Tag Archives: Gratis Jordemoderkonsultation

Jordemoderkonsultation i Strut – på en (lidt) anderledes måde

jordemoderJULI-fb

Efter en måneds sommerpause, er vi klar til at tage fat på næste omgang jordemoderkonsultation her i Strut. Konceptet bliver ved med at være som du (måske allerede) kender det – men vi ændrer lidt på formen.

Vi ved nemlig, at der er flere af jer, som ikke kan komme til jordemoderkonsultationerne før til allersidst i graviditeten, når I er gået på barsel, fordi tidspunktet mellem 9.30-11.30 ikke altid passer ind i en almindelig arbejdsuge.

Derfor kommer vi fra juli af til at skifte mellem to tidspunkter – og vi starter med en omgang, der passer med fyraften. Dygtige Krista fra dinfødsel.dk kommer forbi Strut torsdag d. 31.7. kl. 16-18 og holder oplæg om den naturlige fødsel. Oplægget er henvendt til dig, der er i første og andet trimester, men alle er naturligvis lige velkomne!

Du får også mulighed for at stille dine egne spørgsmål og høre andres erfaringer i et åbent forum med højt til loftet. Både førstegang- og flergangsgravide er velkomne, og I plejer at være en god blanding af begge.

Som sædvanligt deler Krista ud af sin ekspertise, coolness og giver dig opdateret viden om graviditet og fødsel – og vi serverer lidt snacks og drikkevarer. Der kommer også til at være særlige tilbud til dig, der deltager.

Læs mere om eventet og tilmeld dig HER

Psst! Du er også mere end velkommen til at dele det med din veninde/søster/kollega/svigerinde, der er gravid

Datoerne for resten af året er:

Juli: 31. kl. 16-18 // August: 28. kl. 9.30-11.30 // Oktober: 30. kl. 16-18 // November: 27. kl. 9.30-11.30

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Jordemoder I Strut I morgen!

Jordemoder i Strut, august

Så er det i morgen, at du finder Krista Bella fra dinfødsel.dk til åben jordemoder konsultation i Strut. Kig forbi og slå dig ned med en kop ventete, kaffe eller lidt saftevand og lyt med, når Kirsta fortæller om hvad du kan gøre for at få en naturlig fødsel. Få en lille forsmag her, og læs lidt om, hvad du kan forvente af dagen:

Hvad kan jeg gøre for at få en naturlig fødsel?
Instinktivt ønsker mange sig en “så naturlig fødsel som muligt”.
Men hvad er en naturlig fødsel? Og hvad kan du gøre for at få den fødsel du drømmer om?
Det er noget af det vi skal tale om på torsdag i STRUT hvor vi har sat en masse tid af til snak om fødslen i godt selskab

Hvordan får jeg den fødsel jeg ønsker mig?
Vi kommer ind på hvad du kan gøre for at få den fødsel du ønsker dig. Jo mere du ved jo mere kan du være med til at påvirke hvad der skal ske under din fødsel. For selv om du ikke kan planlægge din fødsel kan du godt forberede den.

Hvad er en naturlig fødsel?
Vi vil have tid til at snakke om dine tanker om fødslen. Og om hvad der er en god og naturlig fødsel for netop dig.

Hvad skal du vide?
Du vil få  indblik i hvad du kan forvente under og efter  fødslen. Så er du ikke på bar bund når veerne starter og baby er på vej.

Der er få ledige pladser tilbage. Meld dig til her (på facebook), ved at ringe til butikken (32 12 13 03) eller skrive en mail til krista@dinfodsel.dk.

PSST!: der er gode tilbud til deltagerne fra både dinfødsel.dk, fra Ukrudt Helsekost (Helsekostbutikken ved siden af Strut) og selvfølgeligt fra os i Strut.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: