Tag Archives: Efterårsferie

Hold varmen i efterårsferien med lækkert tøj og nærende suppe

Efteråret er godt igang og for en del er uge 42 lig med efterårsferie – forhåbentlig med masser af gåture i smukke efterårsskove, varm kakao og simremad, der både nærer og luner dig og baby.

Stine har fundet sit bud på et efterårsferie-outfit, der holder dig dejlig varm og samtidig klæder dine smukke, gravide former – og som naturligvis også kan bruges, selvom det ikke er ferie! Kjolen fra Isabella Oliver fås i flere varianter og farver og er den ultimative basiskjole til hele din graviditet. Den former og flatterer kroppen igennem alle 9 måneder, og du kan selv justere længden med draperingerne. Den lækre strik-coatigan fra Queen Mum har (selvfølgelig!) lommer og god plads til en voksende mave – eller til at bære baby i en vikle. Vi er både vilde med den gråmelerede udgave, denne med sølvtråde indvævet og den helt sorte. Strømpebukserne fra Séraphine er i en varm og luksuriøs bambusblanding i 180 denier i en fin strik, der sagtens kan bruges under en tyndere kjole. Fuldend looket med matchende hue og vanter fra Soft Gallery i en blanding af uld og akryl med indvævede guld- og sølvtråde. Diskret og underspillet bling til en mørkere efterårs- og vintergarderobe.

hold varmen lækker
Strikket jakke – Queen Mum // Strømpebukser – Séraphine // Kjole – Isabella Oliver // Hue – Soft Gallery // Vanter – Soft Gallery

suppe

Hvad er i øvrigt mere oplagt til efterår end en cremet, lækker græskarsuppe?

Du skal bruge:

500 g græskarkød (renset vægt, fx Hokkaido eller Butternut)

2 skalotteløg (eller 1 almindeligt løg)

 1 fed hvidløg

1 kvist frisk rosmarin

1 liter vand

1 dl piskefløde

2-3 dl cidereddike

havsalt og friskkværnet peber

1 spsk rapsolie

Godt brød (fx med surdej)

Diverse toppings (fx cremefraiche, persille, ristede græskarkerner eller ristede bacontern)

Skræl og skær græskarret ud i grove tern – pil og hak løg og hvidløg. Sauter græskar, løg og hvidløg i olien sammen med rosmarinkvisten. Tilsæt vand og lad suppen koge 15 minutter. Tilsæt piskefløden og kog i yderligere 5 minutter. Tag rosmarinkvisten op og blend suppen glat og cremet. Smag til med salt, peber og eddike.

Server rygende varm med godt brød og de toppings, du har lyst til (eller som du har i køleskabet)

Velbekomme!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: