Tag Archives: Nye Varer

Katrines forårsfavoritter

Katrine har noget med striber (hvem har egentlig ikke det?). Så selvfølgelig er Gannis smukke kjole med blandt hendes forårsfavoritter. Den er så smuk både med og uden strutmave. Jakken har fine vævninger og et lækkert forårslook uden at det bliver for sart, og den lækre lædertaske kan SAGTENS bruges til andet end bleer og babymos! (Faktisk har halvdelen af personalet i Strut netop denne taske. Og ingen af os er pt. på barsel)katrines forårsfavoritter

Draperet kjole – Ganni – 999 DKK (findes også med leo-print) // ‘Stiletto’ – KURE Bazaar – 125 DKK // Kaluda-jakke – Mamalicious – 299.95 DKK // Gisla-pusletaske i læder – ByStroom – 699 DKK // Armbånd – Helena Rohner – 349 DKK // T-shirt kjole – Isabella Oliver – 899 DKK (fås i tre forskellige farver)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Skønne stiber til gravide og ammende

Striber er smukke både med og uden en gravid mave, og i Strut har vi masser af striber dette forår. Både til dig, der er gravid og dig, der ammer – og til dig, der bare er vild med striber!venteamme striberTværstribet kjole med draperinger, Ganni, 999 DKK // Ammekjole med bindebånd ‘Manon’, BOOB, 599 DKK

Se alle kjoler til gravide HER – og til ammende HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Forårs-favoritter #1

Ditte har været rundt i butikken og fundet sine forårsfavoritter – lækre, bløde sweats til det tidlige forår, hvor solen ikke helt har fået magten endnu, og fine striber og prikker, der lyser op, uden at blive for spraglet. I løbet af marts finder du også mine, Katrines, Mettes og Stefanis forårs-favoritter her på bloggen blandt alle de nye, lækre varer. De sidste uger er der kommet læssevis af pakkepost til os, så jeg har rygende travlt med at få det hele ind på webshoppen – skriv endelig og spørg, hvis der er en bestemt style, du leder efter. Det kan sagtens være, vi har den, men at den ikke er kommet online endnu.ditte favoritter

Gaby Panther-sweat fra Soft Gallery 599 DKK // Shelly Dot Jeans fra Mamalicious 359,95 DKK // Sweat-kjole fra Ganni 899 DKK // Ammekjole fra Boob (kommer snart på strutshop.dk) 599 DKK

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Insta-uge 9 i Strut

strut insta uge 9

Vikleskole for par med vores meget medgørlige test-baby //  Chokoladecroissant og latte. Bare fordi // Børn er så dejlige, når de sover // Nye, smukke kjoler i butikken og på strutshop.dk // Snacks til et fantastisk jordemoderbesøg d. 27.2. // Trine og Alfred på besøg mens far sov længe // Jeg elsker babybesøg i Strut – her er det skønne Anna, der meget tålmodigt ventede på at mor fandt det rigtige amme-udstyr // Smuk, smuk ammekjole fra Peaks of London // Forårsstemning i butikken

-glimt fra ugen der gik på Instagram. Sådan lige til at starte den første uge i den forårsmåned med <3

 Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Glimt fra uge 7 med Insta-briller

Insta uge 7

 Det er så hyggeligt at starte mandagen med at få overblik over den forgangne uge, så her kommer uge 7 i glimt

Nye, lækre stofbleer med Soft Gallerys smukke ugleprint er landet i Strut og på strutshop.dk og er den perfekte barselsgave (3-pak til 149 DKK) // Smuk strutmave i striber, uge 29 // Forårssol på Nørrebro // Skøn baby på besøg i Strut // Valentines hjerter til alle vores dejlige kunder – og lidt til os selv 😉 // Endnu en smuk lille pige med store, fine øjne, der er mæt og tilfreds efter en amning i vores amme-stol // Chokoladekiks på en regnvejrsdag // Fine forårsfarver i tees fra Mamalicious (159.95 DKK) og Soft Gallery (499 DKK – kommer snart på strutshop.dk) // Baby-Hugo på 3 uger var forbi med sin familie for at binde viklen. Han var svært tilfreds med konceptet, og mor synes, det var så rart at bære ham, fordi viklen giver god aflastning. Jeg blev helt skruk, fordi jeg fik lov at holde en helt blød, ny baby, mens mor prøvede ammetøj <3

Jeg glæder mig til en ny uge – særligt lige nu, hvor solen skinner ind igennem ruderne på kontoret

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vi glæder os til… Helena Rohner i Strut

Vi glæder os til at byde Helena Rohners smukke smykker velkommen på hylderne i Strut.

Du kommer blandt andet til at kunne få de fineste øreringe i sølv og smukke armbånd med bl.a. perler, sølv- og messing-detaljer. Stefani, kvinden bag Strut, har mixet og matchet, så du får særlige udgaver af Rohner-smykker, der findes ikke andre steder.

Spanske Helena Rohners oeuvre spænder fra træ og keramik til ædle metaller, og hun har bl.a. samarbejdet med Georg Jensen. Fællesnævneren for hendes design og stil er en renhed og enkelhed, samtidig med at de er organiske i formen, og hendes smykker bærer samme signatur. De er tidsløse uden at være kedelige –  og håndværket af er høj kvalitet.

Fik jeg nævnt, at vi glæder os?
helenarohner

Smykkerne er på hylderne i slutningen af november, men hold øje med nyhedsbrevet, facebook og bloggen for den præcise dato.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Kvinden bag brandet: Mød Thea fra Vølve

De sidste par måneder har du kunnet finde plejeprodukter fra danske Vølve i Strut og på strutshop.dk. De er kommet igennem Stefanis nåleøje fordi det er lækre, rene produkter der virker. Det er målet for Vølve, at produkterne skal kunne bruges og tåles af alle – også allergikere. Alle produkterne er håndrørte og ingredienserne er nordiske og så CO2-neutrale som muligt. Der er hverken kemi eller kunstige farvestoffer i Vølves produkter, og alle dufte er fra æteriske olier fra nordiske planter. Der er også en helt neutral og duftfri serie.

Thea er kvinden bag Vølve, og vi har stillet hende nogle spørgsmål om mærket og hendes absolutte yndlingsprodukter.

Strut: Tak fordi du vil fortælle lidt om dig selv og om Vølve. Først og fremmest, tillykke med Vølves 1 års fødselsdag! Hvad skal bloggens læsere vide om dig?

Thea: Da jeg startede Vølve for et år siden var det med det udgangspunkt, at jeg gerne ville skabe en række produkter, der tog udgangspunkt i den nordiske natur, og som samtidig var nemme at gå til, da jeg har fravalgt enhver form for kemiske tilsætningsstoffer. Derudover er det vigtigt for mig at produkterne er lækre at se på, og tager sig godt ud på badeværelseshylden.

Jeg er inspireret af den mytologiske Vølve, der i vikingetiden både var en mytologisk figur, en slags shaman, der kunne spå om fremtiden, og som også er den person, der beskriver Ragnarok og det, der går forud for vikingernes dommedagsmyte.

S: Hvilke fem ord beskriver dit mærke og dine produkter?

T: Natur – Nærvær – Nordisk – Naturlighed – Renhed

S: Hvad er sæsonens vigtigste produkter – og hvordan vil du bruge dem?

T: Sæsonens vigtigste produkter er klart Vølvens Vidundersalve, der er en skøn og plejende salve til hænder, fødder og tørre pletter. Og formidabel til sarte børnekinder. Den kan simpelthen bruges til alt.

Jeg elsker også kropolien Fryd, som jeg bruger i stedet for en bodylotion. Den giver masser af fugt uden at indeholde vand og så er den både beroligende og opstrammende med merian og dild.

S: Hvad er det bedste ved dit job og Vølve som mærke?

T: Jeg elsker at komme ud og vise mine produkter frem og høre folks reaktion. Jeg er stolt af mærket og produkterne, og jeg bliver så glad, når folk tager produkterne til sig og bliver glade for dem. Det er det hele værd! Jeg elsker også at eksperimentere og udvikle nye produkter enten alene eller sammen med andre. (Psst! Du kan snart få produkter til gravide og ammende udviklet i samarbejde mellem Strut og Vølve)

S: Har du et absolut yndlings-produkt?

T: Jeg er selv utroligt glad for salven, læbepomaderne og for hårshampooen med pebermynte og rosmarin, for jeg er vild med den friske og opkvikkende duft. Morgensol body-scrubben er også fast inventar ved siden af hårshampooen. Det er produkter, jeg aldrig får nok af.

S: Hvilke 3 råd vil du give kommende mødre?

T: Lyt til din krop i stedet for at lade dig skræmme af blade, artikler og ‘gode råd’, der forsøger at diktere, hvordan du skal føle. Det ved du bedst selv! Husk at en graviditet er naturlig, og ikke en sygdom, og brug graviditeten til at passe på dig selv. Plej din krop og din hud, og husk at nyde det i stedet for at lade graviditeten begrænse dig. Husk også at ligge meget på sofaen og sov længe i weekenden – der går lidt tid før man kan gøre det igen, når først man har født en dejlig unge.

vølve

Du kan finde læbepomader og lækre scrubs på hylderne i Strut og på strutshop.dk lige HER.

Resten af Theas skønne plejeprodukter finder du på Vølves egen webshop HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

New in: Vinterjakkerne er landet!

Efterår og vinter er varme sweatre og kakao med marshmellows foran en pejs i favnen på sin elskede.

Det er også gåture i smukt solskin og klingende frost.

… og så er det regn, slud og chill factor.

Både du og maven skal naturligvis pakkes varmt ind i den kolde tid, og nu er alle vinterjakkerne landet på hylderne i Strut og på strutshop.dk.

Der er noget for enhver smag, for du kan både finde uldjakker, forede parkaer og vamsede dynefrakker. Flere af dem har et midterpanel, der kan lynes af, så du også kan bruge jakken efter fødslen – eller til at lyne en smule ned, så du kan bære baby varmt og trygt på maven hele vinteren.

Jeg har samlet et overblik til dig – og fundet min personlige favorit.

vinterfrakker I

1 og 2: Varm uldfrakke fra Mamalicious med bælte og midterpanel, der kan lynes ned, så der bliver plads til baby – eller helt af, så du også kan bruge jakken, når der ikke længere er en fin strutmave. Fås både i sort og grå til 799,95 DKK lige her.

3 og 4: Smuk uldjakke fra Ganni med klassisk dobbeltradet knaplukning. Fås i grå og mørkeblå. Smuk både med og uden mave. Pssst! Den findes på tilbud til 999, 50 DKK lige her!

vinterfrakker II

5: Bellybuttons bud på en lun og lækker dynejakke, hvor du kan bruge det medfølgende bælte til at justere faconen. Den kan bruges både med og uden strutmave. Find den til 1799 DKK lige her.

6: Skøn dynejakke i parkafacon og armygrøn fra bellybutton. Midterpanelet kan lynes ned eller helt af, så jakken kan bruges både med og uden strutmave. Den fås til 1949 DKK  lige her.

7: Mamalicious har denne sæson en dynejakke med gulddetaljer og elastisk bælte, der fremhæver den fine mave. Find den til 599,95 DKK her – eller i en kort udgave til samme pris lige her.

vinterfrakker III

8: Min personlige favorit er denne fantastiske parka fra Mamalicious med den lækreste krave (med hætte indeni) og masser af fede detaljer. Midterpanelet kan lynes ned, så du kan bære baby i vikle indenunder – eller lynes helt af, så den også kan bruges uden strutmave. Den kan blive din for 899,95 DKK  lige her.

rundstrikket-torklaede-

 

 

 

… husk også lige det lune halstørklæde.
Bellybuttons strikkede ‘rør’ er  superlækkert  og dejligt blødt.

Find det her.

 

 

New in: efterår på hylderne i Strut

Kan I mærke det?

En kølighed i luften, et særligt lys. Efteråret er så småt på vej, og så dur det ikke længere med lette sommerkjoler og bare ben.

Jeg elsker at bo i et land, hvor jeg kan mærke årstidernes skiften og jeg elsker især de forskellige stemninger og traditioner der hører med til vinter, forår, sommer og efterår.

Om efteråret får jeg altid lyst til at krybe sammen under en plaid i sofaen med en varm kop te og noget sødt ved siden af. Til at finde strikkepindene frem. Til at svøbe mig i varme trøjer og store tørklæder og nyde naturens farveskift. Til simremad og fyldige supper.

I butikken på Fælledvej og på strutshop.dk er efterårets varer så småt ved at være på hylderne, og der er masser af bløde bukser, lun strik, og smukke farver. Som altid er paletten mere nedtonet i AW-kollektionerne, men der er også mættede gule farver og mange nuancer af lilla i år.

Der er som noget helt nyt også lækre plejeprodukter fra Vølve til at forkæle huden med.

efterårI

Efterårsstemning fra Queen Mum, bellybutton, Soft Gallery, Vølve og smukke ammepuder fra Strut.

efterårII

Ammete fra Urtekram, elefantparade, smukke bælter, skønne pusletasker og efterårsfarver fra bellybutton og Ganni

Har du nogle efterårsfavoritter – eller favoritaktiviteter?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: