Tag Archives: Smertefri Fødsel

Smertefri Fødsel?

Så sidder jeg i bussen på vej til min første lektion i “smertefri fødsel”, som Anja Bay vil undervise i i lækre lokaler i midt byen.. Og jeg er så spændt!

På den ene side kan jeg godt høre, at det lyder lidt langhåret, men Hey, hvad hvis det virker! Hvad hvis min krop virkelig kan lære, at slappe af i processen og jeg rent faktisk kan glæde mig til fødslen.
Bevares, jeg glæder mig, men
lige nu ærlig talt mest til det er overstået..

Du vil holdes opdateret..

Ps. Dette er første gang jeg prøver at blogge via min iPhone, så jeg håber det virker.

Går du og venter?

Har du haft termin og venter du på at fødslen endelig går igang?

Jeg gik selv 2 uger over termin, så jeg kan godt huske, hvordan det var at veeente.

Her er lidt inspiration til, hvad der evt. kan hjælpe med at sætte fødslen igang (og hvad der er myter). Teksten er taget fra Anja Bay’s inspirende blog, som i det hele taget er interessant læsning, mens du venter og i tiden efter.

Sidste år skrev hun en artikel til Forældre & Børn om, hvad der sætter fødslen i gang. Al information er baseret på interview med en overlæge på Odense Universitetshospital. Artiklen er her gengivet i uddrag, mine komentarer stå i kursiv:

‘Havearbejde, en rask gåtur eller stærk mad. Kan det få gang i fødslen? Nogle mener ja, lægerne tvivler.

Mange mener, at følgende metoder virker, hvis du gerne vil sætte gang i fødslen. Lægerne forholder sig dog tvivlsomme til metodernes effekt. Men det kan vel aldrig skade at prøve!

Akupunktur
Inden for akupunktur mener man, at visse punkter på kroppen står i forbindelse med livmoderen. På Odense Universitetshospital er man p.t. i gang med forsøg, som gerne skulle give et fingerpeg, om hvorvidt akupunktur kan modne livmoderhalsen og afkorte tiden til fødslen. Flere kvinder mener, at det har virket for dem. -Jeg fik akupunktur på fødegangen for at få sovet lidt mellem veerne (efter 1 1/2  døgn), det hjalp meget, så hvem ved måske hjælpe det også med at sætte noget igang?

Zoneterapi
Mange sværger til zoneterapi for at få gang i veerne, men der er ikke videnskabeligt belæg for effekten.

Amerikansk olie
I gamle dage blev amerikansk olie blandet med nisseøl for at tage den grimme smag. I dag ved man, at den mikstur højst virker afførende og altså ikke har nogen igangsættende fødselseffekt.

Brystvortestimulering
Kan virke, da det udløser hormonet oxytocin i kroppen. Kvinden skal dog være fødeklar.

Gåture og hårdt fysisk arbejde
Virker måske, da rask gang kan øge trykket i livmoderen. -Ja, hvorfor ikke prøve, så raskt som du nu kan blive, når man er høj højgravid..

Mad
Stærkt krydret mad har haft ry for at virke afførende og sætte veerne i gang. Den øgende tarmfunktion kan eventuelt producere veer, men giver nok højst hyppige toiletbesøg, især hvis du er vant til mindre krydrede anretninger.

Sex
Samleje kan have en virkning, da der er tale om en kombination af prostaglandinen i mandens sæd og den mekaniske påvirkning af livmoderhalsen samt andre muskler, der trækker sig sammen ved orgasme. Man skal formentlig være meget tæt på termin, før der måske er en effekt. Det skader vel heller ikke at prøve..

Æteriske olier
I andre kulturer har man erfaring for, at æteriske olier virker – muligvis fordi de har stoffer i sig, der ligner oxytocin. Oxytocin er det hormon, man får i en kunstig udgave, når der lægges et vestimulerende drop.’

Så..raske gåture, masser af sex inkl. brystvårtestimulering, I guess 😉

Anja Bay har startet ‘smertefri fødsel’, som du kan læse meget mere om her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: