Tag Archives: Strut

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Give Away: Strut fylder 8 år!

På torsdag fylder Strut 8 år og det skal selvfølgelig fejres!

Der er sket meget i butikken på Fælledvej 13 på Nørrebro, siden vi første gang åbnede dørene. Vi er både vokset i m2, fået flere ansatte, tilføjet en webshop, begyndt at sælge babytøj, og så har vi for nyligt også givet butikken en make-over. Grundfilosofien er dog stadig den samme, som den var for otte år siden.

I Strut er det dig, kvinden og moderen, der er i fokus. Vi har gjort det til vores fornemste opgave, at gøre dig glad og tilfreds med dit udseende og din krop under hele graviditeten og i tiden efter fødslen mens du ammer. Det er vores passion at finde de bedste ting, det fedeste tøj og det lækreste tilbehør til den særlige periode, som graviditeten og ammeperioden er. Alt sammen på en jordnær og no nonsense måde.

Ingen fødselsdag uden gaver, og I skal selvfølgelig forkæles, når vi fejrer os selv – for uden jer ville Strut jo slet ikke eksistere. Vi udlodder derfor et gavekort på 800 kr til Strutshop.dk.

For at deltage i konkurrencen skal du:

1. Følge os på Facebook.

2. Skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller, hvem du først fortalte, at du var gravid, og hvordan?

Gavekort 800 kr.

Vinderen finder vi ved lodtrækning på vores fødselsdag (d. 1.10.15). Gavekortet gælder på Strutshop.dk året ud (altså til og med d. 31 december).

Pssssst….. Husk også at følg os på Instagram, hvor vi også kommer til at forkæle jer med en konkurrence.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Det perfekte ’ammekit’

Ammekit 

Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke! Og når du har styr på dine gadgets 😉 Så velkommen i sofahjørnet! Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille bebs. Med hjælp fra jer (gode råd blev indhentet på Facebook og Instagram), har vi lavet en liste over de ting, der hører sig til en god ammestund. De fleste af tingene på listen er ligeså relevante for dig, der giver flaske.

Synes du der er noget, der mangler? Så tilføj endelig dine guldkorn i kommentarfeltet.

1.
Mobiltelefonen. Hvor lang tid man ammer varierer meget fra person til person. For nogen kan det klares på 10 min. og for andre tager det måske 40 min. eller længere. Det kan også være, at den lille falder i søvn i din favn imens, og du ikke nænner at rejse dig. En mobiltelefon kan derfor være rar at have ved sin side. Både så man kan tjekke, hvad klokken er, men også så man kan holde sig opdateret. Måske tjekke, hvad der sker på Instagram eller sende en besked til en god veninde.

2.
VAND. Masser af vand! For man bliver tørstig af at amme. Hvis det er koldt, kan en te også være rar, men så gælder det om at være ekstra forsigtig, når man drikker!

3
.
Stofbleer. Det kan blive til lidt af et griseri, når man ammer guldklumpen, så derfor er det en rigtig god idé at være udstyret med et godt lager af stofbleer. De kan også bruges som et lille tæppe eller som afskærmning, hvis din baby har brug for lidt madro. Strut har blandt andet nogle skønne fra Soft Gallery og Fabelab.

4
.
Ammevenligt tøj. Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. På Strutshop.dk har vi masser af ammevenligt tøj med forskellige løsninger, så der er lidt til enhver smag. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og praktisk, men har også en fin lille blondedetalje, så det hele ikke bliver alt for praktisk!

5.
Underholdning. Som sagt kan det godt tage en del tid at amme, så derfor er det smart at være udstyret med noget underholdning. I form af en god bog eller dit yndlingsmagasin. Vi kan anbefale Undtagelsen af Christian Jürgensen, hvis det godt må blive RIGTIG spændende!

6
.
En fjernsynskontrol. Hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt og få catchet op på din yndlingsserie? 😉

7.
Proviant. Man kan hurtigt blive sulten af at have en lille bebs på armene -især hvis man sidder her i lang tid. Derfor er det en god idé at have en snack ved sin side. Helst noget der ikke krummer for meget 😉

8.
Ammeindlæg. Et ammeindlæg i bh’en ved det bryst, du ikke ammer med kan være en rigtig god idé! Det kan også være, at ammeindlæggene skal skiftes inden du ‘pakker sammen’ igen. Se vores udvalg på Strutshop.dk her.

9.
Nipple cream. Ømme og revnede brystvorte er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

10.
En Ammepude. Ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. En anden kæmpe fordel ved Fossflakes-puderne er, at de er vaskbare; så er det ikke noget problem at baby vender ansigtet væk i det øjeblik, mælken begynder at fosse ud, gylper undervejs eller at du kommer til at spilde chokolade eller andet på puden. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter på en enkelt amning – og falder i søvn i din favn efterfølgende!

Husk også, at amning er mere end mad
Ja, baby får stillet sulten, men amning er også en pakkeløsning, hvor du ud over mad giver din baby hygge, tryghed, nærvær og varme! Det kan være godt at have in mente, når du sidder med blottet bryst i, hvad der føles som en uendelighed i sofahjørnet med trætte arme og ømme brystvorter. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut inviterer til gratis fødselsforberedelse

11223956_1112597058768183_1172313219960424678_n

Vi byder velkommen til endnu en omgang gratis fødselsforberedelse i Strut i samarbejde med doulaen Anne-Sophie.

Formiddagens tema er FORSTÅ FØDSELSSMERTEN OG VEND DEN TIL DIN FORDEL, og alle gravide er velkomne. Både førstegangsfødende og flergangsfødende.

Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål, overvejelser og tanker om graviditet og fødsel.

Efter Anne-Sophie har holdt sit oplæg vil der være mulighed for at få individuelle konsultationer, hvor man kan få svar på de spørgsmål og udfordringer, som man går med. Vi holder butikken åben for de fremmødte, så der ikke bliver nogen kedelig ventetid.

Vi serverer snacks og varme og kolde drikke – og der vil som altid være et tilbud på dagen til alle fremmødte.

Vi GLÆDER os til at se jer

Tilmeld dig HER eller i butikken.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Katrines syv favoritter

Katrines 7 favotitter
Hej, mit navn er Katrine, og jeg er butikschef i Strut og har nu været her i 5 dejlige år.
Jeg bor på Vesterbro med min mand og vores krudtugle af en datter på snart 4 år.
Jeg elsker, at man er tæt på alt og samtidig er et stenkast fra grønne områder, parker og vand.
Vi er lige flyttet ud til dejlige Sdr. Boulevard, og det er et skønt sted at bo. Drømmen er at blive gamle her.

Her er nogle af mine Strut favoritter lige nu:

 1.
Karmameju Calming Hydro Mist: Vi har næsten lige fået Karmameju ind i vores sortiment, og Hydro Mist’en er allerede blevet en favorit hjemme hos mig. Den er dejlig at bruge i løbet af dagen, og jeg bruger den altid lige inden jeg skal i seng.
2.
Soft Gallery Beata Sweatshirt: Blusen er dejlig blød og har det fineste print med prikker – dejlig til en efterårs søndag.
3.
Strækvikle fra Je Porte Mon Bebe: Jeg brugte viklen, allerede da vi kom hjem fra hospitalet, og det var dejligt at have hænderne fri til at f.eks. at bage, imens min datter lå og sov i den. Det er en ting, som jeg godt kan savne nu, hvor hun er blevet så stor, at man ikke har den helt samme tætte kontakt og varme fra sit barn.
4.
 Fabelab Play-Fold-Ship: Fabelabs univers er rigtig fint, og ideen om at tæppet både kan bruges til helt små og større børn er rigtig god ide.
 5.
Gai+Lisva Amalie bluse: Den er strikket i det blødeste uld og er dejlig varm uden at være alt for varm. Og da jeg har en forkærlighed for striber, vælger jeg selvfølgelig den stribede.
6.
Kure Bazaar neglelakker: De er utrolig holdbare, og så er det dejligt, at man ikke skal tænke på, at der er noget skadeligt i dem. Min datter er vild med at få neglelak på ligesom sin mor.

7.
Milker Liddy kjole: Hvis jeg ventede mig eller ammede, ville jeg elske at bo i kjolen fra Milker med grønne striber. Den er en klassiker fra Milker som hvert år kommer i forskellige farvekombinationer, men denne er en kjole efter mit hjerte: Grøn og med striber.

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Seks gode råd til naturlig smertelindring

10684334_1473187289661454_1326140163_n

I går havde vi besøg af vores dygtige doula; Anne-Sophie, der gjorde os klogere på forskellige muligheder for ikke medicinsk smertelindring, samt gav masser af gode råd og konkrete teknikker, som kan bruges under fødslen. Der blev hygget med te og kaffe i vores dejlige, solskinskyssede gård, og der var som altid højt til loftet med rum til alle slags spørgsmål, overvejelser og tanker omkring graviditet og fødsel. Det var så rart at se så mange flotte strutdamer, og mærke jeres gode energi. Det var sæsonens sidste omgang fødselsforberedelse, og vi har derfor først æren af Anne-Sophies tilstedeværelse igen i august, hvor hun kommer tilbage og giver os endnu flere gode og konkrete råd. Til jer der ikke kunne komme i går, var forhindrede eller bor for langt væk, har vi her samlet nogle af de guldkorn, som Anne-Sophie gennemgik:

Smertelindring

 Hej, mit navn er Anne-Sophie – jeg er doula og fødselspraktiker og brænder i mit arbejde for, at kvinder må få nogle gode fødselsoplevelser. Selv er jeg mor til to børn. I det daglige arbejder jeg med forskellige behandlinger, laver fødselsforberedelse, yder ammehjælp og er med til fødsler som doula. Jeg har ikke et ønske om at fødslen skal være på én bestemt måde – tværtimod ønsker jeg, at kvinder må være i stand til at tage de valg i forbindelse med deres fødsel, som passer til dem.

Smertelindring er et emne, som mange gravide interesserer sig for – og bekymrer sig om. Derfor har jeg her samlet mine bedste råd til, hvordan man mindsker smerten ved hjælp af naturlige hjælpemidler. Lad os først tale om oxytocin. Oxytocin er dit fødselshormon – det som fremkalder dine veer. Oxytocinen tager endorfiner med, som er kroppens eget smertelindrende hormon. Det er samtidig et kærlighedshormon – som hæmmes af adrenalin. Derfor er det vigtigt at gøre så̊ meget som muligt for at fremme oxytocin og få adrenalinen af vejen.

Her kommer seks gode råd til, hvordan det kan gøres:

1.
Dæmp belysningen – og medbring evt. en lyskæde til fødestuen. Sørg for en hyggelig og hjemlig stemning, så du kan slappe bedre af.

2.
Kærligberøring er godt – især på forsiden af kroppen. Berøringen kan være alt fra blide strøg, en varm hånd, fodmassage til brystvortestimulation (hvis du synes det er rart vel og mærke). Et langt og dejligt tungekys er også et godt til at give et boost af oxytocin.

3.
Det er vigtigt at du er mæt og varm – husk derfor altid varme sokker og mad i din fødetaske. Fødslen er en fødselsdagsfest, så slip lidt af alvoren og gør det til en lækker og hyggeligt oplevelse, hvor I selv skaber rammerne.

4.
Bliv i dit eget hjem, så længe du føler dig tryg og godt tilpas med det. Når du tager på hospitalet skal du ikke blive overrasket eller stresset over, hvis veerne går lidt i stå – det er ret normalt og de skal nok vende tilbage, hvis I sørger for at hjælpe oxytocinen godt på vej.

5.
At du er tryg helt generelt er alfa og omega. Det kan være meget individuelt, hvordan man opnår følelsen af tryghed. Som andengangs gravid kan det fx være vigtigt at få arbejdet med din første fødsel, og som førstegangs fødende er det væsentligt at få forberedt sig rigtig godt og få arbejdet med det, der bekymrer dig.

6.
At have en doula med til fødslen er rigtig god smertelindring, fordi det giver en tryghed at have en kendt professionel omsorgsperson med sig. Jeg støtter den naturlige lindring af kroppen, kommer med forslag, når det er nødvendigt, og ellers er jeg også den støtte som I bare kan læne sig tilbage i armene på, fordi I ved jeg er der, HVIS i får brug for mig. Jeg hjælper også i forhold til, hvornår det er tid til at tage afsted til hospitalet, så I ikke skal stresse over at komme for tidligt eller for sent ind (Jeg hjælper også gerne med at formidle kontakt til en anden dygtig doula, hvis jeg er booket op).

Besøg Anne-Sophies hjemmeside her, hvor I kan lære hende bedre at kende, og læse mere om hendes arbejde som doula.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Søde kunder – kig i gemmerne

Vi synes selv, vi har de dejligste kunder. Det er ikke nogen nyhed – faktisk slet ikke! For da vi kiggede de gamle kladder her på bloggen igennem, lå der dette halvfærdige indlæg og ventede:

Forleden fik Marie blomster af en kunde.

Er de ikke fine?

Kunden var simpelthen så glad for, at Marie havde genkendt hende og fundet hendes tørklæde frem fra kassen med “glemte sager”.

 

Det er bestemt ingen opfordring til at komme med blomster eller andet (selvom vi altid er glade for søde hilsner i alle former) – tværtimod synes jeg, det peger rigtig fint på, at vi her fra Strut og alle jer skønne gravide kvinder og nybagte mødre passer godt på hinanden. Det er vigtigt for os, at I føler jeg velkomne, taget hånd om og forstået, når I kommer her. At vi rammer jeres behov. Sådan var det for 5 år siden – sådan er det i dag. Selvom der kan være dage, hvor vi har så travlt at alle desværre ikke kan få vores udelte opmærksomhed, så håber vi at glæden ved at hjælpe jer finde lige præcis det, der gør jer bedre tilpas i jeres smukke, gravide kroppe i alle størrelser skinner igennem alligevel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Glimt fra uge 7 med Insta-briller

Insta uge 7

 Det er så hyggeligt at starte mandagen med at få overblik over den forgangne uge, så her kommer uge 7 i glimt

Nye, lækre stofbleer med Soft Gallerys smukke ugleprint er landet i Strut og på strutshop.dk og er den perfekte barselsgave (3-pak til 149 DKK) // Smuk strutmave i striber, uge 29 // Forårssol på Nørrebro // Skøn baby på besøg i Strut // Valentines hjerter til alle vores dejlige kunder – og lidt til os selv 😉 // Endnu en smuk lille pige med store, fine øjne, der er mæt og tilfreds efter en amning i vores amme-stol // Chokoladekiks på en regnvejrsdag // Fine forårsfarver i tees fra Mamalicious (159.95 DKK) og Soft Gallery (499 DKK – kommer snart på strutshop.dk) // Baby-Hugo på 3 uger var forbi med sin familie for at binde viklen. Han var svært tilfreds med konceptet, og mor synes, det var så rart at bære ham, fordi viklen giver god aflastning. Jeg blev helt skruk, fordi jeg fik lov at holde en helt blød, ny baby, mens mor prøvede ammetøj <3

Jeg glæder mig til en ny uge – særligt lige nu, hvor solen skinner ind igennem ruderne på kontoret

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Når mor mangler

Modeugen er i fuld gang, og det er intet mindre end skønt at kunne sippe champagne (eller danskvand, hvis nu ens chef læser med…) og se og mærke efterårets og vinterens lækre kollektioner – og se modeshows. Børnemodeshows, vel at mærke. For de små størrelser bobler simpelthen af glæde og har glimt og løjer i øjnene, når de danser og svanser ned ad podierne.

Jeg LOVER, at der kommer meget mere om, hvad vi kan vente os til efteråret for både gravid, mor og baby, men lige nu giver vi ordet og spaltepladsen til noget mere substantielt og alvorligt; nemlig Danmarksindsamlingen, der i år samler ind til børn, der mangler enten en mor, en far eller begge forældre:

151 millioner børn verden over har mistet en eller begge forældre. Antallet af børn, der vokser op på gaden, på institutioner eller på flugt uden deres mor og far er væsentlig højere.

I Afrika har aids alene efterladt over 17 millioner børn forældreløse, mens Centralasien og Østeuropa har verdensrekord i at sende børn på institution. På verdensplan er mødredødelighed den største årsag til, at børn bliver forældreløse. Hvert år dør op mod 287.000 kvinder af komplikationer forbundet med fødslen.  99 procent af dem kommer fra udviklingslandene.

Etiopien_Jonatan_Jerichow
Alt for mange børn verden over vokser op på gaden, på institutioner eller på flugt uden mor og far.
Foto: Jonathan Jerichow/STV © DR

Når mor mangler, er konsekvenserne ekstra store. Både for det lille spædbarns første møde med livet og for hele resten af barnets liv. I udviklingslandene – og særligt de ekstremt fattige lande i Sydasien og Afrika syd for Sahara – er det oftest moderen der sikrer, at børnene får mad, medicin og tager en uddannelse. Hendes omsorg og indsats er grundlaget for hele familiens basale levevilkår.

Derfor sætter Danmarks Indsamling 2014 fokus på, når mor mangler med 12 konkrete projekter i 12 lande fordelt på tre kontinenter, der blandt andet skal forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler og hjælpe forældreløse børn til en fremtid. Tilsammen vil de 12 projekter betyde en enorm indsats dér, hvor behovet er størst.

I 2014 vil der for første gang også blive ydet tilskud til tre projekter, der udføres af organisationer, der ikke er med i Danmarks Indsamling.

når mor manglerMange børn uden en mor beskriver savnet som et stort hul i maven (klik på billedet for at se filmen)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin

Give away: Den perfekte ammebh

VINDEREN ER FUNDET – TILLYKKE TIL MAI ODGAARD (din bh venter på dig i Strut på Fælledvej). Og tak til alle jer, der deltog. Følg med på bloggen den kommende tid, for vi har masser af december-forkælelse til jer!

Carriwell laver ammebh’er, der virker, men du skal ikke bare tage vores ord for det!

Camilla fra camillasfashionlab.com og Sebrina fra denormale.com har hver især testet et par af Carriwells nyeste amme-bh’er; hhv. med gelwire og med padding.

Vi udlodder en af de to bh-typer fra Carriwell – og du vælger selv, hvilken du vil have.

Læs Camillas erfaringer med en gelwire-bh HER

Find Sebrinas anmeldelse af bh’en med indlæg HER (og få billedbevis for, hvorfor den rigtige bh er vigtig!)

Du kan finde gelwire-bh’en HER og bh’en med padding HER

give away bh

Du kan deltage i konkurrencen med op til 3 lodder:

  • skriv en kommentar til dette indlæg – MED DIN MAILADRESSE! – og skriv hvilken type, farve og størrelse, du ønsker dig – 1 lod

  • skriv en kommentar her og følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’ – 2 lodder

  • gør ovenstående OG del vores konkurrence på din blog eller ‘like’ den på Facebook – 3 lodder

Konkurrencen løber fra til d. 20.11 kl. 23.59. Bemærk: Præmien afhentes i butikken

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: