Tag Archives: Jul Og Nytår

HAPPY NEW YEAR

strut nytår

 

Vi håber, du får en forrygende aften, og sender en stor tak til dig, der besøgte butikken, webshoppen, læste med på Facebook, bloggen eller nyhedsbrevet – uanset hvordan du fandt os, er vi glade for det.

Vi glæder os til at se dig igen i 2014 med masser af lækre varer, events og overraskelser.

HAPPY NEW YEAR

Stefani, Katrine, Camilla, Stine, Mette og Ditte

Psst… hvis du klikker på billedet er der garanti for musikalsk nytårs-nostalgi.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Julehygge med strutmave og baby – skab dine egne traditioner

Den første jul med som gravid og første jul med baby er ganske særlige. Hvis du har overskud og lyst, har jeg fundet lidt idéer til at gøre den første jul endnu mere speciel end den er i sig selv.

SKRIV NED
Skriv dagbog i tiden før og efter juleaften. Skriv om din egen opfattelse af julen og alle de små sjove ting, din baby gør (også inde fra maven), som du gerne vil huske.

ET SÆRLIGT MINDE
Køb eller lav selv et særligt stykke pynt til juletræet, som du i de kommende år kan huske stammer fra din første jul som kommende mor eller fra babys første jul.

PAPPARAZZI!
Tag en masse billeder af dig selv og din baby i hele julen og lav en detaljeret beskrivelse af den første jul. Lav en fotobog efterfølgende, som I kan bladre i sammen til næste år og årene frem. I en del fotobøger kan du også skrive tekst, så du kan bruge din beskrivelse til at lave en rigtig julefortælling med billeder.

DIN EGEN FAMILIETRADITION
Start en ny familietradition, der inkluderer baby. I kan f.eks. synge en speciel julesalme for din baby, som I vil fortsætte med at synge de følgende år. Eller tag i skoven med glögg på termokanden, i Tivoli eller besøg et bestemt julemarked.

SLAP AF!
Drop juleræset! Hvis du er gravid og muligvis træt som en 100-årig eller har et galopperende søvnunderskud som nybagt mor, så giver det næsten sig selv. Kig på dine decemberplaner og prioritér dem, så du er sikker på, at du når og kan overskue det vigtigste. Du får tids nok mulighed for at suse rundt til julemarkeder, julestuer, julefrokoster og juleudsalg – måske er det ok med et par år, hvor roen og nærværet er i fokus.

egne traditioner

Husk på, at alle de nye indtryk, som julen indebærer, kan være overvældende for din baby. Så sørg for, at der er indlagt tid til ro og rutiner og til at tingene kan foregå i babys eget tempo.

Hjemme hos os har vi de sidste 4 år holdt julestue. På den måde får vi set vores nærmeste familie og venner på éen gang – og så slipper vi for selv at deltage i 100 arrangementer hele december. Det er selvfølgelig et større arbejde at forberede konfekt, mad og drikke til 20-30 mennesker, men du kan jo vælge at uddelegere opgaverne.

/Stine

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Første jul med baby

Den første jul med baby er noget helt særligt. For første gang skal I til at skabe jeres egne traditioner med et lille barn og du har muligheden for at genopleve glæderne ved jul med dit barn.

Det kan være en kunst at få forventninger, familieforgreninger og forskellige juleskikke til at mødes med din lille nisses spise- og sengetider.

Derfor jeg har samlet nogle forslag til, hvordan I kan fejre jul med baby, så det både er hyggeligt og rart for jer alle – og lidt billeder fra min første jul som mor 🙂

babyjul

Hvad er vigtigt for jer?

I kan nok ikke nå både pakkeleg, gudstjeneste, Disneys juleshow, samtlige vers af alle julesalmer, timelang julemiddag og alle julekalenderne i tv, så tag debatten om julens indhold løbende. Forsøg at være rummelig, når det gælder juleaften. Hvis du ‘får’ en tradition, så giv din partner en anden. Logistikken omkring selve juleaften er dog ret vigtig at få på plads i god tid. Hvor skal I være? Aftal evt. at fejre jul hos dine og din partners forældre hvert andet år. Hvis I skal hjem til dine svigerforældre, så snak forinden om, hvordan deres jul plejer at forløbe. På den måde ved du, hvordan planerne passer med babys senge- og spisetider.

Hvis turen tværs gennem landet er for lang eller middagen kl. otte lovlig tæt på sengetid, så meld det ud. De fleste bedsteforældre er heldigvis meget børnevenlige og åbne for, at julen kan se anderledes ud. I al fald et par år. Ellers må I sige, at I ikke kan fejre jul på den måde og samtidig få en god aften.

Alternativt kan I holde jul selv. Så er det lettere at få dagsordnen til at passe med spise- og sengetider. Uddeleger opgaverne til gæsterne, der sikkert gerne står for anden eller ris a la manden.

Jul på babys præmisser

Justér lidt på jeres traditioner, så de stemmer overens med jeres barns behov. Hvis julen kun var børnenes fest, ville det være simpelt at indrette den efter de mindstes ønsker: gaver først, dernæst sang og dans om juletræet, så mad og bagefter i seng til næsten almindelig tid.

Prøv at spørge: ‘Hvad tror vi vil give vores barn og os selv den bedste jul?’, og kig så på dit barn.

Hvor gammel er baby? Et barn på et halvt år har ingen særlig interesse har i familiens juleløjer, men en toårig kan have ret meget sjov med dem. Hvilken type er dit barn? Overvej for eksempel, hvor meget det betyder at overholde sengetiden juleaften. Hvis dit barn på halvandet år går totalt i stykker af at få rykket på sin sengetid, så det udløser to timers gråd, inden de små øjne lukker i, skal I selvfølgelig holde fast i sengetiden – også selv om det er juleaften. Hvis jeres barn derimod er mere robust, kan I måske godt holde den lille oppe til lidt senere end sædvanligt. Hvis baby kan holde til det, så er det okay at slække lidt på de sædvanlige rutiner og principper. For det er jo kun jul én gang om året, og det er OK at lære, at der er forskel på hverdag og fest.

Måske vil baby være lidt pylret næste dag på grund af træthed, men så er det op til jer at sørge for ro og rutiner. Husk, at den lille skal have pauser til at fordøje alle de mange indtryk, så måske er det ikke i år (eller næste år), I skal prioritere at drøne rundt til samtlige julearrangementer, julemarkeder og julefrokoster.

Gaver om formiddagen

Vær klar over, at hvis I vælger at lade jeres baby deltage i så meget som muligt af julefesten, så gør I det i vid udstrækning fordi I selv – og sikkert også jeres familie – ønsker at dele de mange juletraditioner med jeres barn. Babyer og små tumlinge er egentlig ret ligeglade med julemaden og har ingen fornøjelse af at få et væld af gaver hen på de sene aftentimer.

Vil I holde jul med udgangspunkt i babys behov, så lad hende pakke et par gaver op om eftermiddagen. Og lad hende tulle rundt mellem jer for at suge så meget som muligt af den gode stemning til sig, indtil hun har brug for at sove. Sæt ambitionerne lidt ned for, hvor meget dit lille barn skal nå at opleve af alle julens traditioner med mad, dans om juletræet og gaver. Prøv i stedet at være realistisk med, hvor meget dit barn kan holde til alt efter alder og temperament. Det vigtige er at få tilpasset traditionerne, så de passer til dit barns behov. Hvis ønsket er, at baby skal spise julemiddag, skal spisetiden tilpasses hendes sædvanlige rutine.

Overvej også at rykke tidspunktet for at danse om træet – det er sjovest, hvis ikke den lille er ved at segne af træthed. Gaverne kan falde i små doser fordelt over dagen – eller måske et par dage. Så kan baby meget bedre overskue dem og får mulighed for at undersøge dem alle.

Rigtig god jul!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Åbningsdage i December og Januar

Strut holder almindelige åbningstider i December, vær dog opmærksom på følgende:

Strut er lukket alle juledage, juleaften inklusive (24., 25., 26.12.10).

Åbningstider mellem jul og nytår:

27.-29.12: 11.00-17.30

30.12.10: 11.00-16.00

31.12.10 lukket

Strut er åben igen i det nye år fra onsdag.04.12.11.

God Jul og Godt Nytår!

Se desuden åbningstiderne under ‘Om Strut’.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: