Tag Archives: Fælledvej

Fælledvej -nu også med babytøj!

Fælledvej er ved at udvikle sig til en hyggelig lille gade, med en masse lækkert, nødvendigt og fint at komme efter. Snart kan du (næsten) få ordnet det hele på fælledvej som gravid eller nybagt mor;)
Udover at du selvfølgeligt finder Strut i nr 13, finder du en hyggelige og velassorteret helsekost i nr. 15, lækker og sund frokost og aftensmad i smag i nr 25, god kaffe på Mocca i nr 5, og nu kan du også shoppe løs i baby- og børnetøj i nr.18.

Her har Susan nemlig åbnet den fine lille second hand butik med tøj til børn fra nyfødt til 6 år. Vi er glade for at kunne byde Miau Miau velkommen på fælledvej!
Den er bestemt et besøg værd næste gang du er i nærheden!

miaumiau3

miaumiau

miaumiau2

Du kan følge MiauMiau på facebook lige her.

ps. Husk at Strut på Fælledvej er lukket idag (grundlovsdag), men selvfølgeligt åben igen imorgen. Strutshop.dk er som altid åben døgnet rundt -nu endna i en forbedret og hurtigere version:)

 

Vinduet i butikken

..har fået nyt udseende. Udsalgsskiltet er kommet på vinduet, men de fine iskrystaller har fået lov ti at pynte lidt endnu.

(Jeg har endu ikke fundet ud af at få de redigerede billeder fra min computer over på min ipad, så du får her den lidt mere rå version;)):

Vindue5

Vindue3

Teerne fra into Life -dåserne pynter altid og indholdet smager fantastisk -gravid (ammende) eller ej. (Få en smagprøve på tirsdag, hvor vi serverer teen fra IntoLife til arrangementet i butikken med Krista, som holder åben jordemoder konsultaion i Strut.

Vindue2

Lækker kombi: Den nye farve til ByStroom pusletasken (model Elin) og et af de nye tørklæder fra Ganni (Fås kun i butikken lige nu, men er sikkert at finde på strutshop.dk i næste uge). I LIKE!

Vindue6

Gør sættet komplet med strækviklen fra JePorteMonBebe i mørkegrå/bourdeaux!

Vindue1

Endnu en lækker Kombi: Nye bukser fra Ganni (Fås kun i butikken lige nu, men er sikkert at finde på strutshop.dk i næste uge) , sammen med vente/ammetop fra Bystroom (som lige er kommet igen i alle størrelser) og pudderfravet cardigan, også fra Ganni. Det perfekte sæt som passer nu ( og med mave), men er fin også uden strutmave, til at amme i og til sommer.

Vindue8

Fin lille (men rummelig) clutch/pung fra smallstuff med stjerner

(psst, tjek vores facebookprofil og spar 20% på den i weekenden)

Vindue

De søde bamser (kun i butikken) hænger ud i bløde ammepude ved siden af suttekæderne og nyder udsigten.

Vindue4

Butikken er åben, trods vandskade i underetagen..

Så skete det endeligt i fredags -vi blev endnu engang forældre til en fantastisk dejlig og fin dreng! (Der kommer nok mere herom i senere indlæg ;-))

Dagen efter fik vi så desværre oversvømmelse både i privaten og i butikken i underetagen, så familie og personale arbejder på højtryk for at få tingene til at hænge sammen. Desværre virker hverken vores telefon eller dankortautomat i Strut lige nu, men også det er vi ved at prøve at få styr på!

…Men butikken er åben, alle er raske og har det godt, og det er vel trods alt det vigtigste!

Nye Suttekæder

Nu har vi igen fine, eksklusive suttekæder i Strut. De er allesammen forskellige, allesammen i bomuld og overholder standardmålene.

Her ser du nogle af dem:

Brug den for eksempel med natursutten. Natursutten fås i forskellige størrelser til 40.- stykket eller 3 for 100.- i Ukrudt, som ligger lige ved siden af Strut.

Suttekæder i Strut til 89.- stykket.

Sammen er det også en fin og individuel barselgave.

 

2 Fluer Med et Smæk

Når du er i Strut for at finde ventetøj, ammetøj, din nye pusletaske eller ammepude, kan du samtidig smutte forbi Ukrudt på fælledvej 15 og handle lidt godt ind til dig selv eller din baby. F.eks vitaminpiller til gravide, D-dråber til dit barn eller en af Ukrudts egne Top 3 til babyer lige nu.

Ukrudt er den helsekostbutik, som ligger lige ved siden af Strut og drives af Anne-Line og Sofie. Her kan du få alverdens sunde ting og lækkerier og en del til din baby.

Anne-Lines Top 3 i Ukrudt er lige nu:

1. Holle Modermælkserstatning

Økologisk modermælkserstatning til nyfødte, der ikke kan ammes.  Mælken er let fordøjelig og indeholder vitaminer og mineraler, som barnet har gavn af. Indeholder ikke tilsat sukker.

70.- i Ukrudt.

2. Green to Grow sutteflaske

Green To Grow sutteflasken er fri for Bisphenol-A, phthalater, PVC, bly og nitrosomin og er således trygt at anvende til dit barn.

Alle æskerne er fremstillet i 100% miljøvenligt genbrugspapir og trykt med soyafarver. 1% af salget går til miljøorganisationer og Green To Go donerer nye og let brugte flasker til organisationer som hjælper familier med få midler.

81.- for 150ml i Ukrudt.

3. Multifarvet Legetæppe

Lækkert Faire Trade tæppe, som fremstilles af kvinder på Sri Lanka og lavet af økologisk bomuld og naturfarve. Findes i flere farvekombinationer og er multifarvet på den ene side og ensfarvet på den anden.

480.- i Ukrudt.

Når du kigger forbi Strut i morgen,

så bliv hængende lidt i kvarteret til International dag 2010, som finder sted på Nørrebrogade lige rundt op hjørnet fra Strut. Nørrebrogade er spærret af til formålet fra Sortdamsdoseringen til Fælledvej, hvor der vil være musik, mad, underholdning og børneaktiviteter fra kl.12.00-20.00.

Blandt andet står Cirkus Panik på programmet, som ifølge min (4-årige) søn er supersej underholdning. (Han så dem i kongens have i sommerferien).

Se mere her.

Jeg er i hvert fald nysgerrig, og glæder mig til at se mere sammen med min lille familie.

Pimp din Bola!

Lav dit helt eget graviditetssmykke og tilsæt din bola lidt ekstra personlighed. Find noget vedhæng du synes passer godt til eller kombinér bolaen med dit yndlingssmykke. Du kan også nøjes med at skifte kæden ud med en sølvkæde eller med et farvet bånd.

Her er lidt inspiration:

Bola med oprindeligt bånd og lysblå emaljestjerne.

Bola på rødt bånd med pudderfarvet emaljestjerne.

Bola på rødt bånd med rødt emaljehjerte.

Bola på sølvkæde med emaljestjerne og oval emaljevedhæng.

Bola på pink bånd med keramikugle.

Emalje vedhæng er fra bijouteriet på fælledvej 18 og koster fra 5.-.

Keramikuglen er fra Fünf på Elmegade 2 og koster 300.- med kæde.

Bolaen er fra Strut på Fælledvej 13 og koster 125.- med sort bånd.

Sølvkæden er også fra Strut og koster 99.-.

Måske dit nye puslebord?

På grund af det stadigt voksende sortiment i Strut fik vi i april disse nye rullekasser, som gjorde en kæmpe forskel for indretningen og overskueligheden. Vi har brugt dem hovedsageligt til jeans, pusletasker og udstilling i øvrigt. Rullekasserne er udført i birkekrydsfinér med sort top af linoleum, hvilket gør dem superflotte og nemme at rengøre. Hjulene som kan låses, gør at de er nemme at flytte og meget anvendelige.  Designet er udtænkt af Nicholas Rose fra LLLP og udføres i ønskede mål.

Måske dit nye puslebord? I de rigtige mål ville en kasse være perfekt som super stilrent puslebord, som nemt ville kunne forvandles til bogreol, legetøjsskab eller lignende efter behov -bare en ide.

Kig forbi på Fælledvej 18 og se mange andre lækre designpåfund til hjemmet.

Er du gået forgæves?

Skulle du være så uheldig at gå forgæves for at komme i Strut i næste uge, så se her et par forslag til hvad der ellers er at komme efter på Fælledvej.

Hvis du døjer meget med graviditetskvalme er her et godt bud på en medicinfri og naturlig løsning:

Sea-Band er et armbånd, der ved hjælp af akupressur på P6-punktet forebygger og afhjælper kvalme. Det fås i Ukrudt til 124,-kr, så det er da værd at prøve!

Ukrudt

Ukrudt er en superfin og hyggelig helsekost og min personlige kaffe-pusher. Kaffe fås både “to stay” og “to go”, ta’ den med lidt lækkert og økologisk til den søde tand, udvalget er stort og fristende.

Ud over det kan du selvfølgelig shoppe en masse økologi, kosttilskud og andet godt i Ukrudt på Fælledvej 15.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: