Tag Archives: Maternity Fashion

Back to work – arbejdstøj med plads til strutmaver

Bacl to work! For de fleste er sommerferien slut og om ikke så længe daler temperaturerne også – det betyder, at det er tid til at finde en mere arbejds-duelig garderobe frem. Efter en lang sommer er det ikke sikkert, du kan lukke dine bukser, kjoler og nederdele over maven længere.

I Strut og på strutshop.dk kan du altid finde tøj, du (også) kan bruge på kontoret – bukser, blazere, nederdele og kjoler med god pasform og plads til den voksende strutmave. Det er lækre basisvarer, som du let kan tilføje farve og personlig stil med accessories, og langt det meste kan fint styles til både arbejde, hverdag og fest. Når du bruger dit ventetøj i en begrænset periode giver det god mening at vælge tøj, du kan bruge på flere måder, og som kan tilpasse sig og følge med dig og maven igennem hele graviditeten – og måske endda videre på barsel.

En god, enkel kjole i en neutral farve er en musthave i ventegarderoben, ligesom et par sorte bukser eller jeans. Med en tætsiddende nederdel kan du fremhæve dine smukke, nye former – og en blazer er oplagt til arbejdsbrug, men fungerer også fint over et mere casual sæt med jeans og en t-shirt – eller over en fin kjole til fest.

Vi har samlet nogle af vores favoritter blandt efterårets arbejdsvenlige tøj – men der er meget mere at finde i butikken og på strutshop.dk

back to workBluse med tungt fald og fin detalje, Mamalicious (også god til at skjule strutmaven i første trimester) // Gode, enkle kjoler til både hverdag og job – stribet i økologisk bomuld fra BOOB (med ammeløsning), sort klassisk fra Séraphine og blød kjole med hanefjedsvævning fra Mamalicious // Vævede bukser fra Mamalicious // Tætsiddende, sorte jeans fra hollandske Love2Wait (nyt i Strut) // Neglelakker uden hormonfarlig kemi fra KURE Bazaar (mange forskellige farver)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i juni

Månedens strutmave i juni er Stine, som du til daglig kan finde i Strut på Fælledvej (i al fald, hvis du går om på kontoret!) og på Struts sociale medier. Ved siden af Strut blogger Stine på ostfronten.dk om surt, sødt og bittert fra livet som familie i 2100 Spelt. Stine er 31 og venter sit andet barn med sin kæreste, Jonas, i begyndelsen af august. Sammen har de en datter på 3 år. Stine fortæller:

Både Jonas og jeg har i hele vores voksenliv været klar over, at vi gerne ville have børn, og der gik ikke længe fra vi mødte hinanden, før vi hver især blev enige om, at de dér børn – dem ville vi gerne have sammen. Dog ventede vi lige et par år med projektet, så vi dels fik mulighed for at lære hinanden rigtig godt at kende, at blive færdig med en uddannelse og gå fra et langdistanceforhold til at flytte sammen. Selvom vores datter langtfra var et såkaldt ‘nemt barn’, har vi ikke et sekund været i tvivl om, at vi gerne ville have en 2’er (og så må vi se, hvor mange flere, det bliver til)

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Denne gang vidste jeg det lige med det samme. Overraskende nok, faktisk. Jeg havde en kropslig fornemmelse af, at et lille frø var ved at gro, længe før der var nogen tegn eller symptomer, og hver aften i det sene efterår, mens jeg puttede vores datter, talte jeg indvendigt med baby om at holde godt fast og at blive stor og stærk. Jeg var derfor slet ikke overrasket, da testen (omsider!) var positiv i slutningen af november. Faktisk var jeg mere overrasket over de negative tests, jeg havde taget i ugerne forinden, hvor hormonniveauerne ikke var høje nok til at give udslag. Jonas var den første, der fik besked – og så ventede vi ellers til juleaften med at give vores nærmeste familie en ekstra gave, selvom de magiske 12 uger først blev nået i januar. Første gang var jeg meget usikker og nervøs for, om graviditeten ville ‘holde’ – denne gang har jeg taget ligamentsmerter (der kan minde om begyndende menstruationssmerter) med ophøjet ro. Det har været rart at kunne slappe af mentalt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Ja. Hvor meget mere overskud jeg har haft denne gang. Da jeg var gravid sidst gik jeg nærmest i seng kl. 20 hver aften i hele første trimester (og tredje også, forresten). Jeg var SÅ træt hele tiden. Denne gang er det først inden for den sidste måned, at jeg er begyndt for alvor at blive fysisk træt, hvis jeg har været for aktiv i løbet af en dag. Jeg tror ganske simpelt, at min tærskel for træthed har rykket sig – for jeg anede ikke hvad ‘ægte’ træthed var, før jeg fik et barn, der ikke sov mere end 30 minutter ad gangen og som græd i op til 7 timer om dagen. I flere måneder i træk.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det må være de fysiske begrænsninger, som efterhånden sniger sig ind i takt med at maven vokser. At jeg ikke kan tumle og lege vildt med vores datter, som jeg plejer. Men jeg er en af de 1 ud af 20, der ikke har det mindste kvalme, når jeg er gravid, og jeg har ingen fysiske gener. Jeg forestiller mig absolut, at maratonkvalme og bækkenløsning kan gøre en graviditet til en helt anden oplevelse. Her i tredje trimester er en dag på en kontorstol faktisk også en fysisk belastning for min ryg, så jeg har overtaget sofaen totalt derhjemme om aftenen.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Alle siger det, men det er jo også sandt: at mærke livet i sig. Små puf, møven rundt og spark fra det lille menneske, der vokser frem. Det er noget af det mest magiske, jeg har oplevet. Denne gang er det også ret fantastisk at opleve den kommende storesøster knytte sig til barnet i maven – hun fortæller små historier, nusser, kysser og synger. Eller kilder og driller baby, hvis nu humøret er til den slags.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Mad! Det lyder skørt, men det er helt vildt, hvordan min appetit er vokset, og det er en stående joke på arbejdet, at jeg kan spise 2-3 mellemmåltider i løbet af en arbejdsdag. Normalt er mørk chokolade helt uundværligt for mig, men i første halvdel af graviditeten havde jeg absolut ingen lyst til chokolade, slik eller kaffe. Til gengæld kunne og kan jeg spise rå mængder af frugt og grønt. Derudover har jeg investeret i et par ventebukser, leggings, strømpebukser og nogle kjoler, der fremhæver maven på fineste facon. Det gør faktisk en forskel – i al fald for mig – at jeg har tøj på, der klæder min (midlertidige) figur og som ikke mindst er behageligt. Jeg købte et par ventejeans og ventestrømpebukser allerede da jeg var omkring 9 uger henne – jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være i mine almindelige skinny jeans længere.

Derudover vil jeg påstå, at fødselsforberedelse i en eller anden form er decideret uundværligt, og her mener jeg ikke de offentlige tilbud! Sidste gang var jeg rigtig glad for APA; denne gang har det været mindre vigtigt med en ny, social gruppe og jeg ved meget mere om hvad en fødsel indebærer, så derfor går jeg i stedet til gravidyoga og fokuserer på at være i min (gravide) krop og genopfrisker åndedrætsteknikker til fødslen. Jeg har de sidste år også lyttet med, når der er gratis fødselsforberedelse i Strut, og her har jeg fået masser af gode råd og information med mig.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg synes faktisk ikke, der har været nogle råd fra andre denne gang. (Eller også har jeg bare lukket ørerne totalt for dem!) Jonas husker mig løbende på, at jeg også skal passe på mig selv og slappe lidt af – og det er jo faktisk rigtigt og et vældigt godt råd, for det giver bagslag, når jeg har været for aktiv. Generelt synes jeg, at jeg er blevet meget bedre til at stole på mig selv og min intuition omkring graviditet og forældreskab. Jeg glæder mig til en barsel, hvor jeg ikke googler hver eneste hormonknop og grønne ble, men i stedet fra start har nogle erfaringer og kompetencer med mig.

Et af de værste råd, jeg nogensinde har fået (fra en velmenende sundhedsplejerske, i øvrigt), var, at det var vigtigt at mit enormt tryghedssøgende barn lærte at falde i søvn på egen hånd. Men det var – og er – ikke hendes behov, og det har gjort en kæmpe forskel for os som familie, da vi erkendte og handlede på, at putning og sovning er en fælles aktivitet. Nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle gå til ro ved siden af en lille, lun krop, der putter sig ind til mig.

ostfronten.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Shoppetips til ventetøj

Ventetøj er noget, der er mange holdninger til. Lige fra dem, der glæder sig til at hoppe i bukser med elastisk linning og at maven bliver stor nok til at blive vist frem i tætsiddende kjoler – til dem, der egentlig helst ville undgå det.

Ni måneder er ganske langt tid, hvis du hver dag har tøjkrise, når du kigger i klædeskabet og står foran spejlet. Det er også rigtig længe, hvis der ikke rigtig er noget af dit tøj, der passer ordentligt. Og ikke mindst er det vanvittigt længe, hvis det tøj, du KAN være i, ikke er komfortabelt. Der er et stort nok arbejde i sig selv at være gravid og gro et nyt menneske – man behøver ikke gøre det vanskeligere ved sig selv eller sine omgivelser ved at blive generet at kradsende sømme, stramme linninger eller bluser og kjoler, der bliver ved med at krybe op.

Læs med her og få vores bedste tips og tricks til indkøb af ventetøj

shoppetips ventetøj

Gå efter god kvalitet
Du vil helt sikkert komme til at gå rigtig meget i dit ventetøj og kommer dermed til at skulle vaske det ofte. Derfor giver det mening at gå efter kvalitetsprodukter, der ikke bliver kedelige efter vask og fx mister farven. Når det er sagt, så kan et par ventejeans til 300 kr også fint bruges igennem en hel graviditet.

Tænk i sæt og kombinationsmuligheder
I og med du nok ikke køber en meget omfattende garderobe af ventetøj, er det vigtigt at tænke på, om tøjet du køber, passer sammen, og om der er mulighed for at kombinere det på flere forskellige måder. Det giver dig mange sæt, selvom garderoben med ventetøj er relativt beskeden.

Køb items med et højt mavestykke
Ved at vælge bukser, shorts eller nederdele med et mavestykke får du hele to fordele. For det første får du noget, der kan holde maven lidt oppe og give den støtte, som især på de lange dage kan være rigtig skønt. Med mavestykker sikrer du dig også imod at ’skille på midten’ når maven bliver større. Det høje mavestykke kan desuden vise sig at være super rart at have på, når du har født, og du endnu ikke kan passe dine normale bukser. Derudover kan et mavestykke være med til at glatte eventuelle ammedepoter ud.

Hellere lidt for stort i starten
Kroppen og især hoftebredden kan ofte ændre sig en hel størrelse under graviditeten, i takt med at kroppen forbereder sig på fødslen. Derfor er det vigtigt, at du ikke køber noget, du kun lige kan passe nu og her. Især ikke hvis du køber ventetøj tidligt i graviditeten. Hellere en halv størrelse for stor, end at du prøver at presse dig ned i en mindre størrelse, fordi du plejer at bruge S eller M. Handler du online, så tjek dine mål op imod hjemmesidens størrelsesguide, så du ikke bliver ubehageligt overrasket, når posten kommer. (Hvis det alligevel skulle ske, at du fik valgt en forkert størrelse, kan du altid ombytte på strutshop.dk – forudsat at varen er på lager)

Køb tøj, der kan dresses op og ned
Du skal helt sikkert til et par fester eller familiesammenkomster, mens du er gravid, så sørg for at købe noget tøj, der nemt kan omdannes fra hverdagstøj til festtøj ved hjælp af accessories. Så undgår du at skulle købe en festkjole, som du måske alligevel kun når at have på en enkelt gang.

Sørg for at overdelen er lang nok
Det er så ærgerligt at købe en top, som ender med at stumpe sidst i graviditeten, så sørg for at alle overdele har en god længde fortil. Lige pludselig kan maven begynde at vokse rigtig stærkt – og måske endda blive en del større, end du havde forestillet dig.

Køb tøj, der fremhæver maven
Der er intet så smukt som en gravid mave, så sørg for, at den bliver fremhævet på smukkeste vis ved at købe tøj med rynkeeffekt eller f.eks. et bindebånd over maven. Når du vælger tøj, der sidder tæt, bliver du også automatisk ‘mindre’ rent visuelt end hvis du går i oversize skjorter og bluser. Tætsiddende tøj fremhæver dine smukke kurver og leder fokus hen på maven og væk fra de ammedepoter, du er igang med at lagre. Hvis du ikke er til bodycon-kjoler eller nederdele, så er empiresnit klædeligt, fordi det fremhæver dit smalleste sted.

Spørg din mor om hendes graviditet
Der kan være rigtig god information i at spørge din mor ud om hendes graviditet; om hvor meget hun tog på, og hvor stor maven blev. Mange oplever nemlig, at deres graviditeter følger nogenlunde samme mønster som deres mors.

Husk hjemmebukserne!
Der er intet bedre end at kunne hoppe i et par lækre bløde og løse hjemmebukser, når du træder ind over dørtærsklen efter en lang dag, og kroppen og maven bare trænger til at slappe af. Derudover kan de bløde bukser bruges, når fødslen kommer rigtig tæt på, og du ikke har lyst til at have andet på end det allermest komfortable, og ikke mindst i dagene efter fødslen, hvad enten du er derhjemme eller på hospitalet.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

1 top – 3 looks

Vi elsker (vente)tøj, der kan bruges på til mange forskellige looks. Det er de færreste, der har enten lyst eller råd til at anskaffe sig en helt ny garderobe til graviditeten, så det giver god mening at investere i udvalgte items, som du kan bruge til både job, hverdag og fest. Toppen fra Mamalicious kan endda udvide levetiden til også at følge med i din barsel. Den er i øvrigt også pæn, selvom du hverken er gravid eller ammer (vi har testet!)

Her er samlet inspiration til tre forskellige looks med det samme udgangspunkt. Silva-toppen fra Mamalicious er i en vævet, let viscose og har en klædelig a-form. Den findes i størrelse XS-L til 199.95 DKK.
1 top 3 looks

På job (eller til mere festlige lejligheder) foreslår vi, at du styler toppen med en tætsiddende nederdel eller bukser, en cardigan eller blazer og enkle smykker og klassiske pumps. Her har vi valgt Séraphines Cathy-nederdel, der både kan bruges under og over maven og har en rigtig god pasform. Den lækre cardigan fra MarMar er en favorit i klædeskabet og passer altid og til det meste. Armbåndet er fra Helena Rohner og findes i flere varianter til en rigtig god pris.

Til mere afslappet hverdagsbrug vil vi sætte toppen sammen med et par shorts – denne model er fra Mamalicious, men toppen vil også se skøn og sommerlig ud med de lette blondeshorts eller en lys bomuldsmodel fra Queen Mum. Fuldend looket med en neglelak uden hormonfarlig kemi fra KURE Bazaar – for eksempel den koralfarvede Bikini&Co og et par ultrabehagelige sandaler, som er lette at komme i og ud af (selv med en stor, smuk strutmave og hævede fødder!)

Forlæng toppens levetid ind i ammeperioden eller barslen med en nude eller hvid ammetop – her fra Séraphine (og et par ammeindlæg. Vi anbefaler uld/silke-blandinger). De bløde, behagelige lyocell-leggings fra BOOB kan bruges både med og uden strutmave og er utroligt rare at have på. Særligt i den første tid efter fødslen. Til barnevognsturene er sneakers altid et hit – og så gør det ikke noget, hvis de er lidt ekstra fine. Særligt på dage, hvor du ikke lige når i bad eller at få makeup på!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nyheder på strutshop.dk – nudes & corals

Der kommer løbende nyheder på strutshop.dk, og lige nu er vi særligt vilde med fine nudes og koralfarver sat sammen med mørkeblå, der leder tankerne hen på sommer og sol.

Vi har samlet en collage med inspiration til de fine, feminine farver på kjoler, jumpsuits, babytøj og negle, men du kan finde dine personlige favoritter på strutshop.dk

nudes and corals

Det blomstrede jumpsuit fra Mamalicious med plads til strutmaven er i den blødeste jersey, S-XL, 359.95 DKK (printet findes også som ventekjole, tanktop og playsuit med korte ben)

Bikini & Co.-neglelakken fra KURE Bazaar er uden hormonfarlig kemi og giver et skønt, frisk pust til dit look. 125 DKK

Coquette er koralfarve med ekstra umpf – ligesom alle KURE Bazaars neglelakker er den 4 Free og uden hormonfarlig kemi. 125 DKK

Den grafiske kjole fra Mamalicious er så smuk og perfekt til langt de fleste anledninger – både på job, til hverdag og til fest. S-XL, 299,95 DKK

Harlekin-babybukserne fra Soft Gallery er ikke til at stå for, og den lette, vævede kvalitet gør dem perfekte nu med strømpebukser under eller uden noget under til sommer. Str. 3-12 mdr. 249 DKK

Sommerdragten til baby fra kidscase findes også i en mint/blågrøn udgave, og tanken om buttede babylår, der stikker ud fra de korte ben er simpelthen for kær. Dragten er i en blød og åndbar blanding af bomuld og hør og perfekt til sommerdage. Str. 62-74. 249 DKK

byStrooms nyeste pusletaske, Hollie, er lille, kompakt og passer perfekt til en kombivogn. Den er – trods sin størrelse – rummelig nok til at du kan have plads til alle babysager og dine egne uundværligheder, og der medfølger puslekit med tasken. 799 DKK

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Coatigan – både til graviditet og barsel

En af de mest oplagte beklædningsgenstande i øjeblikket er coatiganen – en lun, blød mellemting mellem en jakke og en cardigan, der både fungerer med og uden strutmave. Du kan style den afslappet med en t-shirt med print og et par rå jeans eller mere formelt med en tætsiddende kjole under og bruge den hjemme, på job og igennem hele din barsel. Faktisk er en coatigan praktisk til ammeperioden, fordi du kan bruge den til at skærme dig selv og baby mod både træk og nysgerrige blikke.

Coatigans er overalt i modebilledet og vi har også et bredt udvalg i Strut og på strutshop.dk – Stine har fundet sine favoritter her:

coatigan

1: Sort/hvid med skjulte lommer – Queen Mum // 2: Grå strik – Mamalicious // 3: Lettere strik – Love2Wait // 4: Sort/hvid med lommer og ‘læder’detaljer – Mamalicious // 5: Sort med guld- og sølvtråde – Soft Gallery // 6: Sort strik med eller uden sølvtråde – Queen Mum

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Cool ventelook til arbejde og fritid

Kender du Isabella Olivers smukke, draperede ventekjoler? De er den ultimative basis til et smukt og cool ventelook. Draperingerne fremhæver på samme tid alt dine smukke, nye former og camouflerer samtidig de ammedepoter, du gerne vil skjule. Og både ensfarvede, mønstrede og stribede modeller klæder alle størrelser gravide. Vi ved det! Vi ser det nemlig hver eneste dag i butikken på Fælledvej. (og psst! De er faktisk også rigtig flotte selvom du ikke har nogen strutmave!)

Stine har fundet sit bedste bud på et cool ventelook til kontoret – eller på en casual café-date med din elskede eller din bedste veninde – suppler selv med et par lune strømpebukser, cool kilehæle og tilfør lidt farve med en neglelak uden hormonfarlig kemi og instant-kysselæber med Vølves lækre læbepomader.

arbejds look nhbOversize blazer – Ganni // Draperet kjole – Isabella Oliver // Pusletaske i læder – ByStroom

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: