Tag Archives: Havregrynskugler

Havregrynskugler med rålakridspulver

Havregrynskugler er en af de typer konfekt, de fleste af os husker fra vores barndom. Komplet med fedtede fingeraftryk og rigeligt smør. Og ja, det er ikke ligefrem sundt, men med gode, økologiske ingredienser og sukkerfri kakao er kuglerne trods alt ikke fyldt med e-numre eller anden kunstig kemi.

I sidste uge lavede Stine en portion til årets sidste jordemoderbesøg i Strut, og de forsvandt alle som dug for solen. I er flere, der har efterspurgt en opskrift, så den kommer her. Lånt fra Stines blog, Østfronten, hvor du kan læse mere om familieliv, leg og de udfordringer moderne børnefamilier kan have.

havregrynskugler

Havregrynskugler (ca. 30 stk – afhængigt af hvor store, du laver dem!)

100 g smør // 75 g flormelis // 100 g kokosmel // 100 g havregryn // 4 spsk usødet kakaopulver // 1 spsk vand // rålakridspulver (IKKE lakridsrodspulver!)

Rør alle ingredienser sammen og tril kugler i ønsket størrelse – rul kuglerne i rålakridspulver (eller krymmel eller kokosmel, hvis du foretrækker det, men vi kan varmt anbefale lakrids-varianten)

Opbevares i en lufttæt beholder i køleskab – serveres kolde.

Tip: Havregrynskugle-fremstilling er også en hyggelig fællesaktivitet med den store, mens lillebror eller lillesøster sover.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: