Tag Archives: Månedens Strutmave

Månedens strutmave i april

506f99a1-a99f-47d1-9d6c-d5adf4fd25ed

Jeg hedder Sandra og er 26 år. Jeg er så heldig, at jeg i de sidste mange måneder har kunne kalde mig en af strutdamerne – jeg arbejder i butikken mandag, fredag samt weekender, men på mandag er faktisk min sidste dag i butikken. Jeg er gift på første år med René og sammen er vi forældre til en rigtig lille Ronja-røverdatter på 1,5 år. Vi bor i dejlige København, men har besluttet at flytte ud af byen til hus og have (mit Københavner-hjerte gør lidt ondt) og jeg vil nu prøve at tillægge mig de grønne fingre 😉 Jeg planlægger en hjemmefødsel til sommer (termin 5 august) med vores lille ny – vi har valgt ikke at vide kønnet på baby, før den kommer ud til os.

Jeg har læst fysioterapi og er uddannet parterapeut og Doula. Jeg er mega fødselsnørd og dybt fascineret af alle de processer mor og baby går igennem under fødslen. Jeg har en stor passion for at hjælpe en masse kvinder på min vej, så de kan få dejlige, trygge og uforglemmelige fødsler og dermed få en god start på morlivet med deres nyfødte.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg har meget regelmæssig menstruation, så da den ikke kom, som den plejer, var jeg godt klar over der måske var en lille spirrer. Jeg ventede med vilje med at tage graviditetstesterne (4 styks, jeg skulle jo være sikker – Lidt Sidse Babett fra Den Eneste Ene har man vel lov til at være)  til lige inden René kom hjem fra arbejde, jeg ville slet ikke kunne gå med den store nyhed i en hel dag uden at sige noget. Jeg lagde dem ind i det det nyindkøbte Bilmagasin, og så fik han sig noget af en overraskelse, da han åbnede bladet 😀

Har der været forskel på reaktionerne fra dine omgivelser fra første graviditet til denne?
Ja helt klart. Min omgangskreds (især veninderne) var meget overraskede, fordi jeg trods alt kun var 24 og dermed ville være den første, der fik barn. I mine omgivelser er det mest almindeligt først at få barn, når uddannelse og karriere er på plads. Men ikke desto mindre har min datter jo fået et dusin “mostre” og bliver jo monsterforkælet af dem 🙂 Reaktionerne over denne graviditet har været rigtig glædelige og lige til højrebenet 🙂

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Ja, hvor anderledes rejsen er på de ni måneder her 2. gang. Jeg var meget nervøs første gang – hvad betød det hele, hvorfor mærkes det sådan her og hvordan med fødslen osv, hvorimod jeg denne gang, er i god kontakt med min gravidkrop og forstår at lytte til den og give den, hvad den har brug for. Og så har jeg målet forude – øjeblikket hvor jeg selv tager imod den lille nye baby og mærker den overvældende, unikke, magiske lykkebølge igen, som jeg ellers kun har prøvet at opleve, da min datter landede på brystet af mig.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det jeg nyder mest ved min graviditet er tanken om, at der lever et lille menneske inden i mig og den tilknytning, vi allerede har til hinanden. Jeg nyder virkelig også, hvor styrkede mine kvindelige intuitioner bliver og i det hele taget, hvor utrolig kvindelig jeg føler mig. Men nu hører jeg også til en af dem der generelt synes, at en gravid kvindes silhuet er noget af det smukkeste.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Graviditetskvalmen og opkast – det lider jeg desværre meget af. Det er ekstra hårdt denne gang, fordi jeg allerede er mor og ikke bare i tide og utide kan ligge mig med en kold klud og brækspand i sengen.  Akupunktur og ingefær har heldigvis hjulpet mig en hel del.

Oplever du forskel på dine graviditeter?
Der skete helt sikkert flere forandringer med min krop under første graviditet, men jeg kan tydeligt se at min maves størrelse er næsten 3-4 uger forude nu sammenlignet med første graviditet. Mine bryster var blevet lidt tyndere i det efter jeg stoppede med at amme og nu er der kommet masser fylde i igen – herligt synes jeg og René 😉

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Ingefær til at tygge, friskpresset citron til min vand og ammebh’er – jeg eeeelsker mine sømløse amme bh’er og dem med gelebølje under graviditeten – totalt uundværlige. Her kan mine bryster fylde lige så meget de vil og få støtte så min ryg ikke bliver belastet.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd jeg fik under min første graviditet har uden tvivl været at tilmelde mig noget rigtig fødselsforberedelse (ikke det auditorie-info aften som hospitalerne afholder). Det gjorde, at jeg på intet tidspunkt under min første fødsel følte mig ude af kontrol, jeg arbejdede med min krop og ikke imod den – alpha omega! Jeg har efterfølgende fundet ud af det er underordnet, hvilke åndedrætsmetoder man benytter, så længe man under graviditet har fået opbygget en solid værktøj/redskabskasse, så man har noget at ty til, når veerne bliver så stærke og prøver at løbe afsted med en, og at man på forhånd har sat sig grundigt ind i de valg man skal træffe i dag som fødende.

Det værste råd har nok været, at man kun bør amme sit barn til det er 1 år, bare fordi den er 1 år. Heldigvis ved jeg nu, at WHO anbefaler amning op til to års alderen. Dertil har “godnat og sov godt” metoden også lagt mit øre forbi, heldigvis pralede den af på mig og vi samsover stadig herlig-harmonisk alle 3 (4) den dag i dag 🙂

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Annas fødselsberetning: Min drømmefødsel

Måske kan du huske Anna fra da hun var ‘Månedens Strutmave i septemtber‘. Dengang fortalte hun om, hvordan det var at være gravid for første gang, og delte nogle af de tanker og overvejelser hun gik med. Nu har hun født den fineste lille pige, og er klar til at dele fødselsoplevelsen med os 🙂
IMG_3472

I denne beretning vil jeg på bedste vis forsøge at beskrive mine tanker fra veerne startede, til jeg lå med min smukke lille pige i armene. Som førstegangsfødende har man virkelig ingen anelse om, hvad der venter forude. Jeg havde en idé om, hvordan det ville foregå. Det havde jeg jo læst mig frem til.

Onsdag d. 7/9 – 2015 havde jeg en fornemmelse af, at jeg snart skulle føde. Trods den følelse i kroppen, hoppede jeg i bilen og kørte en tur hjem til min mormor og morfar. Om formiddagen havde jeg bestilt tid til overbårenhedsundersøgelse og fik en tid til dagen efter. Jeg var nu 40+6 og min tålmodighed var ved at være god opbrugt. Jeg havde jo de sygeste sommerfugle i maven og glædede mig sådan til at blive mor. Da jeg kørte hjemad igen, kunne jeg godt mærke på min krop, at noget var anderledes. Jeg har meget svært ved at beskrive denne følelse, men jeg følte, at min krop var på arbejde. Velvidende om, at min krop så småt var begyndt at gøre klar til fødsel, tog jeg lige en tur i Fakta. En ret underlig oplevelse med veer, skulle jeg hilse og sige. Det gik fint, jeg havde det godt og min kæreste og jeg grinte meget under turen. Jeg havde læst et sted på nettet, at hvis man så småt var begyndt at få veer, var det DØDSENS vigtigt at få sovet mest muligt natten igennem. Så det gjorde jeg, hele natten.

Da jeg stod op om morgenen var sammentrækningerne der stadig. Jeg var nu næsten sikker på, at det var veer. Og helt ærligt, så tænkte jeg faktisk, hvis det er sådan en fødsel føltes – THEN BRING IT ON. Jeg havde det super, når jeg altså ikke havde sammentrækninger. Jeg ringede ned på fødegangen, og vi aftalte, at jeg skulle komme med det samme. På fødegangen sagde jordmoderen, at jeg var 1 cm åben. Fedt, tænkte jeg. Hun spurgte derefter, om jeg havde lyst til at få et værelse indtil fødsel gik i gang. Jeg kan huske, at jeg tænke, ganske vist er jeg førstegangsfødende, men jeg har ikke tænke mig at ligge her hele dagen og vente på, at der sker noget. Så vi kørte hjem igen og ventede på, at der skulle ske noget mere.

Op af formiddagen tog veerne til, og jeg skulle nu ind og ligge i sengen, hver gang jeg fik en ve. Når jeg siger ligge i sengen, mener jeg på alle 4 og udstøde animalske brøl. Det var så sjovt, for når veen var ovre, havde jeg det SUPER. Ingen smerter og ingen bekymringer. Så snart jeg havde en ve overtog den kroppen i et par minutters tid. Jeg brugte hele eftermiddagen på at gøre mig klar. Støvsuge, rydde op, vaske tøj og plukke blomster uden i haven. Der skulle jo være fint til når jeg engang kom hjem igen. Sent på eftermiddagen blev min kæreste bekymret. Mine brøl var blevet mere højlydte, og der var nu kun nogle få minutter imellem. Han spurgte mig, om vi ikke snart skulle til at køre, han var jo så bange for at jeg fødte i bilen. Jeg sagde til ham, at jeg da i hvert fald lige skulle hænge den sidste vask op på tørrestativet, så kunne vi da godt køre, hvis han syntes.

Da jeg kom ned på fødegangen omkring kl. 18.30, blev jeg mødt af en jordmoder og en jordmoderstuderene. De mærkede efter, og jeg var 5 cm. åben. Jeg fik en fødestue med det samme. Den jordmoderstuderene var super, og hun var med mig hele fødslen igennem. Det var virkelig guld værd. Da vi kom over på fødestuen tog mine veer til. Som i SINDSYGT til. Det var helt vildt, hvad de gjorde ved min krop. Jeg vil næsten beskrive det som magtesløs. Det er vildt som kvindekroppen er programmeret til at føde, for den tager bare over 100%.

Mens jeg lå og vred mig i smerte, begyndte jeg at føle den sygeste pressetrang. Det fortalte jeg den studerene som hentede jordmoderen. Jeg fik af vide, at det var hver fald alt for tidligt til, at jeg skulle presse. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hold nu op hvor skal jeg sk*de. Ja det tænkte jeg, for det var netop, sådan det føltes. Jeg kunne ikke holde ud af stå op eller ligge ned. De begyndte at snakke om smertestillende, da jeg græd utrøstelig. Det gjorde så ubeskriveligt ondt, og jeg måtte ikke komme op i badekarret da min datters hjertelyd var for høj. Inden jeg nåede at tage stilling til noget som helst, vendte det sig og min datters hjertelyd faldt til det normale.

Omkring kl. 20.00 tog jeg mit tøj af, og steg op i badekarret. Jeg vil ikke sige, at det tog smerterne, men jeg kunne da holde ud at sidde dernede. Så der blev jeg siddende. Da jeg allerede havde presseveer, skulle jeg gispe under hver ve. Det var så utroligt udmattende at gispe hele tiden. Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg totalt havde mistet tidsfornemmelsen. Jeg anede ikke, hvor længe jeg havde været på sygehuset. Alt gik så stærkt og det eneste jeg fokuserede på var at gispe, så jeg ikke pressede. Jordmoderen tjekkede mig jævnligt med en doptone og mærkede med sine fingre indeni. Så blev jeg spurgt, om jeg ikke bare havde lyst til at føde i badekarret. Det var en tanke, der slet ikke havde strejfet mig under gravidteten. Jeg havde altid tænkt, at jeg ville bruge det som smertelindring. Men jeg lå jo fint her, så vi blev enige om at fortætte i karret. Pludselig sagde hun til mig, jeg tager lige vandet. Det er vidst ved at være tidspunktet til det. Det gjorde ondt. Fy for dævsens, det gjorde ondt. Jeg skreg til hende, om hun da ikke kunne tage hendes fingre til sig igen.

Da jordmoderen havde taget vandet gik det stærkt. Klokken var nu ca. 22.30, og jeg skulle ikke længere gispe, men fik lov at arbejde sammen med min krop. Sådan følte jeg det. Endelig kunne jeg få lov til at hjælpe hende til verden.

Det er sjovt som jeg slet ikke har nævnt min kæreste endnu. Han var fantastisk til at hjælpe mig i badekarret. Han sad på hug bag mig og holdt mig, så jeg ikke skvattede i. Jeg begyndte at presse med, når jeg fik en ve. Den smerte jeg havde på det tidspunkt, vil jeg ikke engang prøve at beskrive. Det gjorde så sindssygt ondt og det føltes som at føde. SUPRICE men den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Jordmoderen, den studerene og min kæreste var virkelig gode til at komme med opmuntrende ord. Selvom jeg sjældent svarede dem, så hørte jeg dem udmærket. Jeg var så fokuseret på at få min datter til verden, at jeg lyttede til hvert et ord.

I pauserne mellem veerne fortalte jordmoderen, hvad jeg skulle gøre under næste ve. Jeg var i sådan en trance imellem veerne, at jeg sjældent kommunikerede. Min krop havde virkelig brug for at slappe af. Pludselig gik der alt for lang tid imellem mine presseveer, og jeg fik besked om at nulre mine brystvorter. På det tidspunkt syntes jeg, at det var vildt bizart, at jeg pludselig skulle nulre mine brystvorter. Men det skulle åbenbart kunne sætte fødslen bedre i gang. Jeg pressede alt, hvad jeg havde i mig under hver presseve og så fik jeg besked på, at man nu kunne se hovedet. Min kæreste styrtede over for at se, og han fik det vildeste blik i øjnene: NU SKULLE JEG BARE SE AT FÅ VORES BABY UD! Han heppede på mig under hver presseve ’du er så dygtig skat, pres, pres mere, kom nu, kom nu’ og kl. 23.25 kom vores prinsesse til verden. Da jeg fødte hende i badekarret, var hun så fin og ren. Lige som jeg havde forstilt mig, at hun skulle se ud. Helt perfekt. Jeg fik hende op i mine arme, og jeg skulle rejse mig op fra badekarret for at gå over på fødebriksen. Jeg var så bange for at falde og tabe hende, og jeg syntes, at hun lå så langt nede i mine arme. Men jeg kunne ikke få hende længere op. Da jeg kom op og stå var moderkagen stadig var inde i mig, spurgte jeg pænt min jordmoder, om hun ikke ville være sød at hive lidt i navlestrengen, så jeg kunne få hende længere op af min krop. De brød ud med det største grin. Den havde de alligevel ikke hørt før.

Jeg fik en 2. grads bristning. Hvilket var okay. Jeg blev syet, mens jeg lå med vores datter i armene. Der kom en blødning – de anede ikke, hvor den kom fra. Så det endte med, at jeg tabte 1 liter blod efter fødslen og måtte indlægges. Men det var alt sammen lige meget – Jeg græd af ren lykke. Det samme gjorde min kæreste. Den lykke følelse er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Her fem mdr. efter fødslen tænker jeg, at jeg gerne ville gøre det hele igen i morgen. Men lige da jeg havde født – var det en helt anden sag. 😉 Selvom jeg ikke havde været til fødselsforberedelse eller havde nogen plan for fødslen, gik det hele efter bogen. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre fødsel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i januar

Screen Shot 2016-01-14 at 11.13.47

Månedens strutmave hedder Stine Johanne Thiesen og er 33 år. Hun har faktisk allerede født (spoiler der er det sødeste billede nederst i indlægget!), men derfor skal I ikke snydes for at lære hende bedre at kende. Hun arbejder som kommunikationsmedarbejder og International Koordinator på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Stine er gift med Michael John Wong Ming, som er fra New Zealand. De mødte hinanden i London i 2001 og har boet sammen i New Zealand. Det fine billede er taget af blogger og fotograf Guro Sofie Ulsaker Jacobsen, som er en af Stines tidligere kollegaer, som hun kontaktede i forbindelse med et ønske om at få taget professionelle billeder af sin voksende mave (hun var i uge 35, da hun fik dem taget). Se resten af de fine billeder HER.

“Tanken var at billederne både skulle afspejle min nuværende tilstand som gravid, men også hvilken person jeg er. Da jeg selv arbejder med fotografi og er interesset i visuelkultur valgte jeg, at vi skulle på Glyptoteket. Denne location var perfekt, da stedet både emmer af historie, kulturarv og æstetik. På denne vis gik vi væk fra de traditionelle gravid-billeder som oftes laves i fotografens eget studie. Og husk at professionelle billeder taget af ens mave kommer man ikke til at fortryde. Det er jo altid rart at kunne se tilbage på denne særlige periode af sit liv.”

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
​I det øjeblik man finder ud af, at den er god nok tager ens følelsesapparat over, man bliver på samme tid euforisk af glæde, men samtidigt også bekymret. Der venter jo stadigvæk tre måneder med en uvished om nu barnet også bliver hos en. Men glæden er heldigvis den dominerende følelse, som min mand og mine forældre, som var de første der fik besked, gengældte.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Rejsen på de ni måneder, hvor man knyttes til barnet er helt speciel. Det symbiotiske ​forhold som udvikles mellem dig og baby er helt unikt, synes jeg. Det kan ikke sammenlignes med noget andet – og er et forhold som efter fødslen vil intensiveres.

En anden ting er alt den positive opmærksomhed, man får som gravid både fra ens nærmeste og folk i det offentlige rum. Jeg har svømmet en del under min graviditet, og når man til tider føler sig mere som en hvalros end en havfrue, har de positive kommentarer i omklædningsrummet været så dejlige at få. Ja, blufærdighed og reserverethed  (især den sidste er vel et dansk kendetegn) forsvinder som dug for solen i de tæt beduggede lokaler.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
​Det er vel den glæde og varme, som er omkring dig og din partners lille mirakel, hvilket både kommer fra ens nærmeste og folk i det offentlige rum. Det at man bærer på et lille væsen i ens maven er overvældende, og giver dig masser af positive hormoner, der bidrager til den ultimative lykkefølelse, som du også deler med din partner.

Det bedste ved at være gravid er også ens barsel, som jeg anbefaler, at man udfylder med alle de ting man elsker. Her skal der være plads til styrke ens balance igennem velvære, motion, samvær og hobbyer.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Ja, man har nok hørt det før, men kvalmen i de tre første måneder er ikke at anbefale. Dog forsvandt den efter jeg begyndte på et B6-vitamin tilskud.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min rutine med at træne bækkenbund (igennem fire korte pilates-øvelser), yoga og svømning hver uge. Især mine pilates-øvelser har ​forhindret, at jeg har fået rygsmerter og de har styrket min holdning, så jeg ikke lider af iskiassmerter, som mange gravide får problemer med.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Flere gravide/mødre kan blive irriteret over at få råd om alt fra graviditet til børnepasning, men jeg ser det som en gave at få den interesse og omsorg fra andre. Alt i alt er det jo et tegn på folk vil dig noget godt – du behøver jo heller ikke følge rådene, men lyt til dig selv.

Da alle mennesker er individuelle, så er det relativt, hvad der virker for dig, men generelt vil jeg sige at styrkelse af ens fysiske og mentale balance igennem graviditeten, og efter fødsel, er guld værd. Dette vil smitte af på dine omgivelser, samt efter fødslen på din baby og dit forhold til din partner.

Husk nu at minde dig selv om det i hverdagen – altså at få prioriteret dig selv. Ens graviditet er jo en særlig tid som man også skal huske at nyde.

UPDATE: 

“Nu er vi blevet forældre til en skøn lille pige som kom til verden d. 30. december. Hun vejede 3310 g. og var 51 cm. lang. Hun skal hedde Filippa.”

cd48d8bf-c981-4221-aa11-82797dc9779d

Kunne du tænke dig at blive Månedens Strutmave på Mestforgravide.dk? Så send en mail til katharina@strutshop.dk og fortæl lidt om dig selv 🙂

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i december

12096348_10156076631440123_1469598915715275176_n

Månedens Strutmave hedder Camilla Wengel og er 31 år. Måske nogen af jer allerede har mødt hende, da hun holdt mindfullness og afspændingsevent i Strut. Hun bor på Østerbro med sin kone Sarah og sammen venter de sig en søn. Til daglig arbejder hun som selvstændig Psykomotorisk Terapeut, men er nu gået på barsel. Camilla er 35 uger henne og har termin d. 18 januar 2016.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Min kone Sarah var den første som vidste besked, ud over mig. Vi tog testen sammen og jeg turde næsten ikke se resultatet – så det gjorde hun. Vi var blevet insemineret og de to uger vi ventede på svar havde været lange. Da vi fandt ud af det, lå vi helt stille og bare kiggede på hinanden. Jeg husker det som en blanding af stor glæde, lidt uvirkelighedsfølelse og så følelsen af forelskelse i kroppen.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Hvor glad jeg er for bagerens træstammer. Hvor meget min krop og psyke er i udvikling hele tiden. Den ene uge er foranderlig fra den næste, din krop forandrer sig nærmest fra dag til dag. Din psyke gennemgår alle mulige følelsesstadier, minder fra fortiden, håb om fremtiden, frygt versus forventningsglæde, ens liv kan beskrives som en palet fyldt med farver.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
At mærke livet i min mave, at mærke kærligheden gro og opleve, at jo større jeg vokser, jo bedre har jeg det med mig selv. Jeg føler mig i dyb kontakt med mit inderste og gør kun, hvad jeg vil, det er en gave og befrielse. Hvis jeg er træt, så tager jeg ikke med til et arrangement, hvis jeg er sulten, spiser jeg – det er helt ned til basis, og det føles så godt ikke at føle sig forpligtet overfor andre end sig selv, sin baby og kone. Sjovt nok har jeg efter første trimester også fået et overskud til at gå efter mine drømme med min praksis. Og så det at glæde sig sammen med sin kone over vores kommende søn, og se familie og venner glæde sig – det er rigtig rørende.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Den største udfordring (og gave) har været ikke at kunne regne ‘det’ ud. Graviditeten har budt på udfordringer med babys nyrerudvikling (baby er helt sund og rask nu), men i den periode, hvor vi ventede på svar om, hvordan det så ud, blev vi meget rystet og det var til tider svært at vente på svar. Det var en skræmmende oplevelse. Som par er vi kommet enormt tæt på hinanden, og har mærket en urkraft af en styrke til at takle en svær situation, og måske har vi lært, sagt med ydmyghed, at passe på os selv og hinanden i en ikke kontrollerbar periode. Jeg føler ihvertfald vi er kommet styrket igennem forløbet.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min meditation, afspænding og yoga og allervigtigst er min kones kæmpe kærlighed og støtte, vi er 100 % sammen i det her og det er helt sikkert det som gør, at jeg klarer mig så godt. Og kan hvile i graviditeten på den måde jeg gør.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd er lyt til dig selv og ikke andres gode råd og erfaringer, du ved bedst om dig, din krop og baby. Det værste råd ved jeg ikke helt, folk vil jo gerne dele ud af deres erfaringer fra et godt hjerte, men det er for det meste deres behov for at dele og ikke mit behov for at modtage råd, og det står jeg af på. Jeg er typen som nok selv skal opsøge, hvis jeg mener der er brug for råd fra andre.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i september

11809827_1642057849397342_1077871358_n

Månedens strutmave har faktisk allerede født, men vi skruer lige tiden tilbage, og lader som om, at hun ikke har.
 

Månedens Strutmave er Anna på 23 år. Hun er i lære ved SKAT i Ribe, men er nu har barsel. Hun venter en lille pige sammen med Mark, som hun har været kærester med i otte år. De er lige flyttet fra en lille lejlighed i Ribe til et hus i landsbyen Branderup. Sammen har de allerede mopsen Møffe, men glæder sig vildt til at Anna skal føde.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg fandt ud af, at jeg var gravid mellem jul og nytår. Julen er altid lidt hektisk med gaveindkøb, julefrokoster og masser af planer. Det havde næsten lige været juleaften, hvor jeg havde hygget mig med familien, fået god mad og rødvin. Et par dage efter tænkte jeg, gad vide hvor min menstruation bliver af. Jeg tog en snak med min kæreste, og vi gik sammen i Netto for at købe en graviditets-test. På vej hjem af snakkede og jokede lidt – hvad nu hvis jeg var gravid. Det skulle siges, at jeg i de forgangne måneder havde tisset på en del stave, så chancen for, at det lige var i dag, at det skulle ske, var nok lidt fjern i begge vores tanker. Da jeg kom hjem, gik jeg på toilettet, tissede på staven og ventede. Det var anderledes denne gang. Der kom en svag lyserød streg frem med det samme. Jeg kan huske, at jeg tænke: Jamen hvad betyder det?? Normalt blev testen bare smidt i toiletspanden efter 2 minutter, og så var det det. Men denne gang var der 2 streger!! Min kæreste råbte op af trappen (jeg havde nok været på toilettet mere end de typiske 2 minutter) og jeg fik fremstammet: Øhem skat, jeg tror, at jeg er gravid. Pludselig stod vi og kiggede på hinanden i et ’jamen tillykke, hvor er det dejlig – meen hvad gør vi lige med nytår’ situation. Vi ville jo helst ikke fortælle det til nogen endnu, og da slet ikke allerede til nytår. Men det var jo helt uundgåeligt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Det har overrasket mig, hvor meget man egentlig skal vide. Selvom jeg har læst utallige bøger om graviditet, smerter under fødslen og amning, syntes jeg stadig, at jeg har tusinde spørgsmål. Måske er det fordi, at man som førstegangs mor er lidt usikker, og egentlig bare vil have kontrol. Det er en ting jeg har måtte lære mig selv under graviditeten – at ligge mit kvindelige kontrolgen lidt fra mig. For man kan ikke styre, hvordan kroppen reagerer undervejs i gravidteten, eller under fødslen. Man kan ikke styre, hvordan tankerne flyver rundt i hovedet nogle dage. Da jeg fandt roen i mig selv og accepterede, at jeg ikke kunne kontrollere min graviditet, kunne jeg nyde den.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det absolut bedste ved at være gravid er, at min kæreste syntes jeg er for lækker. Jeg bærer hans barn og han får mig til at være SÅ stolt af det. Ud over de søde, rosende ord min kæreste er så god til at give, er det jo helt fantastisk at få lidt ekstra opmærksomhed. Og så bliver man jo bare forkælet på den fede måde. Så sent som i sidste uge, lagde min søde svigerinde neglelak på mine tånegle, fordi det var noget værre bøvl for mig at nå derned selv.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
At begrænse sig selv. Igen, er det nok det kvindelige kontrolgen der kommer til udtryk. ”Jeg kan jo sagtens selv, og jeg beder ikke om hjælp”. Nej det kan man faktisk ikke altid, og det er mere end okay at bede om hjælp. Og især her sidst i gravidteten. Min kæreste er god til at tage støvsugeren, ordne havearbejdet og vaske gulve. IMENS JEG SIDDER PÅ SOFAEN OG KIGGER PÅ!! Det er rigtig hårdt for mig at overgive mig og sige til mig selv ”Det er okay at han tager tjansen, igen i dag”. Egentlig burde jeg nyde det. Men jeg glæder mig faktisk til, at jeg kan gå amok med havearbejdet eller gå en lang tur i højt tempo, når vores lille pige er kommet til verden. Så kan jeg igen være den kvinde jeg var inden gravidteten – uden begrænsninger.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Gode råd og gode veninder. Google kan være et farligt sted at lede efter gode råd. I rigtig mange situationer er det fantastisk at have veninder, hvor man kan spørge ærligt og lige ud af posen. Jeg har ikke mange rigtig gode veninder, men dem jeg har, er fuldstændig uundværlige. Det er dem jeg går til, når jeg tvivler på mine egenskaber som fremtidig mor, eller er usikker på om det nu også er rigtige jeg gør. I stedet for at blive dømt (hvilket må være en førstegangsgravids største frygt), får jeg konstruktiv vejledning og GODE RÅD. Det er guld værd i mine øjne.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det værste råd jeg har fået i gravidteten, var at melde mig ind i en facebookgruppe for gravide kvinder i 2015. Jeg har en veninde som i god tro tilføjede mig til sådan en gruppe. Det var helt i starten af min graviditet, og jeg blev fuldstændig overrumplet med historier om kvinder som aborterede og scanninger på hospitalet som var gået helt galt. Det var inden jeg selv havde været til ”de store scanninger”. Det kunne jeg godt have undværet, da jeg blev helt unødvendigt bekymret og bange. Jeg fik meldt mig ud, og jeg er efterfølgende meldt ind i en anden facebookgruppe, som jeg er MEGET glad for.

Det bedste råd jeg har fået må være, at man skal acceptere tingene som de er og nyde gravidteten bedst muligt. Lige netop denne graviditet, med denne baby kommer ikke igen. Så det er bare at nyde den så længe den nu må vare. Det at bi bevare et positivt livssyn har hjulpet mig meget. Jeg står op hver morgen, kigger mig selv i spejlet og siger til mig selv: Jeg er smuk, dejlig og jeg har det vidunderligt. For alle kvinder og alle graviditeter fortjener selvtillid, stolthed og masser af glæde.

Som tidligere nævnt har Anna allerede født en velskabt lille pige, og dette er ikke det sidste I hører til den lille families eventyr. Hun har nemlig sagt ja til at dele sin fødselsoplevelse med os. Vi glæder os til at læse part 2 🙂

Har du lyst til at dele dine erfaringer med graviditet og være Månedens Strutmave? Så skriv lidt om dig selv til Katharina på katharina@strutshop.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i august

Processed with VSCOcam with c1 preset

Månedens strutmave er Linda på 29 år, som bor på yndlings-Nørrebro med A. I øko-babybulen gemmer lille A sig, som har verdenspremiere til september. Til dagligt er hun digitalredaktør i magasinbranchen og blogger om småtingslykke på sjette år lige her: Simpeldagbog.dk

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Naturligvis til A. Vi opdagede det samtidig, så jeg fortalte det som sådan ikke. Jeg var gået tre dage over tid, men graviditetstesten var ikke helt-helt tydelig (synes jeg). På tredje dagen insisterede A på, at vi købte en af de lidt dyrere graviditetstests på apoteket, som viser ”gravid/ikke gravid,” for vi var trætte af at analysere streger selv.

Vi løb nærmest hjem fra apoteket, og kort tid efter stod vi sammen og nedstirrede et timeglas på graviditetstesten. ”Gravid” poppede op, tårerne tonsede ud af øjnene, og vi prøvede at sige en masse – men det hele endte allermest i kys og kram. Kort tid efter begyndte A at støvsuge, og jeg gik rastløst rundt i lejligheden. Det var netop dét, vi sådan havde ventet på – og alligevel var det helt overvældende på en ud af kroppen-måde!

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er jubelpositiv overrasket over det fællesskab, man automatisk bliver en del af. Hvad enten det er en ekspedient, en anden gravid eller en far på barsel er den voksende mave et naturligt springbræt til en samtale. Det føles som en stor high five, og jeg værdsætter virkelig de snakke, jeg har haft med tilfældige rundt omkring.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Den gnist og glød man får som gravid. Det er med hjerter i øjnene, at jeg har struttet med maven hele sommeren igennem! Jeg har nydt hvert spark – også gennem de søvnløse nætter. Det føles som en stor kærlighedskolbøtte!

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det er både hårdt og stort på én og samme gang… men den bekymring for et lille menneske, som automatisk følger i det sekund, at testen afslører ”gravid.” Mit følelsesbarometer svinger mellem, at det er angstfyldt og livsbekræftende! Beskyttertrangen er en ny størrelse, og jeg lærer forhåbentlig med tiden at navigere nogenlunde i følelseshavet. Den kommer til at være der resten af livet, så vi kan lige så godt lære hinanden rigtig godt at kende …

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Det er A, min ammepude og rugbrød, frugt og chokolade.

A, fordi jeg kan ikke ønske mig en bedre far til lille A. Jeg har ikke selv haft en far i halvdelen af mit liv, så det har en særlig og skrøbelig betydning. Jeg er hver dag taknemmelig og ofte helt rørt over, at lille A får verdensbedste far, der altid vil være der for ham!

Ammepuden, fordi den sørger for en kropskrammer til min lænd og samtidig kan støtte enten mave eller ligge mellem benene. Gad vide om den nogensinde kommer til at blive brugt som en reel ammepude – den er i hvert fald uundværlig til gravidkroppen!

… og resten er brændstof, som nydes og spises i flæng! Især rugbrød med en cremet ost, sæsonens søde bær og Summerbird-chokolade. Uhm.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Alle har nærmest en mening, holdning og et råd til graviditet, fødsel eller børneopdragelse. Normalt er jeg meget nysgerrig og opsøgende, men jeg har haft brug for at begrænse min research og suge det til mig, som virker fint og fornuftigt. Meget af det er jo en uoverskuelig omgang kluddermor af gamle skrøner, noget der var aktuelt for 15 år siden eller et misforstået hensyn. Jeg tror på sund fornuft, en god mavefornemmelse og et bankende mor-hjerte, der ved, hvad ens eget barn har brug for. Og hvis jeg bliver i tvivl om noget, er jeg ikke bange for at spørge min dygtige jordemoder til råds eller powerkvinderne i mit liv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i juli

11296753_724330337713095_1532797673_n

Månedens Strutmave er Malene, som du til dagligt kan finde i Strut på Fælledvej 13, hvor hun står i butikken og hjælper og guider alle de andre mange strutmaver. Malene er 40 år og gravid i 31 uge med sit andet barn – en lille datter. Sammen med sin mand og datter på 8 år, er de netop hjemvendt fra Tel Aviv, hvor de boede i 3 1/2 år. Et eventyr uden lige, som de alle tre savner rigtig meget. Dog er de også glade for at være tilbage i Danmark, hvor de glæder sig til at modtage lillesøster i start september. Især storesøster er MEGET spændt og kan slet ikke vente til storesøsterrollen.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Det var selvfølgelig min mand, jeg fortalte det til først. Han blev ikke så overrasket, da jeg havde haft en spontan abort i uge 10, før denne her graviditet. Vi forsøgte hurtigt igen og overraskelsen var derfor ikke så stor. Vi blev mere bare rigtigt glade begge to, fordi det lykkedes så hurtigt at blive gravid igen.
Jeg var hjemme i Danmark med min datter på juleferie, da jeg fik en fornemmelse af, at der var noget i “gærde”. Jeg var kun 4 uger henne på det tidspunkt, men jeg havde allerede kvalme og ømme bryster. Jeg kunne teste positivt, da jeg vendte hjem til Israel igen, der var jeg 6 uger henne. Vi fortalte det til vores datter efter nakkefoldsscanningen og hun blev meget glad.

Har der været forskel på reaktionerne fra dine omgivelser fra første graviditet til denne?
Ja. Reaktionerne på, at vi – efter 8 år – venter barn nr. 2 har meget været: “Gud, den havde vi ikke lige set komme” og “Det er da noget af en lille efternøler, men hvor er det dejligt”.
Denne her gang oplever jeg mindre fokus på min graviditet fra familie og venner, hvilket jeg har det rigtig fint med. Også for mit eget vedkommende tager jeg det hele mere afslappet denne gang. Jeg synes hurtigt, at der kan være lidt for meget romantik og glamour over det at være gravid. Ikke at det ikke er en dejlig og en spændende tid, for det er det helt bestemt, men det er også hårdt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
JA! Det overraskede mig, hvor hurtigt jeg blev gravid 🙂 – på trods af, at jeg nu har rundet de 40 år. Det har som sådan ikke overrasket mig, men jeg må sande at min krop er ældre nu, og det kan virkelig mærkes. Jeg har haft en del flere gener denne gang, bl.a har mit bækken gjort ondt (hvilket jeg intet mærkede til i første graviditet).
Derudover har man, når man venter barn nr. 2, travlt på en anden måde, og jeg synes, at det til tider har været svært at finde energien. Samtidig havde vi en hjemflytning fra udlandet, så vi havde sindsygt travlt i den periode, og jeg brugte al min energi på det.
Jeg har i denne graviditet også været meget mere bekymret end sidste gang. Dette skyldes i høj grad den spontane abort jeg oplevede. De 3 første måneder af graviditeten var jeg meget bekymret for at det skulle gå galt igen.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det bedste er helt klart det man har skabt sammen. Det er ubetinget lykke, at min lille familie og jeg nu venter et lille familiemedlem mere. Det fællesskab man har omkring det at sætte et nyt lille væsen i verden, det er stort.
Og så er det bare fantastisk, når man mærker livet inde i maven. At man kan skabe et helt komplet menneske inde i sig – der må jeg stadig knibe mig selv i armen indimellem. Det er jo helt fantastisk, at det kan lade sig gøre.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det hårdeste er helt klart, at få “hjulene til at køre” og have overskud samtidig. Efter en lang dag med job, praktiske gøremål osv. er jeg virkelig flad om aftenen.
Og så vægtforøgelsen, der også denne gang er hård for min krop. Jeg er et lille gemyt, og der skal ikke mange kilo til, før jeg har smerter i ben og fødder.

Oplever du forskel på dine graviditeter?
Jeg har ikke oplevet den store forskel på mine to graviditeter. Nu er de jo også “pige-graviditeter” begge to.
Dog vil jeg igen nævne travlheden denne gang, som helt sikkert også har gjort, at jeg ikke har taget helt så meget på denne gang som i første graviditet. Ganske enkelt fordi jeg ikke har haft den samme tid til at hvile, spise en masse osv.
Særligt for mine graviditeter er, at begge babyer inde i maven lægger sig med numsen i bækkenet, dvs i underkropstilling. Jeg fik kejsersnit med nr. 1 og det ser meget ud til et kejsersnit igen. På denne måde er mine graviditeter helt identiske mht bevægelserne i maven. Jeg oplever nøjagtig de samme bevægelser i denne graviditet.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min daglige yoga hjemme på stuegulvet, 30 min hver morgen, inden familien vågner. Jeg har lavet yoga hver dag i mange år og har fortsat hele min graviditet. Faktisk er jeg overrasket over, hvor meget jeg stadig kan. Hvis jeg ikke gør det, bliver jeg stiv i kroppen, får flere smerter og mere væske i kroppen.
Og så er 8-9 timers søvn nødvendigt for mig.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Faktisk har der ikke været så mange råd denne gang, synes jeg. Dog er min mand god til at minde mig om, at det er vigtigt, at jeg passer på mig selv, får hvilet, spist godt osv: “lad tingene flyde og læg dig i sofaen, hvis du har brug for det”, siger han tit.
Nåh ja, så kan jeg godt være foruden de råd mødre og svigermødre kommer med – det er trods alt 30-40 år siden de har født og MEGET har ændret sig siden.
Kh Marlene

Månedens strutmave i juni

Månedens strutmave i juni er Stine, som du til daglig kan finde i Strut på Fælledvej (i al fald, hvis du går om på kontoret!) og på Struts sociale medier. Ved siden af Strut blogger Stine på ostfronten.dk om surt, sødt og bittert fra livet som familie i 2100 Spelt. Stine er 31 og venter sit andet barn med sin kæreste, Jonas, i begyndelsen af august. Sammen har de en datter på 3 år. Stine fortæller:

Både Jonas og jeg har i hele vores voksenliv været klar over, at vi gerne ville have børn, og der gik ikke længe fra vi mødte hinanden, før vi hver især blev enige om, at de dér børn – dem ville vi gerne have sammen. Dog ventede vi lige et par år med projektet, så vi dels fik mulighed for at lære hinanden rigtig godt at kende, at blive færdig med en uddannelse og gå fra et langdistanceforhold til at flytte sammen. Selvom vores datter langtfra var et såkaldt ‘nemt barn’, har vi ikke et sekund været i tvivl om, at vi gerne ville have en 2’er (og så må vi se, hvor mange flere, det bliver til)

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Denne gang vidste jeg det lige med det samme. Overraskende nok, faktisk. Jeg havde en kropslig fornemmelse af, at et lille frø var ved at gro, længe før der var nogen tegn eller symptomer, og hver aften i det sene efterår, mens jeg puttede vores datter, talte jeg indvendigt med baby om at holde godt fast og at blive stor og stærk. Jeg var derfor slet ikke overrasket, da testen (omsider!) var positiv i slutningen af november. Faktisk var jeg mere overrasket over de negative tests, jeg havde taget i ugerne forinden, hvor hormonniveauerne ikke var høje nok til at give udslag. Jonas var den første, der fik besked – og så ventede vi ellers til juleaften med at give vores nærmeste familie en ekstra gave, selvom de magiske 12 uger først blev nået i januar. Første gang var jeg meget usikker og nervøs for, om graviditeten ville ‘holde’ – denne gang har jeg taget ligamentsmerter (der kan minde om begyndende menstruationssmerter) med ophøjet ro. Det har været rart at kunne slappe af mentalt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Ja. Hvor meget mere overskud jeg har haft denne gang. Da jeg var gravid sidst gik jeg nærmest i seng kl. 20 hver aften i hele første trimester (og tredje også, forresten). Jeg var SÅ træt hele tiden. Denne gang er det først inden for den sidste måned, at jeg er begyndt for alvor at blive fysisk træt, hvis jeg har været for aktiv i løbet af en dag. Jeg tror ganske simpelt, at min tærskel for træthed har rykket sig – for jeg anede ikke hvad ‘ægte’ træthed var, før jeg fik et barn, der ikke sov mere end 30 minutter ad gangen og som græd i op til 7 timer om dagen. I flere måneder i træk.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det må være de fysiske begrænsninger, som efterhånden sniger sig ind i takt med at maven vokser. At jeg ikke kan tumle og lege vildt med vores datter, som jeg plejer. Men jeg er en af de 1 ud af 20, der ikke har det mindste kvalme, når jeg er gravid, og jeg har ingen fysiske gener. Jeg forestiller mig absolut, at maratonkvalme og bækkenløsning kan gøre en graviditet til en helt anden oplevelse. Her i tredje trimester er en dag på en kontorstol faktisk også en fysisk belastning for min ryg, så jeg har overtaget sofaen totalt derhjemme om aftenen.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Alle siger det, men det er jo også sandt: at mærke livet i sig. Små puf, møven rundt og spark fra det lille menneske, der vokser frem. Det er noget af det mest magiske, jeg har oplevet. Denne gang er det også ret fantastisk at opleve den kommende storesøster knytte sig til barnet i maven – hun fortæller små historier, nusser, kysser og synger. Eller kilder og driller baby, hvis nu humøret er til den slags.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Mad! Det lyder skørt, men det er helt vildt, hvordan min appetit er vokset, og det er en stående joke på arbejdet, at jeg kan spise 2-3 mellemmåltider i løbet af en arbejdsdag. Normalt er mørk chokolade helt uundværligt for mig, men i første halvdel af graviditeten havde jeg absolut ingen lyst til chokolade, slik eller kaffe. Til gengæld kunne og kan jeg spise rå mængder af frugt og grønt. Derudover har jeg investeret i et par ventebukser, leggings, strømpebukser og nogle kjoler, der fremhæver maven på fineste facon. Det gør faktisk en forskel – i al fald for mig – at jeg har tøj på, der klæder min (midlertidige) figur og som ikke mindst er behageligt. Jeg købte et par ventejeans og ventestrømpebukser allerede da jeg var omkring 9 uger henne – jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være i mine almindelige skinny jeans længere.

Derudover vil jeg påstå, at fødselsforberedelse i en eller anden form er decideret uundværligt, og her mener jeg ikke de offentlige tilbud! Sidste gang var jeg rigtig glad for APA; denne gang har det været mindre vigtigt med en ny, social gruppe og jeg ved meget mere om hvad en fødsel indebærer, så derfor går jeg i stedet til gravidyoga og fokuserer på at være i min (gravide) krop og genopfrisker åndedrætsteknikker til fødslen. Jeg har de sidste år også lyttet med, når der er gratis fødselsforberedelse i Strut, og her har jeg fået masser af gode råd og information med mig.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg synes faktisk ikke, der har været nogle råd fra andre denne gang. (Eller også har jeg bare lukket ørerne totalt for dem!) Jonas husker mig løbende på, at jeg også skal passe på mig selv og slappe lidt af – og det er jo faktisk rigtigt og et vældigt godt råd, for det giver bagslag, når jeg har været for aktiv. Generelt synes jeg, at jeg er blevet meget bedre til at stole på mig selv og min intuition omkring graviditet og forældreskab. Jeg glæder mig til en barsel, hvor jeg ikke googler hver eneste hormonknop og grønne ble, men i stedet fra start har nogle erfaringer og kompetencer med mig.

Et af de værste råd, jeg nogensinde har fået (fra en velmenende sundhedsplejerske, i øvrigt), var, at det var vigtigt at mit enormt tryghedssøgende barn lærte at falde i søvn på egen hånd. Men det var – og er – ikke hendes behov, og det har gjort en kæmpe forskel for os som familie, da vi erkendte og handlede på, at putning og sovning er en fælles aktivitet. Nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle gå til ro ved siden af en lille, lun krop, der putter sig ind til mig.

ostfronten.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i maj

Månedens strutmave er Marie på 36. Hun er gift med Kim, og de har kendt hinanden siden 2006. Parret bor på Vesterbro og venter barn nr. 4 med termin 25. juni 2015. Vi har i forvejen Asta på 7, Bertram på 5 og Dina på 3. Jeg har altid gerne ville have mindst 3 børn, men vi var ikke helt sikre på, om vi skulle have flere efter Dina. Jeg havde dog virkeligt svært ved at sige stop. Jeg kunne ikke rigtigt med tanken om, at jeg havde været gravid for sidste gang.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det? 
Det var selvfølgelig Kim, jeg fortalte det til først. Jeg havde meget tidligt symptomer, så allerede da jeg var omkring 3+0 havde jeg en anelse om, at der var noget i gære. Min mave var voldsomt oppustet, jeg havde kvalme, jeg var træt som et alderdomshjem. Jeg testede positiv da jeg var 4+0.

Har der været forskel på reaktionerne fra dine omgivelser fra første graviditet til denne?
Reaktionerne på, at vi venter nr. 4 har været ret forskellige og jeg må indrømme at jeg er blevet overrasket over en del af de reaktioner vi har fået. Bl.a. var en af de første reaktioner vi fik fra et familiemedlem: “Hold kæft, I er åndsvage” (læs i øvrigt HER om passende reaktioner, når folk fortæller dig, at de er gravide). Heldigvis har der også været rigtigt mange positive reaktioner og vi er begge stødt på en del mennesker, som har fortalt os, at de selv gerne ville have haft 4+ børn. Og så har der selvfølgelig været en masse, der har spurgt os, om det er planlagt. Og altså, ja det er det i den forstand, at vi jo godt ved hvordan man undgår graviditet:-)

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er blevet ret overrasket over, hvor hurtigt man kan knytte sig til et lille væsen der vokser i ens mave. Første gang var det helt specielt at være gravid, fordi alt var nyt og jeg var meget opmærksom på den mindste forandring. Jeg blev gravid igen da Asta var 6 mdr., men der ville skæbnen desværre, at vi ved gennemskanning i uge 20 fik besked om, at den lille pige, vi ventede, havde en alvorlig hjertefejl (HLHS). Vi valgte efter en masse undersøgelser at afbryde graviditeten i uge 21. Der betegner man det som en senabort, men det udtryk har jeg aldrig forliget mig med. Det var for mig absolut en fødsel af en lillebitte pige. I mine efterfølgende graviditeter har det været noget sværere for mig at knytte mig til barnet i starten, da vi har skulle igennem flere hjertescanninger i hhv. uge 15 og 22. Noget andet der har overrasket mig er, hvor let det har været for os at få de børn, vi gerne vil. Jeg er blevet gravid i første forsøg hver gang og har aldrig oplevet at abortere spontant. Jeg kan undre mig over, at naturen er så gavmild ved nogen (os f.eks.) og at andre skal igennem år, hvor de kæmper for ønskebarnet. Jeg føler mig utroligt priviligeret.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Jeg synes noget af det mest fantastiske er at mærke liv i maven. Jeg elsker de første blide puf og når man så kommer længere hen, synes jeg, det er vildt, når man kan mærke, at det er en lille fod, der ligger bag ved maveskindet. Jeg føler mig utroligt kvindelig og feminin, når livet gror i mig.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
I denne graviditet har trætheden klart været det hårdeste. Jeg har ikke haft meget overskud, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Derfor har Kim stået for rigtig mange praktiske ting herhjemme. I mine andre graviditeter har jeg haft bækkensmerter, men det har jeg slet ikke denne gang. Nu, hvor jeg kun har 6 uger til termin, er jeg ved at være ret tung og besværet, men ellers har jeg ikke haft specielt mange skavanker. Jeg er lige gået på barsel og håber at få en lille smule overskud tilbage, nu hvor jeg ikke skal op og på arbejde hver dag. Jeg glæder mig til at kunne være der lidt mere for mand og børn igen.

Oplever du forskel på dine graviditeter?
De to pigegraviditeter har været nærmest identiske i forhold til kvalme og madlede i starten – og måden maven har siddet på. Med Bertram havde jeg ikke nær så mange tidlige symptomer og i modsætning til Asta og Dina, hvor jeg var gravid lidt over det hele, voksede maven bare længere og længere ud. Hvis jeg selv skal komme med et bud på, hvad vi venter denne gang, må det blive en pige, men nu må vi se til juni:-)

Er der noget, der er helt uundværligt for dig? 
Jeg levede stort set LCHF før denne graviditet, men det er gået helt fløjten med de to streger på testen. Min tidligere meget søde tand er vendt frygteligt tilbage. Især sure vingummier har hittet. Jeg håber på at kunne stramme mig an og gå tilbage til LCHF når jeg har født, da min krop har det meget bedre på den livsstil.

Jeg har klaret graviditeten stort set uden at købe noget ventetøj, udover et par jeans og en ordentlig stak ventestrømpebukser. Jeg har levet i kjoler, især tætsiddende kjoler, der fremhæver maven på den gode måde. Og så har jeg været utroligt glad for min ammepude om natten, som støtte for maven.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg synes faktisk ikke rigtig, jeg har fået nogen råd denne gang. Måske er det fordi vi venter nr. 4 og folk tænker at vi har prøvet det hele før? Jeg har mere gjort mig erfaringer selv. Første gang havde jeg 4 ugers barsel før fødsel (det blev dog til 6, da jeg fødte 42+1) og jeg gearede ikke rigtigt ned før fødslen. Da jeg havde født var jeg virkeligt dårlig til at få slappet af, når Asta sov. Det er selvfølgelig anderledes når man har børn i forvejen, det der med at få slappet af i ugerne op til fødsel, men jeg tror at både Kim og jeg er blevet mere afslappede i forhold til at sige at det ok at aftensmaden er rugbrødsmadder og at der i en periode ikke er klinisk rent i lejligheden. Og så er det er bare så vigtigt at udnytte tiden hvor baby sover til selv at få koblet fra. Vasketøjet løber ingen steder:-)

månedens strutmave i maj

Vi ønsker Marie en rigtig god fødselsoplevelse – og en dejlig barsel. 

Det er helt individuelt, hvor meget tøj og udstyr, du føler behov for at købe – og i øvrigt også hvor meget af dit ‘almindelige’ tøj, du kan bruge. Et par gode ventejeans og strømpebukser med plads til maven er dog noget, som nærmest alle gravide får glæde af at investere i. I Strut har vi altid et stort udvalg af begge dele. Og kjoler – særligt tætsiddende kjoler, der fremhæver maven – er fantastiske til gravide.

Vi er i øvrigt helt enige med Marie i at ammepuden er en skøn sovepartner – læs meget mere om Struts ammepuder HER

Hvis du har lyst til at være Månedens Strutmave, så kontakt Stine på stine @ strutshop.dk og fortæl lidt om dig selv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i marts

Månedens Strutmave er Anne-Cathrine Madsen. Hun er 26 år, fysioterapeut og bor i Slagelse med sin kæreste Ricco på 27. Anne-Cathrine fortæller: Jeg har termin d. 16. april (dronningens fødselsdag – hvilket min mormor gjorder mig opmærksom på), med vores 1. barn. Vi kender ikke kønnet.

strutmave marts

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg havde haft nogle maveproblemer i et stykke tid samt lidt kvalme og svimmelhed. Men fordi jeg havde taget mine mini-piller punktligt, så overvejede jeg slet ikke, at jeg kunne være gravid. Min kollega, som var gravid, irriterede sig en dag på arbejde over sin mave og det fik mig til at tænke at lægen nok ville spørge om jeg var gravid, når jeg besøgte ham. Så jeg besluttede mig for at tage en test, for at kunne sige at den var negativ. Fordi jeg var overbevist om, at testen var negativ, tog jeg den næste morgen kl. 5.30 alene hjemme. Der gik ikke mange sekunder før testen var positiv. Selv om jeg var i CHOK, så kunne jeg mærke at det rigtige var at beholde barnet. Jeg var slet ikke i tvivl.
Jeg gik lidt i panik og talte med min lillesøster, for jeg var simpelthen så nervøs for at fortælle min kæreste det! Min mavefornemmelse sagde godt nok at han nok ville blive glad, men den have jo også sagt til mig at testen ville være negativ. Heldigvis var min kæreste heler ikke i tvivl, da jeg fortalte ham det senere på eftermiddagen. Han havde et kæmpe smil – og han er ellers ikke typen, der smiler særlig tit.

Ved en scanning ugen efter fik vi at vide, at jeg var 11 uger henne. I dag er jeg er glad for, at jeg var så langt henne, da jeg opdagede det, for jeg var blevet vildt pylret og overforsigtig, hvis det havde været planlagt. Nu havde jeg levet mit liv som jeg plejede i 10 uger, uden at der var sket noget (inkl. at løbe en halvmaraton). Det gav mig en tryghed om, at graviditeten nok skulle ‘holde’, selv om jeg levede mit liv som jeg plejede.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg viste ikke særlig meget om graviditeter. Kun den almindelige viden fra folkeskolen og lidt fra da jeg studerede. Så ja, der er meget der har overrasket mig. Jeg har aldrig sat mig ind i alt muligt omkring graviditet, som f.eks. flere af min veninder har. Undervejs i graviditeten fandt jeg også ud af, at jeg ikke behøver at vide ALT. For det er ikke sikkert, det passer på en selv. F.eks. fik jeg at vide, at kvalme forsvinder ofte efter første trimester. Det gjorde den så bare ikke ved mig, hvilket undrede nogle af mine veninder, som jo havde læst på det. Så jeg har givet min krop lov til at overraske mig. Hvis der var noget, der bekymrede mig, så kunne jeg altid læse om det undervejs, eller spørge min jordemoder. Dog har jeg ikke kunne lade være med at læse om kroppens og barnets udvikling under graviditeten (men det er nok en erhvervsskade).

Hvad er det bedste ved at være gravid?
For det første har det været vildt dejligt, at min kæreste kastede sig ud i det her ’eventyr’ sammen med mig. Han går rigtig meget op i at skulle være far og har f.eks. vist barnevognen frem til alle sine kammerater, så snart det var muligt. For det andet – og det er nok en kliché – men følelsen af glæde og omsorg til den lille i maven er fantastisk. Jeg havde slet ikke regnet med, at de følelser allerede ville være så vilde i graviditeten. Jeg kan bliver helt overrumplet af lykke, når baby pusler rundt i maven. Så pyt med kvalme, svimmelhed og plukveer.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Fysisk har jeg haft det godt, på trods af den kvalme og svimmelhed, som har været der igennem hele graviditeten. Med små pauser i løbet af dagen har jeg sagtens kunne arbejde helt frem til barsel.
Men andres (heldigvis slet ikke alles!) holdning til, hvordan en graviditet bør være og ikke mindst hvordan den ikke skal være, det har kunne gøre mig ked af det. De fleste har været rigtig søde, når de har spurgt, hvorfor jeg ikke opdagede graviditeten tidligere. Desværre har enkelte har været decideret nedladende og er kommet med kommentar som: ”Hvis ens menstruation ikke kommer, bør man da tænke at graviditet er en mulighed” og ”Alle graviditeter er da planlagte, ellers kunne man bare have beskyttet sig”. Så har jeg måtte forklare, at jeg var på mini-piller, fordi jeg ikke må få p-piller. Plus at min menstruation er meget uregelmæssig og kan udeblive i lange perioder. (Red: I øvrigt er selv den bedste beskyttelse ikke 100% sikker. Selvom du tager p-piller, minipiller eller bruger kondom kan du godt blive gravid. Chancerne er ikke store, men de er der) For ikke at tage det for personligt, har jeg måtte sige til mig selv, at folk ikke kan gøre for det – de ved bare ikke bedre.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
JA!!! Mælk og ostemader og grape. Jeg troede ikke, at jeg kunne blive afhængig af noget bestemt, men frugt med bare den mindste snert af citrus, især grape, har været uundværligt. Til gengæld har jeg aldrig haft en jul, hvor jeg har spist så lidt julemad og konfekt. Derudover har graviditetsyoga givet mig en god ro og hvile i mig selv – både fysisk og psykisk. Det var faktisk min kæreste, der forslog det.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd fik jeg fra en kollega. Han huskede mig på, at nakkefoldsskanningen og misdannelsesskanningen er undersøgelser for at se, om barnet har det godt. Det er jeg rigtig glad for at han fortalte mig. For til nakkefoldskanningen fik vi en mindre god risikovurdering og jeg skulle have taget en stor blodprøve som kunne afgøre, om barnet var sygt – det var bare 2 uger efter, vi havde opdaget graviditeten. Heldigvis var alt som det skulle være.

Jeg har ikke fået decideret dårlige råd, men på et tidspunkt kunne jeg ikke rumme flere råd og det lærte mig, at man kan blive nødt til at sige højt. Heldigvis tog de fleste min udmelding meget pænt. Sidenhen har jeg sorteret i rådene, så jeg kun har brugt dem, der passede til mig.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: