Tag Archives: Nyt Mærke

ERGObaby – bær din baby

Vi har vidst det et stykke tid, men nu kan vi endelig løfte sløret for vores nyeste ‘ting’ i Strut og på strutshop.dk: vi har fået et udvalg af de gode, ergonomiske bæreseler fra ERGObaby på hylderne.

ERGObaby er skabt af danske Karin Frost, der ud fra sine egne erfaringer og med sin fysioterapeut-mor fremstillede en bæresele, der er ergonomisk korrekt for både bærer og baby, og som samtidig er behagelig at have på og understøtter trygheden og det fysiske nærvær mellem barn og voksen.

Det helt særlige ved ERGObaby er, at bæreselerne sikrer at barnets rygsøjle er i den korrekte C-form, at bækkenet ikke belastes og et ben og hofter er i den korrekte ‘frø-position’. Babys vægt fordeles over dine hofter og skuldre, så din ryg, arme og nakke aflastes. Der er vigtigt for babyers udvikling, at deres kroppe ikke belastes men at deres udvikling tværtimod understøttes og beskyttes. Når baby er nyfødt og bæres i Infant Insert’en (eller i dine arme!), så er benene krummet helt op under hende i ‘fosterstilling’. Efterhånden vil benene rette sig ud og med tiden vil de komme ud til siden som en lille frø. Der er plads til at babys lemmer kan rette sig ud i deres eget tempo og uden at gøre vold på det lille menneske med ERGObaby. Det er bl.a. derfor, vi anbefaler dem i Strut.

ERGObabys bæreseler kan bruges til den nyfødte med en Infant Insert og helt op til 20 kg (dog 15 kg i 360-selen), og de kan alle bruges til mave-, hofte- og rygbæring.

I 360-selen har ERGObaby desuden udviklet en patenteret metode til at bære baby ergonomisk forsvarligt fra din mave med front mod verden, og det kan være en kæmpe fordel for meget nysgerrige babyer. Dog anbefales denne bæremetode først fra barnet er 5+ måneder og maksimalt i 15-20 minutter ad gangen. For eksempel hvis I er på museum, ved den lokale sø eller skov eller i ZOO og skal tale sammen om hvad I ser – eller hvis dig og baby undersøger hjemmet og snakker om, hvad I kan se i stuen eller køkkenet. Det anbefales aldrig at bruge den fremadvendte bæring som default og aldrig i længere tid ad gangen. De små mennesker kan mentalt ikke kapere den store verden – og slet ikke, hvis de ikke får mulighed for at vende blikket mod dig og trygheden igen.

Kom ENDELIG ind i butikken på Fælledvej for at se selerne og prøve dem – vi er altid klar til at vejlede dig i, hvordan du kommer igang. Stine har selv brugt ERGObaby fra hendes datter var helt lillebitte og den kom på så sent som i går, da den store tumling på 2,5 år var ekstra morsyg og ville ‘ooooop til mo-ar’!

ergobaby nhb

ergobaby ostfronten.dk

Stine med sin datter på dengang 8 måneder – båret i hoftepositionen. Frit udsyn og stadig mulighed for at få øjenkontakt med mor (når man ikke lige kigger på kunst som her på Statens Museum for Kunst)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vil du se min smukke navle?

Tyske bellybutton er landet i Strut på Fælledvej og en del af de fine styles er også at finde på strutshop.dk.

Der er lækre, bløde materialer, fine prints og underspillede detaljer – og et par varme vinterjakker med praktisk ‘midterpanel’, der kan lynes helt af, så jakken kan bruges både med strutmave, med baby i vikle og helt uden barn.

Jeg er vild med den printede sweat og er helt forelsket i de bløde, bløde bukser, der er perfekte til en doven søndag hjemme – eller teamet med et par funky sneakers, en tætsiddende tee og et fedt tørklæde til en tur på café.

bellibutton

bellibutton

bellibutton

bellibutton

bellibutton

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: