Tag Archives: Gæsteblogger

Gæsteblogger: Fyrsten og Fruen

FullSizeRender copy 2

Jeg er førstegangs gravid og mor til tre: Oliver på 19, Ane på 2 og Baby som endnu hviler trygt under mit bryst. Lyder det forvirrende? Så hæng på.

Jeg blev bonusmor til Oliver, da jeg var 23, og han var 10. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle forelske mig i en mand, Jess, der var 10 år ældre end jeg, og som ikke bare boede i en anden landsdel, men også var far til en stor, smuk dreng. Men tingene bliver jo sjældent, som man forestiller sig. I det her tilfælde blev de meget bedre 🙂 Jeg har aldrig tænkt – hverken dengang eller sidenhen – at jeg skulle påtage mig en morrolle overfor Oliver. Sådan én har han jo. Hvilket stod ekstra tydeligt én af de første weekender, hvor vi var sammen. Jess var faldet i søvn på sofaen, og Oliver fik lov at vælge en film, vi skulle se. Jeg husker ikke titlen, men det var vist en Stephen King. Da vi havde set filmen færdig, sagde Oliver: ”Orv, hvor fedt! Sådan en film ville min mor ALDRIG lade mig se!!!” Ups…. Så nej, jeg var ikke og bliver ikke Olivers mor, men jeg bærer med stolthed titlen som hans bonusmor – for det er det, jeg er: Én ekstra til at elske ham. Og selvom jeg hverken har skiftet hans bleer eller sunget godnatsang for ham, så er jeg sikker på, at det jeg har givet ham, i form af at være en ekstra voksen til at støtte, vejlede og elske, også har været medvirkende til at skabe det omsorgsfulde og dejlige menneske, som han er i dag.

Ane blev jeg mor til, da jeg var 25, men jeg fik hende først i mine arme fire år senere. Jess og jeg var netop blevet gift, og jeg drømte, at en lille pige med mørke øjne stak hovedet ud ad min mave. Jess var ikke svær at få med på idéen, som han selv havde haft længe, så vi gik straks i gang med Projekt Baby. Undervejs købte vi hus, bil og hund – for det er jo sådan man gør, ikk’? Tiden gik, og de to røde streger udeblev. Vi indkøbte en stak ægløsningstests, som ikke gjorde den store forskel, og til sidst tog vi til lægen. Konklusionen lød på svært nedsat sædkvalitet, og vi blev henvist til fertilitetsbehandling. Vi startede op på Holbæk fertilitetsklinik, som var meget optimistiske. Nogle af Jess’ prøver var dårlige, mens andre var okay. Og han havde jo et barn i forvejen, og jeg var ung. De ville dog alligevel starte os op med ICSI (microinsemination), som er den mest avancerede form for behandling, da vi jo kunne risikere at stå med endnu en dårlig prøve fra Jess på selve dagen. Jeg var fuld af håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Det havde de jo sagt, at det ville. For at gøre en lang historie kort, stod vi 2 år senere med flossede nerver, forgrædte øjne og 9 icsi-behandlinger i rygsækken. Vi var desuden 150.000 kroner fattigere, da vi startede op samtidig med, at der blev indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Lægerne udredte os begge igen og kunne ikke finde nogen grund til, at vi ikke blev gravide. Deres eneste forklaring var, at vi enten var uheldige, eller at vi rent genetisk ikke passede sammen. Jeg var ødelagt. Fuldstændig ødelagt. Og Jess ligeså, for han skulle ikke blot bære sin egen sorg, men også holde mig på benene. Så vi satte alle sejl ind! Vi ansøgte om adoption (som også viste sig besværligt af forskellige årsager), vi så nærmere på sæddonation, og vi tog en alvorssnak med hinanden og min søster.

Infertilitet er desværre ikke nyt i min verden – begge mine forældre har været møllen igennem med deres nye ægtefæller, så både min søster og jeg lærte allerede i vores barndom, at langt fra alle børn kommer med storken. Som teenagere lovede vi hinanden, at kunne den ene af os ikke få børn, ville den anden hjælpe. Min søster havde tre børn, inden sin 30 års fødselsdag. Flere gange under vores behandlingsforløb havde hun mindet mig om, at hun agtede at stå ved sit løfte. Jeg slog det hen. Selvfølgelig. For man føder jo selv sine børn, ikk’?! Ens søster kan da i hvert fald ikke gøre det! Ikke desto mindre tog vi snakken. Og med en blanding af tanker som ’det her kan vi godt’ og ’det lykkes alligevel aldrig!’ blev vi enige om at give det et forsøg. Vi ville skiftevis inseminere mig med donorsæd, og min søster med min mands sæd. Ikke overraskende stod jeg endnu engang med en negativ test. En måned senere stod min søster med en positiv.

Og sådan blev jeg mor til Ane 🙂 Den smukkeste lille pige med de mørke øjne, som jeg havde drømt om 4 år tidligere. Hun er 2 år i dag og det vigtigste i min verden. Hun ligner sin moster af udseende, men har sin fars iver, når det kommer til at arbejde med at bygge en hule eller save en gren over. Hun har til gengæld sin mors skøre måde at danse på og klæder sig ud ved hver given lejlighed, præcis som jeg selv gjorde som barn. Og når vi snakker om, at der ligger en baby i mors tykke mave, siger Ane, ”Ane lå i mosters mave!” 🙂

For ja, der ligger en baby i min mave. En baby som startede som en flyvsk idé. En spinkelt håb om at få flere børn og et ønske om at kunne finde accept i at vide, at man havde prøvet alt. Så jeg tog mod til mig og fik foretaget en kikkertoperation, som den fertilitetsklinik, vi var i behandling hos for år tilbage, havde frarådet mig. Nu ville det jo bare være et forsøg, og gik det ikke, så var vi alligevel verdens heldigste, fordi vi havde Ane. Men jeg blev opereret, fik fjernet noget endometriosevæv, og vi tilmeldte os IUI-d (insemination med donorsæd). En uge efter jeg var blevet insemineret, fik Jess en blodprop i hjertet. Vi glemte alt om baby for en stund. Jess lå to dage på Riget og to dage på Hvidovre Hospital, før han kom hjem. Han var naturligvis træt, bange og medtaget ovenpå en skrækkelig oplevelse! Jeg var søsyg. Først troede jeg, at det skyldtes elevatorturene på Riget, min næste tanke var chokket. Min sidste tanke var graviditet, som en test dog hurtigt udelukkede. Så jeg tog til lægen og vendte hjem med en henvisning til en øre-, næse- og halsspecialist.

En uge efter blodproppen fejrede vi min 31 års fødselsdag, som var passeret dagen efter blodproppen. Jess gav mig to fingerringe og den fineste, lille gyngestol til at stå på verandaen af legehuset, som han har bygget til Ane. Jeg gav ham et kys og en positiv graviditetstest. Den første positive graviditetstest på 6 år.

Der er i dag under en måned til termin. Planen er, at Baby skal komme til verden herhjemme i vores spisestue. Vi kender ikke kønnet, og det er også fuldstændig ligegyldigt. Det vigtige er, at vi får lov at blive forældre én gang til. Vi får lov at indsnuse babyduft og forelske os på ny. Vi får lov at give Ane en lillebror eller søster, som hun kan vokse op med. Og vi får lov til at føle os som verdens heldigste mennesker 🙂

Besøg Fyrsten og Fruen HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteblogger: Signe fra Plummum skriver om charterferie

Personlige erfaringer giver tit de bedste rejsetips. Derfor gav vi sidste sommer ordet til Signe fra Plummum, der fortæller om at holde charterferie som børnefamilie. Læs med og se om du bliver fristet til at forlænge sommeren i Sydeuropa – for anbefalingerne gælder jo stadig i år:

Charter på Mallorca er not to bad!

Mallorca Blanes 20134

At holde ferie med børn er markant anderledes end at feriere uden børn. Det kan de fleste forældre vist skrive under på. Vi brugte en del tid på at beslutte, hvilken ferieform vi skulle vælge denne sommer. Den skulle passe til både Kasper og jeg, men mest af alt til en lille blomme på 14 måneder, der har mere end krudt i bagdelen og som helst vil beskæftiges hele tiden. Efter laaaaange diskussioner om hvilke ferietype, der ville passe alle parter bedst faldt valget på den mere eller mindre udskældte charterferietype. Det er egentlig ikke en ferietype, vi før har benyttet os af. Før vi blev forældre, var vi lidt (læs: meget) mere spontane og lad os se, hvad ferien bringer-agtige, hvis vi hopper på et fly til Rom.

Vi havde ét altoverskyggende krav til denne sommerferie. Vi skulle slappe af! Det krav var vigtigere end alt andet efter 14 måneder med et kæmpe underskud på energikontoen. Vi gik all in for at opfylde kravet og valgte et hotel resort på Mallorcas børnevenlige Alcudia-bugt med såkaldte bungalows, så vi havde direkte udgang til vores egen lille terrasse og en kæmpe græsplane med palmer og pæne, lyserøde nerium over det hele, hvor vi kunne lege med miniblommen, når hun skulle brænde ekstra krudt af. Det var en kæmpe befrielse ikke at bo på et hotel på femte sal, fordi vi under blommens lure (som pludselig blev til to og ikke én om dagen i den skrappe varme) kunne opholde os ude i det fri og ikke blot på en balkon med et bord og to stole. DET var perfekt og har givet mig enormt meget lyst til snart at købe et hus. Og øhm, det må så vente lidt med det der hus, eftersom at vi for under to år siden købte vores 120 kvm lejlighed. Huskøb er med andre ord ret langt nede på prioriteringslisten p.t. 😉

IMG_5316

For at opfylde vores krav om ren afslapning valgte vi all-inclusive, hvor vi konstant havde adgang til mad og drikke fra en kæmpe buffet med både lokale og mere internationale retter. Konceptet var helt genialt i forhold til vores lille blomme, der altid vil have mad i tide og utide. Det kunne hun så absolut få uden problemer. Men lad mig knytte en lille kommentar hertil. Jeg ville aldrig (som i ALDRIG) vælge konceptet, hvis jeg ikke rejste med barn. Trods et virkelig stort udvalg fra en ellers helt fin buffet, så blev jeg lynhurtig træt af alt, der vedrørte den buffet: maden, restauranten – ja, selv lugten i restauranten. Mad (i alle afskygninger) fylder enormt meget hjemme hos os, og vi har normalt brugt oceaner af tid på at finde lækre restauranter på vores rejser med en solid research i rygsækken hjemmefra. Derfor er all-inclusive bare en flad fornemmelse – but well – det opfyldte præcis, hvad det skulle. Nem adgang til mad hele dagen lang, uden at vi selv skulle finde eller lave den og dermed afslapning for forældrene.

Mallorca Blanes 20133

Vores resort lå i byen Ca’n Picafort, som ligger syd for den meget turistede by Alcúdia. Ca’n Picafort er en gammel fiskerlandsby, og hvis man holder sig væk fra byens allermest turistede gader, er den ret så hyggelig og lidt søvnig (på den gode måde). Stranden, som vi benyttede hver eneste dag, er fantastisk. Det krystalklare, blå vand, det fine hvide sand og det meget lave vand gør stranden til en af de mest børnevenlige på hele øen. Vi har ikke tidligere haft blommen med på stranden, men hun var helt solgt og kunne bruge over en time på at lege i sandet bag en fæstning af sand, som Kasper byggede med stor fornøjelse.

Jeg har haft mine fordomme om Mallorca – og har det til en vis grad stadig. Ja, grisefesterne længe leve. Men fordomme eller ej – jeg blev positivt overrasket over, at Mallorca er som ethvert andet sted i Spanien – bare smukkere. Vi skal klart tilbage til øen igen. Den er perfekt til ferie med børn. En tur tværs over øen til provinshovedstaden Palma (virkelig lækker by btw) og gennem det smukke bjerglandskab til fantastiske og eventyragtige Port de Soller i en lejet bil var med til at gøre vores ferieoplevelse komplet. Blommen var godt underholdt alle ugens syv dage, fordi alt var nyt og spændende (pool-området, et stort legerum og de mange andre børn på området hjalp også gevaldigt). Faktisk skete der et eller andet med hende på den ferie. Hun tog et udviklingsmæssigt kvantespring på flere måder – et spring som vores barnepasser endda har bemærket efter vores hjemkomst. Vi kom hjem med en mere moden, tænksom og kommunikerende datter end vi tog af sted med. Og det har i sig selv været en fantastisk rejse at være vidne til.

IMG_5368

Signe bor sammen med sin kæreste og datter i Ørestaden og skriver om livet som ny familie, om mad og om mode på plummum. Følg hende på Facebook her og Bloglovin’ her.

Psst! Du får tips og ideer til at pakke charterkufferten om et par dage – og hvorfor ikke snige et par af de nye sensommer/efterårsvarer med?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: