Tag Archives: Kære Verden – Jeg Er Blevet Mor

5. kalenderlåge: ‘Kære Verden – jeg er blevet mor’

VINDEREN ER FUNDET. Tillykke til Elise (du har fået en mail) og TAK til alle jer, der også kunne tænke jer at læse med. Hvis du ikke vandt kan du finde bogen HER. Tak også til Julie for at sponsorere sin fine bog.

Bag 5. kalenderlåge har vi gemt Julie Bruhn Højsgaards bog ‘Kære Verden – jeg er blevet mor’.

Bogen er en kærlighedshistorie til kvinden, der er mor.

Kære verden – jeg er blevet mor handler om, hvad der sker med livet, når spark i maven forvandles til en levende baby. Her er ingen løftede pegefingre, men en ærlig og sårbar tilgang til verden, når både mor og barn begynder et nyt liv.

Julie har prøvet at leve op til ambitioner for hvordan man er en god mor, kvinde og kollega. For til sidst at erfare, at livet som mor og menneske, må hver enkelt selv definere. Undervejs er tankerne blevet til 108 små intime historier om identitet, lykke, splittelse og om at lytte til egne behov i en verden, hvor Gud, hver mand – og kvinde selv, har en mening om moderrollen.

Læs her et lille uddrag:

“Hun er skrøbelig, som mit moderlige selv. Små fingre holder fast, som vil det lille menneske helst ikke give sig hen. Hun er en dyrebar skat, jeg ikke kan åbne, men som skal have sin og min tid. En sjælden gang sker det. Små sprækker af lys stråler fra øjne og fra et indre, jeg endnu ikke kender til. Øjenlågene dirrer, og vipperne vibrerer. Min næse borer sig ind i nakke, folder og i små varme huler. Duften er tyk af en verden, hun kommer fra, og som jeg engang kendte. Mine sanser kan ikke få nok. Jeg kan æde mit eget barn og gurgle i nyfødt lykke.”

Du deltager ved at skrive en kommentar her (fx en julehilsen. Det bliver vi så glade for) og like Strut på facebook. Vi trækker en vinder d. 8. december.

KÆRE VERDEN julekalender

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: