Tag Archives: Uld Til Baby

Guide: Sådan vasker du uld

Brug uld i alle måneder med R‘, lyder et gammelt husråd. Udover at være skønt og blødt, så er uld et helt særligt materiale, der holder dig varm, samtidigt med at være svedtransporterende. Uld fungerer både som den fede, vamsede uldsweater, er lækker som cardigan til alle lejligheder (se vores ventestrik her og vores ammestrik her), men er også virkeligt lækkert i tynd varmt undertøj. Ammeindlæg i uld er et must-have når du ammer og holder barmen varm og forebygger brystbetændelse. Til babyer er uld næsten helt uundværligt både som bodyer og leggings tæt på kroppen eller som køredragt til ture i barnevognen eller i viklen.

Uld er dog også et materiale, der kan være svært at have med at gøre. Man kyler det ikke bare i vaskemaskinen sammen med alt det andet beskidte vasketøj og giver det en hurtig tur på 40 grader. Jo, hvis man kom til at købe sin uldbluse seks numre for stor 😉 Ellers er det en meget dårlig idé.

Her har I seks gode råd til, hvordan man behandler uld, så det holder sig pænt og generelt holder længere. Dog vil vi gerne lige påpege, at uld er selvrensende og derfor ikke behøver blive vasket så ofte – medmindre der er kommet pletter på selvfølgelig:

1.
Først og fremmest; kig altid på vaskeanvisningen i tøjet. Dem der har produceret tøjet kender lige netop den materialesammensætning, som du sidder med i hænderne, så de ved også, hvordan tøjet skal vaskes.

2.
Vask hellere på uldprogram i maskinen end i hånden. Når man vasker sit uld i hånden, er det ofte hårdere for tøjet, fordi man risikerer at vride det ud af form og vride fibrene fra hinanden og skade formen. Derudover har man ofte tendens til at vaske det varmere, end det kan tåle, når man selv skal temperere vandet fra vandhanen. Når du skyller tøjet, tager det op og ned af vandet, kan du komme til at valke ulden, hvilket vil få det til at filte og krympe.

3.
Fyld ikke for mange andre ting i vaskemaskinen, når du vasker uld. Som tommelfingerregel skal vandstanden i vaskemaskinen til hver en tid kunne dække hele indholdet i vaskemaskinen, så du undgår at valke ulden (se evt pkt 2.)

4.
Brug altid uldvaskemiddel. Det er enzymerne, der gør forskellen, så det er altså ikke bare for sjov, at man skal ud og have fat på uldvaskemiddel. Læs altid anvisningerne på pakken, da for meget uldvaskemiddel kan gøre tøjet fugtigt og for lidt uldvaskemiddel ikke giver tøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

5.
Pas på med at hænge dit uld på bøjler eller i klemmer – det kan nemlig trække sig ud af form. Vi anbefaler derfor, at du tørrer det flat på et håndklæde.

6.
Har dit uld taget lugt, så prøv at lufte det inden du vasker det. Det hjælper ofte. Enten udenfor eller på dit badeværelse, mens du er i bad.

I Strut har vi fået masser af lækre, bløde uldkvaliteter hjem, så du kan holde varmen fra september til april. Vi har fundet en del af udvalget her:

 

Uld collage

 

1. Babyjakke i uldfleece fra Engel til 399 kr. 2. Babyluffer fra Engel til 89 kr. 3. Halstørklæde fra Aperie til 649 kr. 4. Kjole fra Gai+Lisva til 799 kr. 5. Hue fra Aperie til 479 kr. 6. Ammebh i uld fra BOOB til 429 kr. 7. Cardigan fra MarMar til 849 kr. 8. Stay Warm ammeindlæg fra ImseVimse til 89 kr. 9. Uldstrømpebukser fra Milker til 299 kr. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Baby, it’s cold outside

Kulden har efterhånden godt tag i Danmark, og derfor skal du og baby naturligvis pakkes godt, lækkert og lunt ind. Særligt, når I er ude på lange vandreture med barnevognen!

Det er bl.a. derfor, vi er så glade for at have tyske Engel i Struts sortiment. Engel har i årtier været garant for tøj i naturmaterialer og alle produkter har et eller flere internationale miljø-certificeringer. Bl.a. GOTS (Global Organic Textile Standard – læs mere HER) og iVN (International Association of Natural Textile Industry – læs mere HER)

Vi har de skønneste bodyer i en blød blanding af uld og silke – naturligvis med praktisk skrålukning, som er en af vores favoritter til de allermindste, små søde huer i uld og en luksuriøs ‘djævlehue’ i silkestrik. Og så er der naturligvis køredragten, som vi har fundet lidt ’tilbehør’ til på billedet:

Engel køredragt

Køredragten er i den blødeste uldfleece og har knaplukning midt for. Der er hætte på dragten og ved åbninger ved fødder og hænder har dragten en ‘fold-om’ funktion, så du ikke behøver at tænke på små vanter eller ekstra sokker. Den fås i str. 50/56 og 62/68 (og er generelt stor i størrelsen) og i cremehvid, rød, blå eller gråmeleret.

Dragten holder baby lun og tilpas mens I er ude – men glem ikke at passe på dig selv også. Vi anbefaler uld. Fx ammeindlæg med uld/silke eller i ren uld allerinderst, og så en god ammebluse i uldblanding fra for eksempel BOOB. Det store, uldne tørklæde fra Gai+Lisva er tilpas stort til at yde god beskyttelse mod kolde vinde – også hvis det skulle blive nødvendigt med en hurtig amning på en bænk et sted.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: