Tag Archives: T-shirt Gravid

Jeans and a t-shirt

Jeans og en t-shirt er et evigt aktuelt, enkelt og klassisk look, og du har sikkert et par jeans i skabet, der er din sikre redning i de fleste tøjkriser – men hvad nu, når knappen på dine yndlingsjeans ikke længere kan lukkes?

I Strut har vi altid et stort udvalg af jeans og bukser, der er lavet specielt til smukke, voksende strutmaver. Alle bukserne er konstrueret til at kunne følge med dig og maven igennem hele graviditeten og i den første tid (måske endda de første måneder) efter fødslen.

Linningen sidder under maven, så bukserne er behagelige at have på, og på de fleste modeller er der et blødt jerseystykke, der går op over maven. Det hjælper både med at holde bukserne på plads uden at stramme og så er det også rart at have på det følsomme maveskind. Du er også helt sikker på, ikke at skille på midten med de lidt mere lavtaljede modeller, som ventejeans jo er.

I bukselinningen på vores ventebukser og -jeans sidder en justerbar knaphuls-elastik, som du kan spænde ind, så bukserne sidder til selvom baby-bulen ikke er så stor endnu. I takt med at baby og maven vokser, kan elastikken spændes ud, og i den allersidste tid kan du også åbne knappen for ekstra plads.

Vi har lige fået en ny model jeans ind ad døren, som vi er rigtig glade for. I stedet for jerseystykket over maven sidder bukserne lidt højere i linningen – og foran er der to bløde, fleksible elastikker, der sikrer pasformen igennem hele graviditeten. Bagpå kan du stadig justere en knaphuls-elastikken, så der er ekstra meget fleksibilitet i bukserne. Modellen er super skinny, men samtidig meget behagelig (vi har testet!)

Modellen hedder ‘Ida’ og er perfekt til dig, der også gerne vil kunne bruge en top eller undertrøje under bukserne, dig, der gerne vil have en model, der er lidt mindre lavtaljet – eller dig, der bare ikke bryder dig specielt meget om jerseystykket.

Jeg har samlet mit bud på det klassiske ‘jeans og en t-shirt’-look med plads til voksende mave, voksende barm… og lidt ekstra forkælelse med en lækker neglelak uden hormonfarlig kemi.

Du er altid velkommen i Strut, hvor mig og mine kollegaer hjælper med at finde dine nye yndlingsjeans – eller du kan finde hele udvalget på strutshop.dk, hvor vi også har en størrelsesguide. Som udgangspunkt kan du gå ud fra din normale jeansstørrelse – men kontakt os endelig, hvis du er i tvivl!

/Stine

jeans and a tshirt

 T-shirt med print – Ganni // Jeans ‘Ida’ – Mamalicious // Neglelak ‘Hipster’ – KURE Bazaar // Vente- og ammebh i økologisk bomuld – Amoralia

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Hverdagslækker mummy-to-be: Luksus vs. budget

Kender du det, at du kigger ned på din smukke, gravide mave, kigger ind i klædeskabet og slet ikke synes, du har noget tøj? Redningen er et par sikre looks, som du føler dig godt tilpas i og som du ved, både klæder dig og ser cool ud.

Jeg har kigget i Strut på Fælledvej og på strutshop.dk og fundet mit bud på et lækkert hverdagslook med et par blue jeans, der vel næsten er en fast bestanddel i enhver garderobe, en rå tee og en vamset strik, der får dig og maven lun og tilpas gennem efteråret og vinteren.

Hverdagslækker – luksusudgaven

hverdag_luksus

Tee fra Soft Gallery til 699 DKK // Blød strik fra Ganni til 999 DKK // Blue jeans i slim fit fra Queen Mum til 669 DKK

Hverdagslækker på budget

hverdags_budgetBlue jeans i slim fit fra Mamalicious til 399,95 DKK // Tee med nitter fra Mamalicious til 299,95 DKK (fås // Blød strikponcho i grafisk mønster fra Mamalicious til 399,95 DKK

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med mave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Bare lige for god ordens skyld..

.. så er Strut åben hele dagen idag, men lukket i morgen, grundlovsdag.

Varer bestilt på strutshop.dk over weekenden og idag inden kl.14 sendes nu, og så sender vi igen på onsdag. Så alt, der bestilles inden onsdag kl.14 ryger afsted samme dag.

Vi er stadigt igang med at lægge nye varer på hylderne på www.strutshop.dk, både nyankomne og udsalsvarer, her er et lille smugkig:

Fine shorts i grov bomuldskvalitet og god pasform, fås i sort og sand. Her sammen med lækker Tee i let nistret kvalitet og god plads til maven, fås i stribet og sort.

Luftige knickers i let jeanskvalitet med elastik ved maven og forneden. Her sammen med basic tee, som lige nu fås mange farver OG 2 for 1. T-shirten sidder til, så elastikbæltet i lækre sommerfarver giver et fint farvepift til looket.

Smalle chinos med let vidde ved hoften, som bliver smal ved anklerne, fås i sort og sand. Her sammen med tanktop i varmgrå med print på vrangen.

Rigtig god 1/2 elelr hel fridag til alle!

Mere sorbet og et godt tilbud i Strut

Nye lækre basis T-shirts i fine sorbetfarver, samt sort, hvid og grå.

 

 

Tætsiddende T-shirt med rund hals og smalle korte ærmer til 160.- i Strut.

Lige nu og i de næste 2 uger får du 2 T-shirts, men betaler kun for en.

Køb dem enten i butikken på nørrebro eller på www.strutshop.dk (Skriv  “2 for 1 Tee” i beskedfeltet, så får du den ene T-shirt gratis).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: