Tag Archives: Igangsættelse Af Fødsel

Gratis fødselsforberedelse i Strut

Det er atter tid til at genoptage den gratis fødselsforberedelse i Strut. Den kommende periode bliver det ikke ‘vores’ jordemoder Krista, I kommer til at møde. Hun har nemlig travlt med sin egen fødsel og barsel. I stedet har vi allieret os med en dygtig doula, der den sidste torsdag hver måned vil lægge vejen forbi Strut for at holde oplæg om forskellige emner omkring graviditet og fødsel. Hun hedder Anne-Sophie og du kan finde hende på morgaia.dk. Her er Anne-Sophie – og hvad fortæller om sig selv og om sin holdning til det at skabe rammerne for en god fødsel:

 morgaia.dk - doula i Strut

Hej, mit navn er Anne-Sophie – jeg er doula og fødselspraktiker og brænder i mit arbejde for, at kvinder må få nogle gode fødselsoplevelser. Selv er jeg mor til to børn. I det daglige arbejder jeg med forskellige behandlinger, laver fødselsforberedelse, yder ammehjælp og er med til fødsler som doula. Jeg har ikke et ønske om at fødslen skal være på én bestemt måde – tværtimod ønsker jeg at kvinder må være i stand til at tage de valg i forbindelse med deres fødsel, som passer til dem. Det er med stor glæde at jeg sidste torsdag i hver måned skal komme i Strut og dele ud af min viden og erfaring – og ikke mindst give jer gravide muligheden for at stille en masse spørgsmål og få en dybere indsigt i jeres muligheder.

Konceptet og rammerne i Strut er de samme som altid – vi gør plads til alle jer smukke strutmaver og så er der sat to timer af til en god, åben og oplysende snak om de emner, I nu måtte brænde for og brænde inde med.

Første gang i 2015 bliver torsdag d. 26. februar fra 9.30-11.30 – og temaet er Smertelindring og igangsættelse

Læs mere og tilmeld dig på Facebook lige HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gratis jordemoder i Strut

Årets sidste jordemoderbesøg nærmer sig – og det bliver faktisk også vores dygtige jordemoder Kristas sidste besøg i en rum tid, for hun skal selv på barsel og venter sit 5. barn til februar. Vi er i tænkeboks for at finde en rigtig god løsning, indtil Krista kommer tilbage, for vi lukker naturligvis ikke ned for de gode arrangementer i Strut!

Temaet for årets sidste jordemoderbesøg bliver ‘Igangsættelse og den naturlige fødsel’, men du har som altid mulighed for at tale om det, der er vigtigt for netop dig og for din fødsel.

Vi serverer lidt at spise og drikke, sørger for gode tilbud på dagen og glæder os til at se jer til årets sidste arrangement.

Læs mere og tilmeld dig på Facebook eller i butikken.

gratis jordemoder i strut

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Naturlig igangsættelse af fødslen?

gartis jordemoder konsultation i strut d.30. maj kl 9.30

Få styr på alt det du kan gøre for at sætte din fødsel igang NATURLIGT og få jordemoderens tips til at undgå kunstig igangsættelse.

Kender du en gravid, som trænger til en god og grundig jordemodersnak om fordele/ulemper ved igangsættelse?

Og som kunne bruge nogle ideér til hvordan man NATURLIGT kan sætte en fødsel igang?

Så invitér hende til en dejlig formiddag i STRUT den 30. maj kl 9.30, og få en god kop te fra into life, mens Krista deler ud af sin viden.

Du kan tilmelde dig begivenheden her
(Bemærk, at der denne gang er et begrænset antal pladser)

Butikken er i den anledning åben allerede fra kl.9.30.

Få jordemoderens svar på dine spørgsmål – i Strut

Få jordemoderens svar på dine spørgsmål – i STRUT

Som gravid har du sikkert hovedet fuld af tanker, bekymringer og spørgsmål, som du måske ikke lige fik stillet din jordemoder sidst. Men så kan du heldigvis stille dem alle torsdag den 21.marts i STRUT til den erfarne jordemoder Krista. 

Det er helt normalt at tumle med en masse spørgsmål, usikkerheder og bekymringer allerede i graviditeten. Det er en del af det at blive mor – og det stopper aldrig! Men det er ikke altid, at du lige får stillet spørgsmålene, når du er til jordemoder, og derfor giver STRUT dig nu den unikke mulighed for at stille alle dine spørgsmål til den erfarne og selvstændige jordemoder Krista Bella Hultén. Krista Bella kommer nemlig på besøg i butikken på torsdag og tilbyder gratis gruppe-konsultation for alle de gravide. Få svar på det, du ikke fik spurgt din egen jordemoder om, få svar på det, du ikke vidste, at du gerne ville vide – og mød en masse andre gravide, shop de sidste ting på listen til både baby og dig selv samt nyd en skøn kop graviditetste eller friskbrygget kaffe. Vi ses på torsdag!

Om jordemoderen
Krista Bella Hultén arbejder som selvstændig jordemoder. Hun mener, at det er vigtigt for en tryg og god fødsel, at hun kender den fødende kvinde og familien godt og samarbejder derfor med kvinder fra starten af deres graviditet og til et par uger efter fødslen. Læs mere på www.dinfodsel.dk.

Hvor: Strut, Fælledvej 13, 2200 København N
Hvornår:
Torsdag den 21.marts kl. 9:30-11:00

Spørg jordemoderen

3 typiske spørgsmål, som gravide stiller Krista Bella – og hendes svar.

1: Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
”Det der med, at kvinder jo har født børn i tusindvis af år og klaret det uden kurser, det holder ikke. De er jo blevet forberedt grundigt af kvinderne i deres lokalmiljø, deres fødselshjælpere og jordemoderen. Men der er meget forskelligt at vælge imellem i dag, og det kan være en god ide at få en samtale med din jordemoder om, hvad der kunne være relevant for netop dig.”

2: Hvordan kan jeg holde mig sund og i form under graviditeten?
”Du kan vælge en form for fødselsforberedelse, der inkluderer både mental og fysisk træning. Yoga er én af mine store favoritter, fordi du både lærer at koble af, får rørt kroppen og træner vejrtrækning til at takle veerne.”

3: Må man selv vælge, om man vil have fødslen sat i gang over termin eller ej?
”Ja, det må du. Du har altid et valg, også selvom lægerne ikke præsenterer det sådan. Der findes mange måde at undersøge, om baby stadig har det godt, selvom du er gået over termin, og det er ikke altid den bedste løsning at blive sat i gang. Hvis du ikke er tryg ved det, skal du i hvert fald stille spørgsmålstegn ved tilbuddet om igangsættelse.”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: