.dk

Søde kunder – kig i gemmerne

Vi synes selv, vi har de dejligste kunder. Det er ikke nogen nyhed – faktisk slet ikke! For da vi kiggede de gamle kladder her på bloggen igennem, lå der dette halvfærdige indlæg og ventede:

Forleden fik Marie blomster af en kunde.

Er de ikke fine?

Kunden var simpelthen så glad for, at Marie havde genkendt hende og fundet hendes tørklæde frem fra kassen med “glemte sager”.

 

Det er bestemt ingen opfordring til at komme med blomster eller andet (selvom vi altid er glade for søde hilsner i alle former) – tværtimod synes jeg, det peger rigtig fint på, at vi her fra Strut og alle jer skønne gravide kvinder og nybagte mødre passer godt på hinanden. Det er vigtigt for os, at I føler jeg velkomne, taget hånd om og forstået, når I kommer her. At vi rammer jeres behov. Sådan var det for 5 år siden – sådan er det i dag. Selvom der kan være dage, hvor vi har så travlt at alle desværre ikke kan få vores udelte opmærksomhed, så håber vi at glæden ved at hjælpe jer finde lige præcis det, der gør jer bedre tilpas i jeres smukke, gravide kroppe i alle størrelser skinner igennem alligevel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

LAGERSALG – i morgen går det løs

I morgen går det løs på årets store lagersalg i Strut – du kan spare op til 70% på mange styles og der er både ammetøj og ventetøj.

Derudover har vi en række særtilbud, der kun gælder til lagersalget. Bemærk, at der på nogle af tilbuddene kun er en enkelt vare, så det er efter ‘først-til-mølle’-princippet!

Vi GLÆDER os til at se jer alle

LAGERSALG ISING
INTO LIFE LAGERSALG STOFBLEER LAGERSALG LAGERSALG JPMBB LAGERSALG ERGOBABY

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gratis jordemoderbesøg i Strut

Så er det tid til månedens gratis jordemoderbesøg i Strut igen – på torsdag d. 28.8. kommer dygtige Krista fra dinfodsel.dk forbi og deler ud af sin ekspertviden om igangsættelse og den naturlige fødsel.

Som sædvanligt foregår det her i Strut og vi sørger for lidt at spise og drikke, mens du får mulighed for at tilbringe et par timer med ligesindede og udveksle tanker, erfaringer og de bekymringer, du måtte have. Der er højt til loftet og vi plejer at have en god blanding af første- og flergangsfødende.

Du modtager efterfølgende materiale fra Krista og der vil være særlige tilbud i Strut til alle deltagere på dagen.

Vi glæder os til at se dig!

jordemoderAUGUST-fb

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Jordemoderkonsultation i Strut – på en (lidt) anderledes måde

jordemoderJULI-fb

Efter en måneds sommerpause, er vi klar til at tage fat på næste omgang jordemoderkonsultation her i Strut. Konceptet bliver ved med at være som du (måske allerede) kender det – men vi ændrer lidt på formen.

Vi ved nemlig, at der er flere af jer, som ikke kan komme til jordemoderkonsultationerne før til allersidst i graviditeten, når I er gået på barsel, fordi tidspunktet mellem 9.30-11.30 ikke altid passer ind i en almindelig arbejdsuge.

Derfor kommer vi fra juli af til at skifte mellem to tidspunkter – og vi starter med en omgang, der passer med fyraften. Dygtige Krista fra dinfødsel.dk kommer forbi Strut torsdag d. 31.7. kl. 16-18 og holder oplæg om den naturlige fødsel. Oplægget er henvendt til dig, der er i første og andet trimester, men alle er naturligvis lige velkomne!

Du får også mulighed for at stille dine egne spørgsmål og høre andres erfaringer i et åbent forum med højt til loftet. Både førstegang- og flergangsgravide er velkomne, og I plejer at være en god blanding af begge.

Som sædvanligt deler Krista ud af sin ekspertise, coolness og giver dig opdateret viden om graviditet og fødsel – og vi serverer lidt snacks og drikkevarer. Der kommer også til at være særlige tilbud til dig, der deltager.

Læs mere om eventet og tilmeld dig HER

Psst! Du er også mere end velkommen til at dele det med din veninde/søster/kollega/svigerinde, der er gravid

Datoerne for resten af året er:

Juli: 31. kl. 16-18 // August: 28. kl. 9.30-11.30 // Oktober: 30. kl. 16-18 // November: 27. kl. 9.30-11.30

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut støtter mødre på Mors Dag

mors dag strut

I Strut synes vi, at mødre er de vigtigste mennesker i verden. Vores børn kan være de dejligste (og de mest irriterende!), men det er en helt anden snak – og en snak, som vi tager næsten dagligt her på kontoret.

Det er lettere at glemme sig selv – at glemme mødrene – midt i en hverdag, hvor alle ender helst skal mødes.

Mødrehjælpen er en velgørenhedsorganisation, baseret på frivillig arbejdskraft, med rådgivning for mødre og familier, forskellige arrangementer for børnefamilier og singler med børn, hjælp til børnefødselsdagen, julehjælp og meget andet. Derudover har Mødrehjælpen en række butikker rundt omkring i landet, hvor du kan shoppe tøj og udstyr til baby og børn til absolut fornuftige priser – nogle steder kan du også finde vente- og ammetøj. Overskuddet fra disse butikker går til Mødrehjælpens arbejde.

Strut støtter i år Mødrehjælpen ved at donere amme- og ventetøj til Børnestafetten på Jægersborggade her på Nørrebro – og vi opfordrer også dig til at støtte en anden mor. Enten ved at donere til din lokale Mødrehjælp eller ved at komme forbi os her på Fælledvej 13 med dit bidrag – så sørger vi for, at tøj og udstyr kommer i de rette, velgørende hænder.

Vi afleverer tøjet til Mødrehjælpen fredag d. 9.5.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Glædelig kvindernes internationale kampdag!

Den 8. marts – i morgen – er min svigermors fødselsdag. Og så er det også kvindernes internationale kampdag. Og det har det været i over 100 år (du kan bl.a. læse historien her). Nogle ville måske argumentere for, at en sådan kampdag har overlevet sig selv, men selvom vi er nået langt i forhold til ligestilling og lige-værd i vores lille smørhul, så er der mange steder i verden, hvor kvinders værd og rettigheder er en by i Ukraine Rusland (beklager – den lå simpelthen lige til sidebenet). Og der er stadig masser af issues at tage fat på og få debatteret.

Skærmbillede 2014-03-07 kl. 7.51.19 PM

Hvis du har lyst til at kaste dig ud i kampdagen, så tag strutmaven og et par veninder med – eller aflever baby til far og tag en mor-pause. Jeg har fundet nogle seje aktiviteter rundt omkring i landet:

Brunch og foredrag i Århus 

Kvindemuseet i Århus inviterer på brunch og lækre kager kl. 10 i anledning af Århundredets Festival 1800-tallet og Kvindernes Internationale Kampdag. Det koster 130 kr. at deltage i brunchen (venner af museet 110 kr.). Efterfølgende er der foredrag om 1800-tallets pionerkvinder ved Bodil Olesen. Du kan reservere bord på kontakt@kvindemuseet.dk

Kagebord på Langeland

På Langeland kan du møde seks forskellige kvinder, der alle taler om enten sorg eller glæde med udgangspunkt i skildringer fra deres eget liv. Bl.a. kan du høre fortællingen om, hvordan modgang og sygdom kan bruges positivt fremadrettet i livet. Beretningerne bliver fortalt af lokale beboere. Lulu Okholm står for musikken, og en række mesterbagere sørger for et storslået kagebord. Der er gratis entré, men kaffe og kage koster 30 kr pr. person (hvilket jo lyder absolut fair!) Arrangementet afholdes i Teatersalen på Langelands Efterskole, Nørrebro 190, 5900 Rudkøbing.

Festivitas og debat om prostitution på Vesterbro

Kvinderådet og 8. marts-initiativet inviterer til workshops, taler, underholdning og fest i Kulturhuset ved Enghave Plads på Vesterbro, København. Dørene åbner klokken 13 og arrangementet varer til 23, og det er gratis at deltage. I løbet af dagen vil der være debat om alt lige fra sex og vold med et oplæg fra en tidligere prostitueret, kvindekroppen og mænd og barsel med indspark fra kønsforsker Kenneth Reinicke. Fra klokken 18 takker debattørerne af, og festen går i gang. Der vil bl.a. være stand up med Sanne Søndergaard, og musik leveret af Det Pikløse Samfund. Læs mere på Kvinderådets hjemmeside her

Modspil til den traditionelle feminisme på Blågårds Plads

Livmoderfeministerne er et modspil til de mere traditionelle karrierekvinder. Ifølge Livmoderfeministerne handler kvindefrigørelse ikke om at frigøre sig fra hjemmet og børnene. De formulerer det selv således, at de bidrager med et modspil til den traditionelle feminismes syn på moderskabet som en hindring for selvudfoldelse og frigørelse. Kom til debat om feminisme og omsorg på Støberiet, Blågårds Plads mellem 12 og 15. Læs mere her

Fællesspisning og iransk folkedans i Svendborg

På Fyn kan du tage til fællesspisning i Svendborg med start kl. 17.30 (husk selv at medbringe en ret!) Senere på aftenen vil der være musikalsk underholdning fra Ollerup Musikefterskole, efterfulgt af tale af Gunna Starck, forkvinde for Enhedslistens kvindeudvalg. I løbet af aftenen optræder dansk-iranske kvinder med traditionelle folkedanse fra deres oprindelsesland og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sit arbejde i Afghanistan med at organisere kvinder. Aftenen rundes af med optræden af Kamilia Amélie. Det er gratis, og alle er velkomne i Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg. Læs mere her

Rigtig god kvindernes internationale kampdag (og tillykke til svigermor!)

/Stine

 

Insta-uge 9 i Strut

strut insta uge 9

Vikleskole for par med vores meget medgørlige test-baby //  Chokoladecroissant og latte. Bare fordi // Børn er så dejlige, når de sover // Nye, smukke kjoler i butikken og på strutshop.dk // Snacks til et fantastisk jordemoderbesøg d. 27.2. // Trine og Alfred på besøg mens far sov længe // Jeg elsker babybesøg i Strut – her er det skønne Anna, der meget tålmodigt ventede på at mor fandt det rigtige amme-udstyr // Smuk, smuk ammekjole fra Peaks of London // Forårsstemning i butikken

-glimt fra ugen der gik på Instagram. Sådan lige til at starte den første uge i den forårsmåned med <3

 Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Februars jordemoderbesøg i Strut

jordemoder februar blog

 Hele torsdag formiddag var Struts underetage fyldt til bristepunktet med jordemoder Krista fra dinfødsel.dk og 27 kvinder med smukke strutmaver; 27 kvinder der var modige nok til at fortælle deres historier og dele deres bekymringer og fantastiske til at give hinanden plads og rum til at få talt om nogle af de følelser, der også er eller kan være en del af graviditeten.

Der var både plads til tårer og latter, og jeg håber sådan, at alle fremmødte gik herfra med en masse gode redskaber, viden og ikke mindst med troen på en god fødsel. Dagens tema var Den Gode Fødsel og Fødselsangst og det at dømme efter dagens fremmøde og respons, bliver det ikke sidste gang, vi har det tema for jordemoderbesøgene her i Strut.

Husk, at vi holder jordemoderkonsultationer den sidste torsdag i måneden hele foråret – hold øje med blog, nyhedsbrev og facebook for månedens tema.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: