Tag Archives: Garvid

Hvilken størrelse skal jeg købe mine ventestrømpebukser i?

 

Sommeren går på hæld, men kjolerne er stadigt rare at gå i. Sandaler skiftes ud med sneakers eller støvler og de bare sommerben trænger til lidt mere varme. Strømpebukser er perfekt til efteråret -og, hvis du vælger de varme af slagsen med fx bambus eller uld, også til vinter. Men, hvilken størrelse skal du vælg nu, hvor strutmaven gerne vil have plads at vokse i og dine almindelige strømpebukser skiftes ud med ventestrømpebukser?

Vi oplever tit, at gravide køber deres strømpebukser et nummer større end de plejer eller en størrlese større end de brugte inden graviditeten, for ‘de må bare ikke stramme’. Eller fordi ‘jeg har lidt bredere hofter end gennemsnittet’ eller ‘jeg har meget lange ben’.

Men det er ikke nødvendigvis en god strategi, at bare at købe større, når du skal købe nye ventestrømpebukser.

Her får du et lille overblik over, hvilken størrelse du formentligt skal gå efter:

Hvis du tænker:

‘De må bare ikke stramme.’
Ventestrømpebukser  er som udgangspunkt lavet til at kunne rumme din strutmave uanset størrelse. Så. Som udgangspunkt kommer de ikke til at stramme over maven uanset størrelse og så gå hellere efter den størrelse du plejer at bruge (også inden graviditeten).

‘Jeg har større hofter end gennemsnittet’.
Også her giver det som udgangspunkt ikke mening at købe dine strømpebukser et nummer større. Strømpebukser er flexible og du skal gå efter den størrelse du plejer at bruge (inden graviditeten).

‘Jeg har virkeligt lange ben.’
Hvis du er vandt til ikke at kunne passe dine strømpebukser i benlængden, og du plejer at købe et nummer større i strømpebukser af den grund, kan det være  du også skal gå efter et nummer større i dine nye ventestrømpebukser. Men vid, at ventestrømpebukser ikke nødvendigvis sidder fast i kraft af elastikken i taljen, for, nåja, ingen talje og ikke noget der må stramme om maven;)

 

En del af vores strømpebukser kommer i ‘dobbeltstørrelser’. Dvs S/M, M/L og L/XL. Her skal du gå efter den størrelse der er mest sandsynlig: Plejer du at være en ren medium, så tænk på resten af din garderobe. Du har sikkert et par styles i dit skab som afviger fra en størrelse Medium. Hvis det er til den mindre side, så gå med en str S/M. Har du hovedsageligt Medium i din garderobe men du også bruger Large en gang i mellem så brug M/L. Har du lange ben og bruger M, så brug M/L.

 

I butikken har vi altid nogle sæt strømpebukser liggende til afprøvning så du nemt kan finde din størrelse. Du må også gerne prøve den størrelse, vi sammen finder ud af er mest sandsynlig at du kan passe. Så, tag dig tid, når du kigger forbi for at shoppe strømpebukser -vi vil gerne hjælpe dig.

 

 

Bonusinfo 1:  Ventestrømpebukser har typisk en søm i midten bagpå og 2 sømme på hver sin side af maven. Det giver plads til maven og det ser pænt ud under fx en tætsiddende ventekjole, når du ikke kan skimte en syning midt på maven.

Bonusinfo 2: Har du ventestrømpebukser, som du synes glider lidt ned i løbet af dagen, så brug en tætsiddende top over dine strømpebukser. ‘Healtoppene’ fra Mamalicious er perfekt til formålet -de sidder til, holder dine strømpebusker på plads og har en overflade, som gør at de er rare at have på under en bluse, skjorte eller kjole.
Toppene findes i sort og hvid (her) eller i forskellige farver (her). 130.- for 1 og 200.- for 2.

Bonusinfo 3: Du kan med fordel vende dine ventestrømpebukser den anden vej (med de 2 sømme bagpå) efter fødslen -det er væsentlig mere behageligt end almindelige strømpebukser, som typisk er stramme i taljen. Nogen går aldrig tilbage til almindelige strømpebukser -det er simpelthen for behageligt, at have strømpebukser på, der ikke strammer.

Se alle vores ventestrømpebukser Her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: