Tag Archives: Sommer

Rejs med baby: Storbyferie i Berlin

– vi laver lige et re-post af den her, for det gælder stadig. Berlin er en fed by både for store og små mennesker. Læs med og bliv inspireret til storby-ferie med baby eller tumling (hvis du er mere til charterferie, kan du læse mere HER:

Check-in, læn dig tilbage i flysædet og rejs afsted til en storbyferie fuld af spændende kultur, hippe barer og shopping – det lugter lidt af tiden (og de uanede mængder af fritid!) før baby. Men hvorfor ikke tage baby med på en cool storbyferie?

rejs med baby

Sørg for at vælge en storby, der er relativt baby-venlig. Så slipper I for at skulle bøvle med klapvognen op og ned af stejle metrotrapper eller at bruge timer på at finde en cafe med børnestole. Berlin er det oplagte valg, hvis rejsetiden skal være kort og budgetvenlig (det er gratis at checke barnevognen eller klapvognen ind hos mange flyselskaber, men tjek lige hjemmefra). Der er god (og billig!) offentlig transport, elevatorer og masser af legepladser og børnevenlige oaser.

Flyvetiden er herligt kort, og hvis der er nok snacks, en sutteflaske eller et bryst i nærheden og et par baby-apps på telefonen (sat til fly-tilstand, selvfølgelig!), så kan det ikke gå helt galt. Vi havde på forhånd besluttet at kost- og skærmpolitikker var suspenderede under hele rejsen, så Kaja fik helt sikkert flere snacks og søde sager end hun plejer, men til gengæld var hun en fest at rejse med.

rejs med baby

Det er ikke nødvendigt at pakke dusinvis af bleer, vådservietter eller andre babysager. Tyskerne er mindst lige så optagede af økologi og parfumefri produkter til de små, som vi er herhjemme, så du kan roligt købe forsyningerne i det nærmeste supermarked når I er nået frem. Ovenikøbet er det sandsynligvis billigere end herhjemme.

Lej en ferielejlighed centralt i byen, så I kan holde i hånd og nyde en kølig øl i stuen eller på altanen, når baby er puttet i soveværelset. En lejlighed skal man selvfølgelig gøre ren og rydde op selv, men den giver mulighed for, at I kan starte dagen ligesom derhjemme med morgenmad i nattøj og med uglet hår; uanset hvad tid baby vågner. Og den giver et godt pusterum midt på dagen, når der skal soves middagslur eller bare slappes af. Husk at baby skal have nogle mentale pauser til at fordøje alle de mange, nye (og spændende!) indtryk.

rejs med baby

Storbyferier kan byde på masser af oplevelser, og jeg har altid rejst med et fuldt dagsprogram. Men hvis turen skal være hyggelig for os alle 3, så skal ambitions- og aktivitetsniveauet skrues ned, så den lille hjerne og krop får mulighed for at fordøje alle indtrykkene.

En halvdags-udflugt om dagen er rigeligt for Kaja, og med byens tagselvbord af udbud, er det lykkedes at finde noget til os alle. Vi tager både klapvognen og bæreselen med, så Kaja både kan blive kørt, gå lidt selv og komme helt tæt på Jonas og mig, når det hele bliver lidt overvældende.

Jeg kan absolut anbefale Friedrichshain, særligt det hyggelige område omkring Simon-Dach Strasse, der bugner af små, skønne spisesteder og lækre butikker. Vi faldt fuldstændig for legepladserne på Boxhagener Platz, og Kaja fik mange nye legekammerater.

rejs med baby

De er i den grad et samlingssted for børnefamilier, og der er rig mulighed for at falde i snak med lokale berlinere her over en kop take away kaffe og søde sager fra Cupcake – eller hvad med at spise aftensmad i det fri med take away fra den lokale græske/vietnamesiske/italienske/arabiske/tyske/… Mulighederne er nærmest uendelige.

Børn er velkomne, men det er ikke alle steder, der har børnestole (fandt vi ud af). På koreanske Manna har de – og dertil fantastisk lækker mad. Den søde værtinde kom ovenikøbet på eget initiativ med ris og sursød sauce on the side til Kaja, der kvitterede med et stort smil og et ‘HEJ’.

Hvis det skal være virkelig børnevenligt, så besøg Schreinerstrasse og Kinderwirtschaft! Der er et kæmpe legeområde med bold-bad, hoppedyr og rutschebane inde bag spiseområdet; der er luksuspusleforhold og masser af børnestole, børnemad og nærmest hyggegaranti. Der er også masser af godt for ganen til de voksne, så alle kan få lige hvad de drømmer om.

rejs med baby

På den anden side af gaden er der en kæmpe legeplads for både store og små, og cafeens søde sager, bagels og drikkevarer fås også to-go.

… nåja. Husk at det skal kunne lade sig gøre at revidere sin dagsplan afhængigt af babys humør. Jeg ville vildt gerne have set Bauhaus-museet, men Kaja kunne ikke sove i klapvognen, så det kunne bare ikke lade sig gøre.

Til gengæld havde vi en skæg tur i ZOO, hvor Kaja nærmest RÅBTE af begejstring over at se pingviner og var vildt optaget af at klappe de små gedekid i børne-zoo.

Vi lavede også alle vores egne varianter af chokolade på Ritter Sport-museet (jo, sådan et findes faktisk!)

Jeg fik nogle ‘fritimer’ til at se East Side Gallery og ose rundt i området, og Jonas så Computerspielemuseum, mens jeg hyggede i lejligheden med Kaja.

rejs med baby

Resten af tiden brugte vi helt på Kajas præmisser med masser af leg ude og ‘hjemme’. Der er ingen tvivl om, at hun også har nydt turen i fulde drag.

Berlin er kendt for absolut rimelige priser på mad, så der er rig mulighed for at spise ude – fx en romantisk frokost mens baby sover middagslur i klapvognen. Eller en tidlig middag, så I alle kan spise ude. Eller take away til lidt voksentid, når baby sover sødt. Vi nød kølig rosé og kærestetid på altanen, mens Kaja sov sødt i weekendsengen med sin egen dyne og sovekanin.

En storbyferie kan formes på utallige måder, men det vigtigste for os var at nyde at være sammen alle 3.

Cocktails, tour-de-museum og timelange shoppingture kan I altid nyde på en forlænget weekend, når baby er stor nok til at overnatte hos bedsteforældrene i et par dage.

rejs med baby

Psst! Er du fristet af en cool storbyferie med baby? Så hold øje med bloggen, for der kommer snart inspiration til, hvad du kan fylde kufferten med.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Pak kufferten til storbyferie i Berlin

Til en cool storbyferie i Berlin vil jeg pakke kufferten med:

rejs med baby

  • lækre, bløde bukser i tung silkevelour, der ikke krøller og som er superbehagelige på flyveturen (psst! Og de er på udsalg lige her!)
  • tætsiddende jerseykjole, der både kan bruges til besøg i zoo og på frokostrestauranten, mens Kaja sover middagslur
  • fede jeans til sightseeing, museumsbesøg, på legepladsen og shopping
  • let tee med cool motiv
  • lækker cardigan, der kan bruges til det hele
  • et fint tørklæde, der kan bruges med alle items
  • regnfrakken, der også fungerer som en let jakke – og fint kan krølles sammen, når den ikke er i brug!
  • en clutch til at have de vigtigste ting med på museer, hvor man skal aflevere tasken i garderoben.
  • Jeg pakker også den store pusletaske med plads til alt, vi skal bruge på dagens udflugt – og det lille pusleunderlag til turen på legepladsen
  • … og hybridviklen til når små barnefødder ikke orke at stavre videre og man trænger til lidt nærhed fra mor eller far midt i alle de nye indtryk (så kan klapvognen fyldes med tasker og shopping!)
  • Snacks og læsestof til flyturen (ingefærsnacks er gode mod transportsyge) – og legetøj og suttesnor til Kaja
  • En god hagesmæk er også nødvendig, så det storbycool babytøj overlever frokosten.
  • … og som altid: solbriller og solcreme! (Det er jo sommerferie)

rejs med baby

 

 

rejs med baby

Far kan selv pakke sin kuffert!

Tak til Ukrudt og MiauMiau for venligt udlån af hhv. snacks og solcreme – og blomstret hagesmæk og tunika. Solbriller til mor og baby, babykjole og sandaler er mine og Kajas.

Pak kufferten til sommer i Danmark

Til en afslappet ferie i det danske sommerland vil jeg pakke kufferten med:

rejs med baby

 

 

rejs med baby

 

rejs med baby

rejs med baby

 

Faren? Han må altså pakke sine egne ting!

Solhat og babytøj er venligst udlånt af Miau Miau, snacks og solcreme er venligst udlånt af UkrudtBabysolbriller, babybadedragt, sandaler til mor og baby, bloomers, mormors strikkede cardigan, bøger og strandlegetøj er mit og Kajas.
(Alt andet kan du købe i Strut og/eller på strutshop.dk)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: