Tag Archives: Strutshop

Månedens strutmave i august

Processed with VSCOcam with c1 preset

Månedens strutmave er Linda på 29 år, som bor på yndlings-Nørrebro med A. I øko-babybulen gemmer lille A sig, som har verdenspremiere til september. Til dagligt er hun digitalredaktør i magasinbranchen og blogger om småtingslykke på sjette år lige her: Simpeldagbog.dk

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Naturligvis til A. Vi opdagede det samtidig, så jeg fortalte det som sådan ikke. Jeg var gået tre dage over tid, men graviditetstesten var ikke helt-helt tydelig (synes jeg). På tredje dagen insisterede A på, at vi købte en af de lidt dyrere graviditetstests på apoteket, som viser ”gravid/ikke gravid,” for vi var trætte af at analysere streger selv.

Vi løb nærmest hjem fra apoteket, og kort tid efter stod vi sammen og nedstirrede et timeglas på graviditetstesten. ”Gravid” poppede op, tårerne tonsede ud af øjnene, og vi prøvede at sige en masse – men det hele endte allermest i kys og kram. Kort tid efter begyndte A at støvsuge, og jeg gik rastløst rundt i lejligheden. Det var netop dét, vi sådan havde ventet på – og alligevel var det helt overvældende på en ud af kroppen-måde!

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er jubelpositiv overrasket over det fællesskab, man automatisk bliver en del af. Hvad enten det er en ekspedient, en anden gravid eller en far på barsel er den voksende mave et naturligt springbræt til en samtale. Det føles som en stor high five, og jeg værdsætter virkelig de snakke, jeg har haft med tilfældige rundt omkring.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Den gnist og glød man får som gravid. Det er med hjerter i øjnene, at jeg har struttet med maven hele sommeren igennem! Jeg har nydt hvert spark – også gennem de søvnløse nætter. Det føles som en stor kærlighedskolbøtte!

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det er både hårdt og stort på én og samme gang… men den bekymring for et lille menneske, som automatisk følger i det sekund, at testen afslører ”gravid.” Mit følelsesbarometer svinger mellem, at det er angstfyldt og livsbekræftende! Beskyttertrangen er en ny størrelse, og jeg lærer forhåbentlig med tiden at navigere nogenlunde i følelseshavet. Den kommer til at være der resten af livet, så vi kan lige så godt lære hinanden rigtig godt at kende …

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Det er A, min ammepude og rugbrød, frugt og chokolade.

A, fordi jeg kan ikke ønske mig en bedre far til lille A. Jeg har ikke selv haft en far i halvdelen af mit liv, så det har en særlig og skrøbelig betydning. Jeg er hver dag taknemmelig og ofte helt rørt over, at lille A får verdensbedste far, der altid vil være der for ham!

Ammepuden, fordi den sørger for en kropskrammer til min lænd og samtidig kan støtte enten mave eller ligge mellem benene. Gad vide om den nogensinde kommer til at blive brugt som en reel ammepude – den er i hvert fald uundværlig til gravidkroppen!

… og resten er brændstof, som nydes og spises i flæng! Især rugbrød med en cremet ost, sæsonens søde bær og Summerbird-chokolade. Uhm.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Alle har nærmest en mening, holdning og et råd til graviditet, fødsel eller børneopdragelse. Normalt er jeg meget nysgerrig og opsøgende, men jeg har haft brug for at begrænse min research og suge det til mig, som virker fint og fornuftigt. Meget af det er jo en uoverskuelig omgang kluddermor af gamle skrøner, noget der var aktuelt for 15 år siden eller et misforstået hensyn. Jeg tror på sund fornuft, en god mavefornemmelse og et bankende mor-hjerte, der ved, hvad ens eget barn har brug for. Og hvis jeg bliver i tvivl om noget, er jeg ikke bange for at spørge min dygtige jordemoder til råds eller powerkvinderne i mit liv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Louises fødselsberetning: 30 lange timer, men det var det hele værd

Jeg nød at læse, hvor forskellige fødsler kan være, og hvor vild kvindekroppen kan være. At der kan komme et lille menneske ud. Så her er min historie.

Jeg havde termin d. 04.02 2015. Min mand og jeg havde for sjov gået og sagt, at hun ville komme til tiden eller måske lidt før, da jeg selv er meget punktlig – selvom alle jo siger førstegangsfødende går over tid. Men der var nu noget i min mavefornemmelse, der sagde det modsatte. Og tiden skulle vise, at vi havde ret.

Den 01.02.2015 om aftenen, havde vi haft venner på besøg til middag. Jeg sad med min store mave, og vi snakkede om, hvor vildt det var, at nu ville hun snart komme til verden. Ja, samme nat gik det i gang. Jeg vågnede kl 02 for at tisse. Ude på toilettet får jeg tisset, men jeg synes nu det er en lidt for lang tår! Det risler sådan ud af mig. Det første jeg tænker er; ’Shit måske er mit vand gået!’ Vandet lugtede heller ikke af tis. Så måske var det vandet! Jeg trisser ind i soveværelset for at finde et bind og nogle underbukser. I den forbindelse vækker jeg min mand og fortæller, at jeg tror mit vand er gået. Vi bliver begge lidt usikre på, hvad vi gør nu. Kl. er jo 02 om natten, så måske noget mere søvn ville være smart. Men jeg er alt for høj over, at fødselsprocessen er gået i gang, så det er ikke meget hvile jeg får. Samtidigt begynder det ret hurtigt at mure i underlivet, sådan som menstruationssmerter føles. Her starter også nogle meget lette veer.

Ved kl 05-06 tiden, kan min krop ikke være rolig mere. Jeg er stadigvæk ret ”høj” over, at det hele er gået i gang. Så jeg får spist noget morgenmad og går i bad. Veerne er blevet kraftigere, og det varme bad er fantastisk! Jeg har under min graviditet gået til APA fødselsforberedelse, og har mange gode redskaber, som jeg kan bruge under veerne. Jeg finder hurtig ud af, at bevægelse er godt. Derfor står jeg og rokker frem og tilbage til min yndlingsmusik i badet, og i hele lejligheden. Yes mand! Nu kommer min lille pige snart til verden. Vi skal snart se hende! Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs. Det er vildt endelig at mærke de veer, som man har snakket og læst så meget om.

Veerne tager til hen af morgenen, og jeg er stadigvæk i bevægelse – stående henover et bord eller siddende. Her begynder jeg at bruge den dybe vejrtrækning, og den hjælper meget. Den er min tro følger gennem de mange timer. Veerne varer ca. 1 min og 3 min pause, og sådan kører det i mange timer. Så vi ringer til hospitalet, som siger, jeg bare skal slappe så meget af, jeg kan og ringe igen om nogle timer. Veerne kommer faktisk ret regelmæssigt gennem hele formiddagen. Jeg prøver at ligge mig ned, men igen har jeg det bedst oppe og rokkende rundt. Jeg får siddet ned og slappet lidt af, men det er ikke meget. Hen mod middagstid, synes vi begge, det kunne være dejligt at blive set af en jordemoder. Da jeg har været i gang noget tid, og jeg føler veerne er lidt kraftigere og gerne vil vide, hvor langt jeg er, kontakter vi hospitalet. Hospitalet vil gerne se os, og vi kommer derud ved 14-tiden. Jeg bliver undersøgt, og er kun 2-3 cm åben. Jeg kan huske, jeg tænker ’Ej så lidt, så er der lang vej igen’. Lidt overrasket får vi en stue. Formentlig fordi jeg har haft vandafgang og har været i gang i 12 timer. På stuen kommer jeg op i badekarret, som jeg sådan havde glædet mig til at ligge i for at slappet af i det varme vand. Det får jeg også gjort. Der er en sød jordemoder på stuen hele tiden, og hun lytter ofte på hjertelyden for at tjekke, at det hele er ok. Jeg har i graviditeten ikke lavet nogen smerteplan eller haft nogle bestemte stillinger, jeg vidste, jeg ville føde i. Igennem fødselsforberedelsen har jeg lært de forskellige måder, men jeg har med vilje ikke lagt mig fast på noget. Smerter har aldrig været min stærke side, så her havde jeg også forberedt mig selv på, at hvis det blev nødvendigt, og jeg ikke kunne holde det ud mere, så ville jeg sige ja tak til, hvad de kunne tilbyde mig.

Efter noget tid i karret, kan jeg ikke find ro der mere, og jeg fryser. Vejrtrækninger hjælper rigtig meget, men jeg synes, jeg er lidt mat i kroppen. Jordmoren tilbyder mig akupunktur og TENT, som jeg takker ja til. TENT er små pladder, der sidder under maven og pulser, når der så kommer en ve, kan man booste med en remoter. Det hjælper rigtig meget. Ved 20-tiden om aftenen er jeg ved at være godt træt. Og har brug for en pause. Jeg er blevet undersøgt, og det går stille fremad. Jeg er nu 4-5cm åben. Vi snakker med jordmoren om epiduralblokade, og det takker jeg ja til. Jeg skal derfor have CGT overvågning på.

Pludselig falder hjertelyden på baby. Nogle dygtige læger bliver tilkaldt, og der bliver taget blodprøve på hendes hoved – alt er ok, og hun retter sig fint igen.

Jeg får min blokade sidst på aftenen og den virker virkelig godt. Jeg følte mig næsten helt høj på den, da det var så dejligt at få slappet af. Jeg fik lidt at spise, og der var en virkelig dejlig stemning på stuen. Vi aftaler med jordmoren, at jeg får lov til at slappe af et par timer, derefter vil de sætte gang i veerne igen med ve-drop. Da jeg har været i gang i mange timer nu, vil de gerne have, der kommer lidt mere skub i tingene, så babyen snart kommer ud.

Kl. 01 bliver jeg undersøgt igen, og v-droppen bliver sat op. Jeg havde frygtet det lidt, da jeg havde hørt mange får ve-storm af det. Dette sker ikke for mig, men de gør dælme ondt de veer nu! Fy for den! Men med fokus på min vejrtrækning og jordmoren, der hjælper mig med en god rytme, samt min mand der masserer mig på lænden, er de til at holde ud. Nattetimerne går med at blive undersøgt for at se, hvor udvidet jeg er, kontrollere veer og bare prøve at ”nyde”, at nu kommer babyen snart. Men jeg er ved at være meget mørbanket. Da jeg står op forsat, er mine ben ret trætte, for at sige det mildt. Jeg ryster. Babys hjertelyd svinger flere gange, og jeg får iltbehandling og lægen undersøger med blodprøve på issen. Alt er ok, og de holder tæt øje med hende og mig. Ud på de tidlige morgentimer med 4-tiden, er jeg ved at være omkring 8-9 cm åben, og jeg kan godt mærke vægten af baby og et pres nede ved endetarmen. Jeg tænker, nu kommer den presse fase! Nu skal jeg bare give den en sidste skalle, så er hun her. Jordmoren vil også gerne have baby nu snart, og giver grønt lys til, at jeg forsigtigt skal begynde at presse hende ned ad. Så med ve-drop og vilje begynder vi på at presse. Hu-hej, det er en vild oplevelse. Veerne gør pisse nas, men det, at jeg kan bruge nogle kræfter (de sidste jeg havde) til at hjælpe hende ned. Det var virkelig fedt. Det ikke så fede var, at der ikke skete det helt store. Når jeg presser på en ve, kunne jeg mærke hun kom ned ad, men i pausen røg hun tilbage (jeg stod på gulvet og bøjede helt ned i knæene), hvor jeg fik de ben kræfter fra ved jeg ikke. Til sidst er jeg også ved at give helt op. Jeg er udkørt, træt og ked af, at det skal tage så lang tid. Nu skal det snart være slut. ”Jeg kan ikke mere får jeg fremstammet”.

Der er flere jordmødre på stuen nu og en læge. De undersøger mig og baby igen. Jeg er helt åben 10cm! Jubii, tænker jeg! Men babys hoved ligger skævt. De snakker meget om, hvor skævt det er. Jeg udtrykker, at jeg er bange for, det er for skævt, og jeg ikke selv kan presse hende ud, og vi skal lave akut kejsersnit. Det er det sidste jeg ønsker efter alle de timer. Jeg har et stort ønske om selv presse hende ud. Det er den fase jeg havde glædet mig mest til. Lægerne siger, at de kan tage hende ud med en kop og skrue hende ud på den måde. Godt tænker jeg, det er planen. Så jeg og min mand sætter de sidste sejl og kræfter ind. Lægerne vil gerne have en sidste blodprøve fra baby, den bliver taget og pludselig skal det gå stærkt. Jeg når ikke helt at opdage, at prøven er dårlig. Men en læge får sagt til mig, “Louise nu SKAL hun ud. Du presser og jeg hiver, og når jeg siger gisp, så gør du det! SHIT”. Fuck AV! Der bliver presset og råbt AV. Men ud kommer det lille hoved, i et kort øjeblik forsvinder smerten. Her viser det sig, at navlestengen sidder to gange rundt om hovedet. Og så skal kroppen ud. AV igen! Men hendes skulder sidder fast. Så jordemoder og lægen skal lave div. håndgreb for at dreje baby ud. Alt imens bliver jeg lagt i forskellige stillinger for at se, om det hjælper. Det er det vildeste, jeg har prøvet. Jeg er inde i min egen lille verden, hvor jeg trækker vejret og gør, hvad lægerne siger. Det er ubeskriveligt, hvad koppen kan, selvom man ikke føler, man har flere kræfter tilbage.

Så kl. 07.45 den 03.02 kommer Clara til verden. Efter lægerne har givet hende ilt og tjekket hende, kommer hun over at ligge på mit bryst. De store brune øjne kigger på mig, og i det øjeblik, var det alle 30 timer værd. Det er en ubeskrivelig følelse. Hun kom ud, og hun har det godt!

clara

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vinderen er fundet!

Soft Gallery Give awayvinder

Så har vi fundet en vinder til den fine broderde pude fra Soft Gallery. Det blev Maria Andersen. Maria har lige født i onsdags -så 2 gange tillykke herfra! (se evt mere her)

 

 

Vind et fint pudebetræk fra Soft Gallery

Soft Gallery Give away til blog

Dette fine pudebetræk fra Soft Gallery i tyk jersey med sommerfugletryk og broderi kan blive dit ved at gøre følgende:

  • Del indlægget på facebook og/eller din blog -1 lod
  • Følge os på vores facebookside (facebook.com/strutshop) -1 lod
  • Skriv din mailadresse, samt hvad du har gjort af ovennævnte i en  kommentar nedenfor, eller send den til info@strutshop.dk. (Dette udelukkende for at kunne give dig besked direkte)

Vinderen trækkes den 25.april og får direkte besked.

Held og Lykke!

Om Soft Gallery

Soft Gallery er etableret af  Tine Holt Møller og Barbara Hvidt i 2007 i København.
Soft Gallery skaber poetisk tøj og assecories med smukke prints og håndlavede broderier. Hver kollektion bliver til i samarbejde med visuelle kunstnere og er som en kurateret udstilling af eksklusivt tøj, der stimulerer og inspirerer.Kollektionerne kendetegnes ved sin bløde bomuld og jersey og fine pallette af årstids-afstemte farver.Firmaet støtter Dansk Indisk Børnehjælp med en procentdel af salget af det tøj der er produceret i Indien. SG er hverken et vente- eller ammetøjsmærke, men vi vælger de styles ud, som passer ind i butikken og som med fordel også kan bruges under hele graviditeten og efter.

Sidste Dag Imorgen:

Skærmbillede 2013-02-20 kl. 8.49.53 PM Så er det sidste dag i morgen fredag, hvor alle ordre sendes fragtfrie i hele Danmark.

Der er altid gratis fragt ved køb over 600.- og du har altid mulighed for at afhente din ordre i Strut på Fælledvej 13, 2200 København N.

ENDELIGT!!

Masser af mennesker har arbejdet på højtryk for at løse de tekniske problemer vi har haft i forhold til at integrere vores nye kassesystem og strutshop.dk, hvilket har medført at strutshop.dk var middlertidigt lukket 🙁

Nu er det værste løst og shoppen er strutshop er igen åben -jeg ånder lettet op!!

Undskyld….

..det var egentlig Bertram, der skulle hjælpe mig med at trække en vinder til det gavekort vi har udloddet på facebook i går aftes. Men han ville lige pludselig med hjem til en legekammerat -så det blev for sent. (Har på fornemmelsen, at han er ved at nå den alder, hvor jeg skal føle mig heldig over at se ham hjemme bare en gang imellem;)) Vi finder en kompetent afløser senere, og annoncerer vinderen på fjæset idag.

Istedet brugte jeg noget af dagen igår på at gøre vores nye Strutmobil til vores helt egen (Cyklen er en “Bullitt”, som jeg vil kalde en ny fortolkning af den gode gamle Long John):

Cyklen bliver allerede flittigt brugt til at fragte ordrer fra strutshop.dk til posthuset hver dag og er en kæmpe hjælp!

Den lækre pakke på billedet kan dog ikke bestilles -den beholder jeg!

Bare lige for god ordens skyld..

.. så er Strut åben hele dagen idag, men lukket i morgen, grundlovsdag.

Varer bestilt på strutshop.dk over weekenden og idag inden kl.14 sendes nu, og så sender vi igen på onsdag. Så alt, der bestilles inden onsdag kl.14 ryger afsted samme dag.

Vi er stadigt igang med at lægge nye varer på hylderne på www.strutshop.dk, både nyankomne og udsalsvarer, her er et lille smugkig:

Fine shorts i grov bomuldskvalitet og god pasform, fås i sort og sand. Her sammen med lækker Tee i let nistret kvalitet og god plads til maven, fås i stribet og sort.

Luftige knickers i let jeanskvalitet med elastik ved maven og forneden. Her sammen med basic tee, som lige nu fås mange farver OG 2 for 1. T-shirten sidder til, så elastikbæltet i lækre sommerfarver giver et fint farvepift til looket.

Smalle chinos med let vidde ved hoften, som bliver smal ved anklerne, fås i sort og sand. Her sammen med tanktop i varmgrå med print på vrangen.

Rigtig god 1/2 elelr hel fridag til alle!

PSSST..

..vi har noget til dig her!

ENDELIGT!!

Jeg er så glad for endeligt at kunne fortælle, at www.strutshop.dk nu er en realitet! Vi har arbejdet på højtryk i den sidste tid og gør det stadig, men vi er nu klar til at lukke kunder ind i vores nye butik på www.strutshop.dk


Se dig omkring, spred budskabet, og glæd dig sammen med os!
Jeg håber du eller én du kender vil få glæde af, at det nu også er muligt at shoppe i ro og mag fra sofaen derhjemme.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: