Tag Archives: Graviditet

Månedens strutmave i april

506f99a1-a99f-47d1-9d6c-d5adf4fd25ed

Jeg hedder Sandra og er 26 år. Jeg er så heldig, at jeg i de sidste mange måneder har kunne kalde mig en af strutdamerne – jeg arbejder i butikken mandag, fredag samt weekender, men på mandag er faktisk min sidste dag i butikken. Jeg er gift på første år med René og sammen er vi forældre til en rigtig lille Ronja-røverdatter på 1,5 år. Vi bor i dejlige København, men har besluttet at flytte ud af byen til hus og have (mit Københavner-hjerte gør lidt ondt) og jeg vil nu prøve at tillægge mig de grønne fingre 😉 Jeg planlægger en hjemmefødsel til sommer (termin 5 august) med vores lille ny – vi har valgt ikke at vide kønnet på baby, før den kommer ud til os.

Jeg har læst fysioterapi og er uddannet parterapeut og Doula. Jeg er mega fødselsnørd og dybt fascineret af alle de processer mor og baby går igennem under fødslen. Jeg har en stor passion for at hjælpe en masse kvinder på min vej, så de kan få dejlige, trygge og uforglemmelige fødsler og dermed få en god start på morlivet med deres nyfødte.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg har meget regelmæssig menstruation, så da den ikke kom, som den plejer, var jeg godt klar over der måske var en lille spirrer. Jeg ventede med vilje med at tage graviditetstesterne (4 styks, jeg skulle jo være sikker – Lidt Sidse Babett fra Den Eneste Ene har man vel lov til at være)  til lige inden René kom hjem fra arbejde, jeg ville slet ikke kunne gå med den store nyhed i en hel dag uden at sige noget. Jeg lagde dem ind i det det nyindkøbte Bilmagasin, og så fik han sig noget af en overraskelse, da han åbnede bladet 😀

Har der været forskel på reaktionerne fra dine omgivelser fra første graviditet til denne?
Ja helt klart. Min omgangskreds (især veninderne) var meget overraskede, fordi jeg trods alt kun var 24 og dermed ville være den første, der fik barn. I mine omgivelser er det mest almindeligt først at få barn, når uddannelse og karriere er på plads. Men ikke desto mindre har min datter jo fået et dusin “mostre” og bliver jo monsterforkælet af dem 🙂 Reaktionerne over denne graviditet har været rigtig glædelige og lige til højrebenet 🙂

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Ja, hvor anderledes rejsen er på de ni måneder her 2. gang. Jeg var meget nervøs første gang – hvad betød det hele, hvorfor mærkes det sådan her og hvordan med fødslen osv, hvorimod jeg denne gang, er i god kontakt med min gravidkrop og forstår at lytte til den og give den, hvad den har brug for. Og så har jeg målet forude – øjeblikket hvor jeg selv tager imod den lille nye baby og mærker den overvældende, unikke, magiske lykkebølge igen, som jeg ellers kun har prøvet at opleve, da min datter landede på brystet af mig.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det jeg nyder mest ved min graviditet er tanken om, at der lever et lille menneske inden i mig og den tilknytning, vi allerede har til hinanden. Jeg nyder virkelig også, hvor styrkede mine kvindelige intuitioner bliver og i det hele taget, hvor utrolig kvindelig jeg føler mig. Men nu hører jeg også til en af dem der generelt synes, at en gravid kvindes silhuet er noget af det smukkeste.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Graviditetskvalmen og opkast – det lider jeg desværre meget af. Det er ekstra hårdt denne gang, fordi jeg allerede er mor og ikke bare i tide og utide kan ligge mig med en kold klud og brækspand i sengen.  Akupunktur og ingefær har heldigvis hjulpet mig en hel del.

Oplever du forskel på dine graviditeter?
Der skete helt sikkert flere forandringer med min krop under første graviditet, men jeg kan tydeligt se at min maves størrelse er næsten 3-4 uger forude nu sammenlignet med første graviditet. Mine bryster var blevet lidt tyndere i det efter jeg stoppede med at amme og nu er der kommet masser fylde i igen – herligt synes jeg og René 😉

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Ingefær til at tygge, friskpresset citron til min vand og ammebh’er – jeg eeeelsker mine sømløse amme bh’er og dem med gelebølje under graviditeten – totalt uundværlige. Her kan mine bryster fylde lige så meget de vil og få støtte så min ryg ikke bliver belastet.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd jeg fik under min første graviditet har uden tvivl været at tilmelde mig noget rigtig fødselsforberedelse (ikke det auditorie-info aften som hospitalerne afholder). Det gjorde, at jeg på intet tidspunkt under min første fødsel følte mig ude af kontrol, jeg arbejdede med min krop og ikke imod den – alpha omega! Jeg har efterfølgende fundet ud af det er underordnet, hvilke åndedrætsmetoder man benytter, så længe man under graviditet har fået opbygget en solid værktøj/redskabskasse, så man har noget at ty til, når veerne bliver så stærke og prøver at løbe afsted med en, og at man på forhånd har sat sig grundigt ind i de valg man skal træffe i dag som fødende.

Det værste råd har nok været, at man kun bør amme sit barn til det er 1 år, bare fordi den er 1 år. Heldigvis ved jeg nu, at WHO anbefaler amning op til to års alderen. Dertil har “godnat og sov godt” metoden også lagt mit øre forbi, heldigvis pralede den af på mig og vi samsover stadig herlig-harmonisk alle 3 (4) den dag i dag 🙂

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i december

12096348_10156076631440123_1469598915715275176_n

Månedens Strutmave hedder Camilla Wengel og er 31 år. Måske nogen af jer allerede har mødt hende, da hun holdt mindfullness og afspændingsevent i Strut. Hun bor på Østerbro med sin kone Sarah og sammen venter de sig en søn. Til daglig arbejder hun som selvstændig Psykomotorisk Terapeut, men er nu gået på barsel. Camilla er 35 uger henne og har termin d. 18 januar 2016.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Min kone Sarah var den første som vidste besked, ud over mig. Vi tog testen sammen og jeg turde næsten ikke se resultatet – så det gjorde hun. Vi var blevet insemineret og de to uger vi ventede på svar havde været lange. Da vi fandt ud af det, lå vi helt stille og bare kiggede på hinanden. Jeg husker det som en blanding af stor glæde, lidt uvirkelighedsfølelse og så følelsen af forelskelse i kroppen.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Hvor glad jeg er for bagerens træstammer. Hvor meget min krop og psyke er i udvikling hele tiden. Den ene uge er foranderlig fra den næste, din krop forandrer sig nærmest fra dag til dag. Din psyke gennemgår alle mulige følelsesstadier, minder fra fortiden, håb om fremtiden, frygt versus forventningsglæde, ens liv kan beskrives som en palet fyldt med farver.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
At mærke livet i min mave, at mærke kærligheden gro og opleve, at jo større jeg vokser, jo bedre har jeg det med mig selv. Jeg føler mig i dyb kontakt med mit inderste og gør kun, hvad jeg vil, det er en gave og befrielse. Hvis jeg er træt, så tager jeg ikke med til et arrangement, hvis jeg er sulten, spiser jeg – det er helt ned til basis, og det føles så godt ikke at føle sig forpligtet overfor andre end sig selv, sin baby og kone. Sjovt nok har jeg efter første trimester også fået et overskud til at gå efter mine drømme med min praksis. Og så det at glæde sig sammen med sin kone over vores kommende søn, og se familie og venner glæde sig – det er rigtig rørende.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Den største udfordring (og gave) har været ikke at kunne regne ‘det’ ud. Graviditeten har budt på udfordringer med babys nyrerudvikling (baby er helt sund og rask nu), men i den periode, hvor vi ventede på svar om, hvordan det så ud, blev vi meget rystet og det var til tider svært at vente på svar. Det var en skræmmende oplevelse. Som par er vi kommet enormt tæt på hinanden, og har mærket en urkraft af en styrke til at takle en svær situation, og måske har vi lært, sagt med ydmyghed, at passe på os selv og hinanden i en ikke kontrollerbar periode. Jeg føler ihvertfald vi er kommet styrket igennem forløbet.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min meditation, afspænding og yoga og allervigtigst er min kones kæmpe kærlighed og støtte, vi er 100 % sammen i det her og det er helt sikkert det som gør, at jeg klarer mig så godt. Og kan hvile i graviditeten på den måde jeg gør.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd er lyt til dig selv og ikke andres gode råd og erfaringer, du ved bedst om dig, din krop og baby. Det værste råd ved jeg ikke helt, folk vil jo gerne dele ud af deres erfaringer fra et godt hjerte, men det er for det meste deres behov for at dele og ikke mit behov for at modtage råd, og det står jeg af på. Jeg er typen som nok selv skal opsøge, hvis jeg mener der er brug for råd fra andre.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gode råd til graviditeten

Det er ikke alle råd, der er hverken velkomne eller gode, når man er gravid eller nybagt mor. Generelt er det en fordel at kunne lukke ørerne for alt – uanset hvor velmenende, det er – du ikke kan bruge til noget. Husk, at du er eksperten på lige præcis dit barn. Det er dig, der igennem hele graviditeten og naturligvis også efter fødslen har den daglige og tætte kontakt med baby. Det er derfor dig, der som udgangspunkt er den allerbedste til at vurdere, hvordan netop dit barn har det og hvad dets behov er.

… meeen, de her tip til graviditet og fødsel er nu ret underholdende, så bær lige over med os!

i_4518_funny-pregnancy-tips funny_tips_for_pregnant_women_640_13

funny_tips_for_pregnant_women_640_21
funny_tips_for_pregnant_women_640_06 car7
i_4518_funny-pregnancy-tips-005

funny_tips_for_pregnant_women_640_14

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

5 ting jeg ikke brød mig om ved at være gravid

Læs med i endnu et kig i kladderne på mestforgravide.dk. Denne gang fortæller Stefani om 5 ting ved at være gravid, hun ikke var eller er så stor fan af.

pregnant-04

1. Ikke at være herre over min egen krop! Primære behov såsom søvn og sult husker jeg som meget stærke og overvældende. Lige pludselig var jeg træt og så KUNNE jeg bare ikke holde mig vågen. Og når jeg var sulten, så skulle jeg bare have noget mad NU!

2. At jeg i andres øjne lige pludselig ikke var andet eller kunne andet end at være gravid. Så snart min mave var synlig, virkede det som om der ikke var andet at snakke med mig om, end graviditet, babyer, kvalme, strækmærker, barsel – you name it! Og det galdt lige dele mænd og kvinder. Nogle gange krævede det store anstrengelser at lede samtaler i andre retninger. Selvom det er spændende at høre andres fødselsberetninger og oplevelser i øvrigt, så kan og er man også andet end gravid.

3. At svulme op. Ikke kun på maven, men ALLE andre steder..Selvom jeg havde søde veninder (og en sød kæreste), der bedyrede at jeg så åh, så kvindelig og smuk ud, var det ligesom ikke den følelse jeg havde.  Da jeg ikke engang kunne passe mine egne sko længere, synes jeg bare ikke det var så yndigt mere.

4. Altid at være den første der går hjem fra en fest. Enten på grund af ukuelig træthed eller fordi alle andre bliver mere og mere trivielle at høre på.

5. … (så var der vist ikke flere oplagte punkter! Læs om Stefanis yndlingsting ved at være gravid HER)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

5 ting jeg nød ved at være gravid (et kig i gemmerne)

Hvis du skriver dagbog – enten i en fysisk bog eller en eller anden elektronisk form – kan det være vældigt spændende at læse tilbage i tid engang imellem. Vi har kigget i kladderne her på mestforgravide.dk og fundet nogle fine indlæg, der aldrig har været publiceret før. Det her er fra 2010 (!) hvor Stefani, kvinden bag Strut, fortæller om hendes 5 bedste ting ved at være gravid.

pregnant-04

1. At mærke liv! Det var det ultimativt mest spændende ved at være gravid. Jeg kan tydeligt huske første gang jeg mærkede det som en lille boblen i maven under en forestilling i den gamle opera. Og siden mere tydelig spark. Jeg har endda en videooptagelse af min mave, hvor man tydeligt kan se numsen møve sig fra den ene side til den anden… Jeg blev helt blød om hjertet, da jeg genfandt videoen forleden.

2. At mærke kærligheden vokse. Det er utroligt at man kan elske et lille væsen, man ikke engang har set i øjnene endnu. Og som man ikke kender personligheden på. Bare i kræft af, at det ligger og vokser i ens mave og er lavet af kærlighed til en anden person. Og den vokser stadig, kærligheden altså.

3. Uh, nu synes jeg allerede det bliver svært. …altid at have en god undskyldning for at tage på cafe. Enten fordi man skal tisse, man trænger til at hvile sine ben eller fordi man er sulten – fordi man bare skal have noget mad NU!

4. At se sig selv ændre stil. Selvom jeg synes, at det er meget vigtigt, at man har mulighed for at bibeholde sin stil også under graviditeten, forandrer kroppen sig så meget, at det også er sjovt at prøve noget nyt stilmæssigt. F.eks synes jeg ikke at et empire-snit klæder mig normalt, men under graviditeten var det ligesom over maven at jeg var “slankest”. Så på med et bælte eller et smukt bånd og vis maven frem!

5. Forventningens glæde. Hvad er det for en lille personlighed, der er ved at dannes? Hvordan ser han ud (jeg vidste det var en dreng), hvad vil han elske, og på hvilke punkter ligner han mig/sin far/sin farmor/etc.?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Graviditet og udstyr. 1. trimester

Læs med i Struts nye mini-serie om den udvikling, som du og baby gennemgår i løbet af de omkring 40 uger, en almindelig graviditet varer.

Du kan læse om din udvikling, hvad der (i grove træk) sker med fostret undervejs – og ikke mindst vores erfaringer med, hvad du kan få brug for og med fordel investere i på forskellige tidspunkter. Der er 4 kapitler: 1. trimester, 2. trimester, 7.-8. måned og 9.-10. måned, og vi starter fra begyndelsen.

1. TRIMESTER (1-12. uge)

BABY, BABY, BABY

Livet begynder nu. To celler mødes og deles i det uendelige. I løbet af første trimester sker en helt mirakuløs udvikling fra to celler og en blob til et menneske i miniaturestørrelse. I slutningen af uge 12 er alle organer dannet og baby er ca. 5,5 cm lang fra hoved til hale. Baby vejer ca. 40 gram og er i udstrakt længde nogenlunde 9 cm. Indtil uge 10 kaldes graviditeten den ’embryonale periode’ – fra uge 11 kaldes graviditeten den ‘føtale periode’. Det svarer til, hvornår baby overgår fra at være et embryo til et foster.

embryo til foster

NYGRAVID

19 ud af 20 kvinder vil opleve kvalme i løbet af deres graviditet. Det kan være alt fra mildt ubehag til decideret sygelig kvalme, der medfører sygemeldinger og i de slemmeste tilfælde hospitalsindlæggelser. Kontakt altid din læge, hvis du har så voldsom kvalme, at du ikke kan spise eller drikke. Kvalmen er for langt de fleste mest udtalt i 1. trimester, og aftager herefter (heldigvis)

Mange oplever at brysterne vokser og bliver ømme i den første del af graviditeten – for en del er netop brystspændinger et af de allerførste tegn på, at man er i lykkelige omstændigheder.

Det kan opleves som decideret ubehageligt at have sine almindelige jeans eller bukser på, selvom vægten ikke er ændret og der heller ikke er nogen babybule at se endnu. ALT der strammer eller trykker på den nederste del af maven er bandlyst, og mange køber deres første par ventejeans eller leggings i første trimester.

I 11.-12. uge begynder toppen af livmoderen at kunne mærkes over kønsbenet. De fleste har taget et sted mellem 0-3 kg på. Nogle taber sig dog også, hvis de døjer meget med kvalme.

UDSTYR

Endnu er det for de fleste mest af alt en fornemmelse indeni at være gravide, og verden kan endnu ikke se nogle forandringer. Dog kan det være en idé at investere i en blød, fleksibel bh, hvis du allerede nu er vokset ud af dine almindelige bh’er.

Hvis du ikke kan holde ud at dine strømpebukser, jeans eller bukser trykker ind nederst på maven, så er du ikke den eneste. Det første udstyr er ofte et par ventejeans eller bukser, et par strømpebukser eller to og et par leggings. Både jeans, strømpebukser og leggings til gravide er konstrueret med plads og rum til at kunne vokse med dig og maven (og hofterne!) igennem hele graviditeten.

1 trimesterVentejeans, der ligner almindelige bukser, men med lavt snit og justerbar linning // En blød, behagelig bh // Ventestrømpebukser, der ikke strammer nogen træls steder // Leggings. Fordi komfort er vigtigt.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i marts

Månedens Strutmave er Anne-Cathrine Madsen. Hun er 26 år, fysioterapeut og bor i Slagelse med sin kæreste Ricco på 27. Anne-Cathrine fortæller: Jeg har termin d. 16. april (dronningens fødselsdag – hvilket min mormor gjorder mig opmærksom på), med vores 1. barn. Vi kender ikke kønnet.

strutmave marts

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg havde haft nogle maveproblemer i et stykke tid samt lidt kvalme og svimmelhed. Men fordi jeg havde taget mine mini-piller punktligt, så overvejede jeg slet ikke, at jeg kunne være gravid. Min kollega, som var gravid, irriterede sig en dag på arbejde over sin mave og det fik mig til at tænke at lægen nok ville spørge om jeg var gravid, når jeg besøgte ham. Så jeg besluttede mig for at tage en test, for at kunne sige at den var negativ. Fordi jeg var overbevist om, at testen var negativ, tog jeg den næste morgen kl. 5.30 alene hjemme. Der gik ikke mange sekunder før testen var positiv. Selv om jeg var i CHOK, så kunne jeg mærke at det rigtige var at beholde barnet. Jeg var slet ikke i tvivl.
Jeg gik lidt i panik og talte med min lillesøster, for jeg var simpelthen så nervøs for at fortælle min kæreste det! Min mavefornemmelse sagde godt nok at han nok ville blive glad, men den have jo også sagt til mig at testen ville være negativ. Heldigvis var min kæreste heler ikke i tvivl, da jeg fortalte ham det senere på eftermiddagen. Han havde et kæmpe smil – og han er ellers ikke typen, der smiler særlig tit.

Ved en scanning ugen efter fik vi at vide, at jeg var 11 uger henne. I dag er jeg er glad for, at jeg var så langt henne, da jeg opdagede det, for jeg var blevet vildt pylret og overforsigtig, hvis det havde været planlagt. Nu havde jeg levet mit liv som jeg plejede i 10 uger, uden at der var sket noget (inkl. at løbe en halvmaraton). Det gav mig en tryghed om, at graviditeten nok skulle ‘holde’, selv om jeg levede mit liv som jeg plejede.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg viste ikke særlig meget om graviditeter. Kun den almindelige viden fra folkeskolen og lidt fra da jeg studerede. Så ja, der er meget der har overrasket mig. Jeg har aldrig sat mig ind i alt muligt omkring graviditet, som f.eks. flere af min veninder har. Undervejs i graviditeten fandt jeg også ud af, at jeg ikke behøver at vide ALT. For det er ikke sikkert, det passer på en selv. F.eks. fik jeg at vide, at kvalme forsvinder ofte efter første trimester. Det gjorde den så bare ikke ved mig, hvilket undrede nogle af mine veninder, som jo havde læst på det. Så jeg har givet min krop lov til at overraske mig. Hvis der var noget, der bekymrede mig, så kunne jeg altid læse om det undervejs, eller spørge min jordemoder. Dog har jeg ikke kunne lade være med at læse om kroppens og barnets udvikling under graviditeten (men det er nok en erhvervsskade).

Hvad er det bedste ved at være gravid?
For det første har det været vildt dejligt, at min kæreste kastede sig ud i det her ’eventyr’ sammen med mig. Han går rigtig meget op i at skulle være far og har f.eks. vist barnevognen frem til alle sine kammerater, så snart det var muligt. For det andet – og det er nok en kliché – men følelsen af glæde og omsorg til den lille i maven er fantastisk. Jeg havde slet ikke regnet med, at de følelser allerede ville være så vilde i graviditeten. Jeg kan bliver helt overrumplet af lykke, når baby pusler rundt i maven. Så pyt med kvalme, svimmelhed og plukveer.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Fysisk har jeg haft det godt, på trods af den kvalme og svimmelhed, som har været der igennem hele graviditeten. Med små pauser i løbet af dagen har jeg sagtens kunne arbejde helt frem til barsel.
Men andres (heldigvis slet ikke alles!) holdning til, hvordan en graviditet bør være og ikke mindst hvordan den ikke skal være, det har kunne gøre mig ked af det. De fleste har været rigtig søde, når de har spurgt, hvorfor jeg ikke opdagede graviditeten tidligere. Desværre har enkelte har været decideret nedladende og er kommet med kommentar som: ”Hvis ens menstruation ikke kommer, bør man da tænke at graviditet er en mulighed” og ”Alle graviditeter er da planlagte, ellers kunne man bare have beskyttet sig”. Så har jeg måtte forklare, at jeg var på mini-piller, fordi jeg ikke må få p-piller. Plus at min menstruation er meget uregelmæssig og kan udeblive i lange perioder. (Red: I øvrigt er selv den bedste beskyttelse ikke 100% sikker. Selvom du tager p-piller, minipiller eller bruger kondom kan du godt blive gravid. Chancerne er ikke store, men de er der) For ikke at tage det for personligt, har jeg måtte sige til mig selv, at folk ikke kan gøre for det – de ved bare ikke bedre.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
JA!!! Mælk og ostemader og grape. Jeg troede ikke, at jeg kunne blive afhængig af noget bestemt, men frugt med bare den mindste snert af citrus, især grape, har været uundværligt. Til gengæld har jeg aldrig haft en jul, hvor jeg har spist så lidt julemad og konfekt. Derudover har graviditetsyoga givet mig en god ro og hvile i mig selv – både fysisk og psykisk. Det var faktisk min kæreste, der forslog det.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd fik jeg fra en kollega. Han huskede mig på, at nakkefoldsskanningen og misdannelsesskanningen er undersøgelser for at se, om barnet har det godt. Det er jeg rigtig glad for at han fortalte mig. For til nakkefoldskanningen fik vi en mindre god risikovurdering og jeg skulle have taget en stor blodprøve som kunne afgøre, om barnet var sygt – det var bare 2 uger efter, vi havde opdaget graviditeten. Heldigvis var alt som det skulle være.

Jeg har ikke fået decideret dårlige råd, men på et tidspunkt kunne jeg ikke rumme flere råd og det lærte mig, at man kan blive nødt til at sige højt. Heldigvis tog de fleste min udmelding meget pænt. Sidenhen har jeg sorteret i rådene, så jeg kun har brugt dem, der passede til mig.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i december: Plummum

Månedens Strutmave er Signe på 31 år, der danner par med Kasper på snart sjette år. Sammen har vi Blommen på 2 år og 8 måneder. Vi bor i Ørestad. Signe blogger på plummum.dk

foto-10

Hvem fortalte du først, at du var gravid?
Kasper. Min krop fortalte mig på alle mulige måder – præcis som under først graviditet, at jeg gemte på noget i maven; murren i maven, stik i æggestokkene og deslige, før jeg overhovedet kunne få to streger frem på en graviditetstest. Da de to streger endelig viste sig på den lille, hvide stav kunne jeg simpelthen ikke holde tæt. Jeg ville ellers have ventet her anden gang, til jeg havde fået graviditeten bekræftet hos lægen. Men jeg var alt for spændt og nærmest smed den overtissede test i hovedet på Kasper.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Både ja og nej. Her, under anden graviditet, vidste jeg selvsagt meget mere om, hvad jeg gik ind til. Men to graviditeter er som bekendt sjældent ens – heller ikke ens egne. Kvalmen kom bag på mig under denne graviditet. Jeg så vitterlig ikke skyggen af den under første graviditet, så da jeg bogstavelig talt blev tvunget i knæ foran toilettet mange gange dagligt på grund af jernkvalme i første trimester, var jeg, ja, en kende overrasket over, hvor fuldkommen forskelligt to graviditetsforløb kan være.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Uh, jeg kunne nævne en kæmpe liste, men lad mig nøjes med få punkter.

At mærke livet inde i maven er noget af det allerbedste. Her i syvende måned mærker jeg nærmest konstant voldsomme puf, sparken, asen og masen. Og selvom det somme tider kan gøre helt ondt (og forstyrre nattesøvnen en del), når man får et los i ribbenene, så er det fuldkommen fantastisk at mærke, at man som menneske – som kvinde – er i stand til at give liv til og modne et andet lille væsen. Og så er det altså ovenud fantastisk, når ens tumling lægger hovedet på den gravide mave og med den blideste omsorg i stemmen fortæller, at hun eeelsker lillesøster, mens de små tumlingehænder på kærligste vis aer maveskindet. Det kan trække tårer frem her hos den hormonforstyrrede, kan jeg fortælle.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Jeg er nødt til at nævne kvalmen igen. Den er heldigvis slut for længe siden, men den var oprigtig talt forfærdelig, da den stod på – også på et psykisk plan. Den er totalt lammende for al normal dagligdag og tankegang i øvrigt, og det er hårdt, når hverdagen skal køre. Jobbet passer jo ikke sig selv, og det gør hjemmefronten heller ikke. Da kvalmen var allerværst, havde jeg ikke engang kræfter til at løfte mit hoved ned over toilettet. Jeg fandt på en ret tvivlsom metode, hvor jeg lå på gulvet ude på toilettet på min arbejdsplads og kastede op på en masse toiletpapir, som jeg så efterfølgende kunne hælde i toilettet. Jep, absolut ikke særlig lækkert, men jeg havde ikke så mange andre muligheder lige der.

Men kvalmen er som nævnt ikke længere en del af hverdagen, så det hårdeste p.t. er at få det hele til at hænge sammen i dagligdagen. Somme tider (ok, hver dag!) har jeg allermest lyst til at kaste mig på sofaen til en lur, når jeg har fri fra arbejde, men hjemmets tumling skal have al den opmærksomhed, hun fortjener, der skal stå mad på bordet senest kl. 18 og ofte er der aftenarbejde, når barnet først er puttet. Det forårsager lidt for mange plukkeveer i utide. MEN når det så er sagt, så er det altså helt fantastisk at være gravid, hvis du spørger mig. Jeg kunne godt gå hen og blive ret afhængig.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Jeg har kunnet passe det meste af min almindelige garderobe gennem hele graviditeten, så i virkeligheden er det mest et par gravidjeans med sådan en elastik, der kan trækkes helt op over maven, der er ret uundværlige. Men her under anden graviditet har jeg opdaget hvor smukt maven fremhæves i ventetøj, som der jo heldigvis findes så meget fint af i dag. Så jeg har købt en hel del ventekjoler, der smyger sig smukt om maven, og dem ville jeg ærlig talt ikke være foruden.

Derudover ville jeg aldrig gå gennem en graviditet uden et godt fødselsforberedende kursus, som giver mig mere ro i krop og sind. Denne gang har jeg haft stor glæde af et yogaforløb, og jeg starter snart endnu et forløb op, der både inkluderer mindfulness og også teoretisk gennemgang af fødslen. Det ville jeg ikke undvære, selvom jeg har været det hele igennem én gang.

Oplever du forskel på første og anden graviditet?
Jeg har allerede været omkring det væsentligste. Kvalmen og det faktum, at man som fleregangsgravid bare ikke kan få den hvile, som kroppen skriger efter, så ofte som man burde. Men derudover har jeg også følt en større ro omkring graviditeten her anden gang. Jeg er bedre til at lytte til min krop (ikke at jeg altid kan føje den). Jeg ved, hvordan det føles, når hormonerne raser og man opfører sig helt irrationelt for at fortryde et øjeblik efter. Jeg ved, hvad det vil sige at blive mor osv.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg har fået mange åndssvage råd gennem begge graviditeter – fx råd om hvordan man bør(!?) være mor. Det kender de fleste mødre og gravide sikkert alt til. Bedsteforældre kan især være slemme med at øse ud af mere eller mindre ubrugelige råd. Holy moly. Her er det godt at kunne tælle til ti (eller 100) i det indre, når nogen fx mener, at man putter sit barn helt forkert og bare skal lade det lille pus skrige sig i søvn. De bedste råd jeg har fået som gravid er dem, der handler om, at man slet ikke behøver alle de råd, fordi moderskabet kommer helt naturligt til en, når baby er ude. Og det gør det jo.

___

Fra Strut anbefaler vi, at du finder en form for fødselsforberedelse, der passer dig og dit temperament og som indeholder både teori og praktiske øvelser, som for eksempel vejrtrækning, ve- og hvilestillinger. Du ville ikke løbe et maraton uden at forberede dig først. Det samme gælder en fødsel. Du giver dig selv de bedste forudsætninger for en god fødselsoplevelse, hvis du er godt forberedt og har strategier til at tackle veerne. Der er rigtig mange gode muligheder, så tjek hvilke tilbud, der er i dit område. Spørg eventuelt din jordemoder eller dit netværk, hvad deres erfaringer er. Vi har rigtig gode erfaringer med bl.a. APA og Smertefri Fødsel.

Vi er enige med Signe i, at ventetøj, der fremhæver dine smukke former, er udgiften værd. 9 måneder er længe, hvis man aldrig synes, der er noget i klædeskabet, der er rigtig rart eller flatterende at have på. I Strut kan du finde ventebukser og ventekjoler til alle budgetter.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

‘Er en fødsel lige så slem som en mands forkølelse?’

Kvinder er ofte gode til at tale om deres følelser – og det kan være en kæmpe fordel, specielt når man er gravid eller nybagt mor. For der er altid nogen, der har følt eller oplevet nogenlunde det samme som dig, og det er en dejlig fornemmelse ikke at være den eneste i verden, der ikke synes, amning var let fra starten; som ikke elskede baby fra første øjeblik – eller som slet ikke syntes at moderskab eller fødsel er så hårdt, som man kan læse om nogle steder.

Men hvad med fædrene? I denne artikel fortæller en far om sine 5 største frygter, og her kan du læse nogle af hans tanker:

#1 Den største frygt under graviditeten
Ja, jeg kan jo ikke sige, hvordan det er for alle, men den største frygt under graviditeten var for min del, om nu det her lille barn ville være sundt og raskt.

#2 Kan jeg finde ud af at tage vare på et barn?
Hvordan skulle man holde på et sådant lille barn og tage sig af det – uanset om det måtte være handikappet eller ej? Ville man være moden til opgaven og blive en god far?

#3 Frygten for ufrivillig abort
Tredjepladsen må nok gå til frygten for den ufrivillige abort. Tanken om at det hele skulle slutte før det var begyndt.

#4 Er en fødsel lige så slem som en mands forkølelse?
Næstsidste punkt på min top 5 over ting man kan frygte i forbindelse med en graviditet eller fødsel bliver til selve fødslen.
For selvom jeg ikke har født børn selv, så kan jeg sige, at det ser ikke rart ud. Det ser næsten ud som om, det er ligeså slemt, som at være forkølet som mand. I mænd som læser dette vil forstå, hvad jeg mener! Det er ikke rart!

#5 Hvordan beskytter jeg barnet mod vuggedød?
Det sidste punkt – som i mit hovedet ikke fyldte så meget inden fødslen, men som efterfølgende, ind imellem, fik en til at gå og kigge til den lille et overdrevet antal gange: vuggedød.
En snigende fare, som man faktisk ikke kunne forsvare sig imod. Der fandtes ganske vidst gode råd, men visse var modstridende og ingen kunne med sikkerhed sige, hvordan man skulle beskytte sin lille pode mod en stille død. For mig har det nok været den værste frygt. Nu var man lige kommet igennem alle de farer, som lurede under graviditeten, og nu skulle man være bange for at miste det her lille mirakel på en uforklarlig måde!

Rusen ved at holde sit barn første gang
Selvom der er mange ting at frygte ved at få børn, så overskygges det klart af den rus af lykke, det er, når man løfter sit nyfødte barn for første gang. Selv frygten for vuggedøden bærer noget positivt med sig. For jeg har et utal af gange stået og faldet i staver, mens jeg kiggede på dette lille bitte sovende mirakel.

nybagt far

– har du husket at tale med din barns (kommende) far i dag? Og ved du, hvad han glæder sig mest til eller frygter? Ved han, hvordan du har det? En graviditet, fødsel og forældreskab er en vild rejse, og I gør det meget lettere for hinanden ved at være åbne og give plads til de forskellige følelser, der kommer undervejs. Hvis du gør dig mange tanker og bekymringer om fødslen, så kan vi kun anbefale, at du finder en god fødselsforberedelse. Du kan evt. starte med at læse Anja Bays bog om ‘Smertefri Fødsel’

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i oktober

Månedens Strutmave er Paula, der er 43 år og underviser i sang på Complete Vocal Institute. Ved siden af har hun sin egen forretning med privat sangundervisning, sangkurser og sang på virksomheder. Paula bor på Vesterbro sammen med kæreste, en datter på 9 år, to sønner på 14 og 17 år, en kat, 2 gekkoer – og så venter hun en pige mere. Paula fortæller: “Jeg har termin den 21. December, men håber lidt jeg føder lidt før, da jeg fortrækker min datter har fødselsdag så langt væk fra juleaften som muligt!”

Hvem fortalte du først at du var gravid?
Min kæreste! Han var midt i en forretningssamtale, da jeg kom farende ud fra toilettet med en positiv graviditets test i hånden. Han reaktion var et hurtigt blik på testen og et ”øøhh den ta’r vi lige senere, den dér”!
Jeg glædede mig især til at fortælle min datter på 9 år, at hun skulle være storesøster, da hun læææænge har plaget om dette! Hendes reaktion var ”jeg håber det er en pige, for hvis det er en dreng, vil jeg egentlig hellere ha’ en hund..”.  Så der var vi heldige!

Har du oplevet forskel på dine graviditeter – i så fald hvordan?
Ja, jeg havde den vildeste kvalme de første 3 måneder, hvilket kom meget bag på mig, da det var meget værre end de andre gange! Jeg kunne ingenting andet end at gå på arbejde og så hjem og ligge i sengen, med en klud foran næsen der var dryppet med æterisk olie –  og have ondt af mig selv. Jeg holdt kvalmen nede ved at leve af hvidt brød med smør, kartofler  med smør og lidt frugt (grønsager og kød var det klammeste i verden) – så det er ikke så mærkeligt, at jeg tog et par kilo på, lynhurtigt. OG så har vi besluttet, at jeg skal føde hjemme denne gang. Det bliver i hvert fald nyt og spændende.

Er der noget der har overrasket dig ved at være gravid?
Ud over de 3 første helvedes måneder, har der ikke været noget særligt.. Men det er stadig lige så surrealistisk som første gang, at der vokser et helt nyt menneske inden i mig. Jeg får stadig de samme Alien associationer 😉

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det bedste er at jeg får lov til at opleve denne ultimative lykke det er at få et barn, én gang til!

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Træthed og søvnmangel (der er nok lidt en sammenhæng dér). Jeg bliver virkelig svimmel hvis jeg står op længere tid ad gangen, det er ret irriterende, så jeg sidder meget mere ned end normalt, når jeg underviser – og er også begyndt at sidde ned og lave mad. Og øhm.. min kæreste har desværre været nødt til at sove på sofaen her på det sidste, da jeg (efter sigende!) er begyndt at snorke helt sygt meget.. det er ikke særlig feminint! Ellers nyder jeg altså ret meget at være gravid.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
De få sæt gravidtøj jeg har indkøbt, især de bløde leggings der går op over maven, min cykel (så jeg slipper for at gå..), puden jeg har mellem knæene om natten – og min søde kæreste, der siger jeg er smuk og minder mig om, at jeg skal huske at slappe af!

Din familie er ikke den traditionelle kernefamilie – hvilke fordele og ulemper er der i det? Har du oplevet reaktioner fra omverdenen?
Ja, da jeg har valgt at få 4. barn som 43-årig, stikker jeg vist en smule ud fra normen. Men jeg synes de fleste i min omgangskreds har reageret positivt, sådan lidt med et skævt smil a la ”ja, selvfølgelig er du gravid igen Paula” og et par ”men godt det ikke er mig!”. Det er fint med mig, jeg er meget bevist om mine valg og er glad og stolt over at jeg følger mit hjerte.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg har ikke fået særlig mange råd, da folk omkring mig vist mener, at jeg burde have rimelig meget styr på det nu.
Ellers siger min erfaring mig, at det er utrolig vigtigt som forælder at lytte til sin egen intuition! Jeg gjorde flere ting med mit første barn, som jeg fortryder i dag. For eksempel anbefalede min sundhedsplejerske, at jeg brugte “Godnat og sov godt”-metoden, men jeg græd mindst lige så meget som min søn gjorde, og det gik fuldstændig imod min mavefornemmelse – hvilket resulterede i at jeg i al hemmelighed ”snød” og lagde min søn til at sove sammen med mig i stedet! Det var en god beslutning*

strut foto

* Det var faktisk en rigtig god beslutning. Neurovidenskab og psykologi har påvist det, som mødre har vidst i deres hjerter i tusindvis af år: Det kan være direkte skadeligt for et barns udvikling at overhøre dets gråd og kalden på hjælp. Når babyer græder og ikke får opmærksomhed og nærhed og trøst, bliver de stressede og stress frigør store mængder af cortisol i hjernen – hvilket kan slå hjerneceller ihjel. Det er problematisk, når en baby, der fødes til termin stadig bare kun en 25% udviklet hjerne. Derfor er babyer ekstra sårbare overfor stresspåvirkninger og børn, hvis behov ikke bliver mødt kan risikere at blive skadede på flere niveauer. Læs bl.a. mere HER for en mere videnskabelig udredning af, hvorfor det ikke er en god idé at lade baby græde sig selv i søvn.

En ammepude er ikke kun til amning – den er en virkeligt god sovepartner. Læs mere om hvad du ellers kan bruge en ammepude til HER

At føle sig godt tilpas i sit tøj er ikke uvæsentligt, når du er gravid – og leggings eller strømpebukser, der sidder godt og ikke strammer er fantastiske. Se hele udvalget HER og HER

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om mulighederne for hjemmefødsel, så læs mere HER eller HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: