Tag Archives: Verdens Bedste Strækvikle

‘Vikleskole’ i Strut – lær at bruge en vikle

I Strut anbefaler vi viklerne fra franske Je Porte Mon Bébé, der både er fleksible og stærke og kan bindes på mange måder. Du kan bruge viklen til den for tidligt fødte og til den helt nyfødte og helt indtil din store tumling vejer 14 kg – og der er mange farvekombinationer.

Anbefalingen er, at du bærer baby siddende i frøstilling mave mod mave – også i den allerførste tid. Du kan let justere materialet til at støtte babys hoved og nakke. Med viklen bærer du på en ergonomisk korrekt måde, hvor vægten er fordelt over skuldre og hofter, og baby understøttes fra knæ til knæ og får den rigtige krumning i ryggen. Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe baby må sidde i viklen, fordi den er fleksibel, fordi du bevæger din krop og fordi baby og dig understøttes på en rigtig god og korrekt måde.

Med en vikle kan baby og dig være helt tæt på hinanden – samtidig med at du har hænderne fri og aflaster skuldre, arme og ryg. Det giver nærvær og tryghed for baby, når hun kan være helt tæt på dig, og du kan opfylde babys behov uden at belaste din egen krop. Der er god støtte til hele babys krop og hoved.

Strækviklen kan bruges fra nyfødt og op til 14 kg (ca.3 år), og er nem at komme igang med. Du er altid velkommen til at komme forbi Strut – også med baby – for at få hjælp og vejledning i at bruge viklen. Brugen af strækviklen gør det nemt for dig at være tæt på din baby og samtidigt have hænderne fri, og det er en let og sikker måde at bære på.

Materialet i viklerne er eksklusivt fremstillet for Je Porte Mon Bébé. Tætheden kan sammenlignes med vævede vikler (300gr/m2), samtidig med at fleksibiliteten bevares. Dette gør viklen brugbar i længere tid end andre strækvikler, samtidig med at du nemt kan tage din baby ind og ud af viklen uden at skulle binde den på ny hver gang.

Du kan bære din baby på mange forskellige måder i denne vikle alt efter behov og alder. Start med at have den nyfødte siddende i fosterstilling mave mod mave med dig, ryk baby om på hoften, så han kan kigge ud, når hovedet er stabilt og han bliver mere nysgerrig – eller bær den store tumling på ryggen, når I er på tur, så der er frit udsyn til den spændende verden samtidig med at du er i tryg og sikker nærhed.

bær din baby på mange måder

bær din baby blog

Du er altid velkommen i Strut til en omgang ‘vikleskole’, hvor du får råd og vejledning i at bære baby i vores vikler. Både før og efter fødslen og så ofte, som du har behov for.

Kom gerne en hverdag mellem 11-15, hvor vi er flere hænder eller ring og book en aftale på telefon 3212 1303, så du er helt sikker på, at vi har tid til at hjælpe dig.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Overgangsfavoritter til mor og baby

Sommeren er vist endegyldigt forbi for denne gang, og selvom den har været skøn og solrig (kan man vist roligt sige!), så er der også noget fantastisk hyggeligt over overgangsperioden, hvor naturen langsomt skifter ham og farverne bliver mættede og gyldne. Det betyder at varme kopper te, lunt hjemmebag, simreretter og lækker, blød strik igen er på vej – og det ER altså hyggeligt at sidde i sofaen under et tæppe med sine yndlingsmennesker, mens regn og blæst rusker udenfor.

Vi har samlet et ganske lille udvalg af vores favoritter til overgangsperioden her – men det vælter ind med nye varer på strutshop.dk og i butikken, så kig endelig forbi og se hele udvalget.

overgangsfavoritter
Strikjakke (‘coatigan’) fra Queen Mum med lommer og dobbelt knaplukning i halsudskæringen – perfekt som overgangsjakke og som cardigan til vinter. Findes også i en kortere udgave med lidt blå toner i strikken HER // Kjole fra Gai+Lisva der fint kan rumme en strutmave. Kjolen er i en let uldblanding, så du kan holde varmen uden at storsvede. Findes også i sort // Regnjakke fra Mamalicious med prikker og aftageligt dobbeltpanel – den passer hele vejen igennem graviditeten og du kan også bruge den efter fødslen til at bære baby i en vikle på maven med panelet lynet i // Blød, lun strikhue i økologisk bomuld fra Kidscase // Lækker Kidscase heldragt til baby i økologisk bomuld – findes i flere farver // Vi er kæmpe fans af at bære baby i en VIKLE – og vores vikler er fleksible og stærke på samme tid. Brug dem til den nyfødte (og til den for tidligt fødte) og helt op til den store tumling på 14 kg. Det er trygt og dejligt for både mor (eller far) og baby – og du har samtidig hænderne fri og bliver aflastet i ryg, skuldre og arme.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Pak kufferten til storbyferie

pak kufferten storby

Bluse med hulmønster, Gai+Lisva // Ammebluse med blonde, Mamalicious // Blazer, Ganni // Slimfit jeans, Mamalicious // Tørklæde, Ganni // Kemifri neglelak, KURE Bazaar // Suttesnor, Strut Kollektion // Ammebh, Anita // Pusletaske, Storksak // Butt Paste, Strut – no nonsence skincare // Vikle, Je Porte Mon Bébé // Luksus hverdagskjole, Isabella Oliver // Smuk kjole, Isabella Oliver

Pak lidt, men godt til storbyferien, og husk noget, der ikke er for ‘ferieagtigt’ til de caféer, museer og restauranter, I har planer om at besøge.

Stine har fundet et par lækre bluser, den perfekte all-round blazer, et par sorte bukser, og et par kjoler. Husk også noget til at bære baby i, når hun ikke gider være i kombivognen længere – og en suttesnor, så sutten ikke bliver væk! Struts ‘Butt Paste’ er all-round god til røde numser, ømme brystvorter og ru knoer. Pusletasken fra Storksak passer til både mor og far – og fylder ikke for meget, når I er på udflugt.

Få inspiration til storbyferie med baby HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rolige udflugter med barnevogn

Selvom det kan være fantastisk med en hel dag i sofaen eller sengen KUN dedikeret til kontakt mellem dig og baby, så er det af og til også rart at komme lidt ud, når du er på barsel. Det er ikke alle babyer, der er specielt café-venlige og som gider sidde stille hos mor, mens du får drukket din kaffe og tanket depoterne lidt op.

Stine anbefaler 5 ‘hemmelige’ museer i København, der giver lidt kulturelt input til ammehjernen, og som hun og Kaja har testet og godkendt både til babyer og tumlinge. De er som regel ikke overrendte, så der er god plads til både dig og baby. Og til at amme undervejs. Der er ikke alle, der er lige barnevogns-venlige så husk din vikle! Baby kan helt sikkert ikke sætte pris på alle de subtile detaljer i kunsten, men farver og former er  rigeligt spændende at kigge på!

1. DEN HIRSCHPRUNGSKE SAMLING

Den Hirschsprungske Samling er grundlagt af den københavnske tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline Hirschsprung. De overdragede deres omfattende kunstsamling til den danske stat i 1902, og i 1911 åbnede det lille, smukke museum i Stockholmsgade bag Østre Anlæg dørene for offentligheden. Den Hirschprungske Samling har noget af den smukkeste, danske 1800-talskunst og udstillingsrummene er også skønne i sig selv.

Eckersberg 123 SMK Foto 2005. Beskåret_354

C.W. Eckersberg: En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl. 1841

Oplev bl.a. hovedværker af P.S. Krøyer, C.W. Eckersberg og L.A. Ring.

2. AFSTØBNINGSSAMLINGEN

Den Kongelige Afstøbningssamling er en del af Statens Museum for Kunst, men de over 2000 afstøbninger, som udgør samlingen, finder du i Vestindisk Pakhus ved havnen i Toldbodgade 40 – og hvis du alligevel er ude at gå langs Langelinie med barnevognen er det et besøg værd. Oprindeligt blev pakhuset bygget til at rumme sukker og rom, men i 1984 rykkede Den Kongelige Afstøbningssamling ind og gjorde pakhuset til udstillingsrum.  I den Kongelige Afstøbningssamling kan du udforske tusinder af nøgne figurer, som løfter sløret for historier om alt fra hedenske guder til kristne fortællinger (og så er bronze-kopien af Michelangelos ‘David’, som står foran bygningen altid et kig værd!) Husk viklen – der er ikke oceaner af plads mellem skulpturerne, men til gengæld er du muligvis den eneste besøgende.

afstøbningssamling

3. ZOOLOGISK MUSEUM

Zoologisk Museum ligger lidt hemmeligt mellem Fælledparken og Jagtvej, og er en del af Københavns Universitet. Museet rummer både forskning, undervisning og udstillinger af Jordens dyreliv. Samlingerne rummer de over 10 millioner dyr, som repræsenterer op mod 10% af Jordens kendte dyreliv. I de permanente udstillinger kan du bl.a. opleve en mammut og enorme hvalskeletter.

Der er god plads til at komme omkring, og til den lidt større baby er der også en afdeling med udstoppede dyr, der kan klappes (men pas lige på med at klappe hulepindsvinet!) Du kan i øvrigt også holde børnefødselsdag dér og få en af underviserne til at hygge med børnene, mens du pynter op og gør klar i museets café.

zoologisk museum

4. DAVIDS SAMLING

Davids Samling gemmer sig ved Kongens Have, og er et privat museum, stiftet af højesteretssagfører C.L. David. Museet indeholder tre permanente samlinger, hvoraf samlingen af islamisk kunst er den vigtigste. Den er meget smuk og giver et spændende indblik i en helt anderledes kulturel sfære. Den ældre europæiske samling er opstillet i de oprindelige rum fra det 19. århundrede – det er som at være på besøg i et borgerligt hjem for 150 år siden.

Husk viklen!

davids samling

5. ORDRUPGAARD

Ordrupgaard ligger lidt nord for København, og rummer hovedværker inden for fransk impressionisme og dansk guldalder. Samlingen er en eksklusiv blanding af været fra kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af stjernearkitekten Zaha Hadid i 2005 og tilføjelsen af Finn Juhls hus i 2008 er museet også en lækkerbidsken for dig, der har arkitektur-interesse. Udover den faste samling har museet skiftende særudstillinger – pt. den meget anmelderroste udstilling med Van Gogh, Gaugain og Bernard – og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard, hvor der er god plads til at kravle på græsset eller nyde lidt lækkerier fra en Pelikan-stol i museets café.

zaha_hadid_glas_beton

Psst! Lige nu kan du vinde fribilletter for to inde på Stines blog, Østfronten

Har du andre gode bud på gode udflugtsmål med kulturelt input for både mor og baby?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Uge 15 og 16 med Insta-briller

Vi håber, I har haft en skøn påske og haft mulighed for at nyde det helt igennem lækre vejr. Tiden er bogstaveligt talt fløjet herinde, og der har været mere fokus på familieliv end sociale medier. Sådan skal det vist også helst være engang imellem!

Men her kommer de bedste glimt fra de sidste par uger på Instagram:

insta uger 15 og 16

Det lykkedes ikke helt at undgå regnen på vej på arbejde! // Work wear med et twist: Fabulous bukser fra Ganni, blazer fra Queen Mum og tee med print fra Mamalicious // Sushi og aftenarbejde er et godt match! // Verdens bedste kollega sørgede for dette morgensæt. God start på en travl dag <3 // Vi <3 leo (og det gør I vist også!) Ganni har lavet et superlækkert print denne sæson // Vikleskole er vældigt afslappende! // Syge børn er noget møg. Men det er nu alligevel lidt hyggeligt at have en lille mus sovende på sig sådan engang imellem // Kaniner kan også trænge til at blive nusset om. Stines datter har placeret sin bløde kanin-pige på dynen med det lækre sengetøj fra Soft Gallery // Masser af vikler i fine farvekombinationer er landet i Strut igen. Hvilken er din favorit?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nyt ansigt i Strut: Mød Christine

Hvis du har været forbi Strut på Fælledvej onsdage eller torsdag eftermiddag i februar, har du måske allerede mødt vores søde, nye kollega Christine. Hun for ordet her på mestforgravide i dag og fortæller om sig selv:

“Jeg hedder Christine og læser til jordemoder på 5. semester på Professionshøjskolen Metropol. Jeg elsker Struts koncept om, at graviditeten og tiden som nybagt mor skal være en dejlig tid, hvor selv-forkælelse er et must. Det er ikke kun udvalget i butikken, der skal bidrage til dette, men også hele oplevelsen af at være i Strut og de rammer som personalet sætter. Det bliver spændende at være her i Strut – jeg ser frem til at møde jer alle.”

Skærmbillede 2014-02-19 kl. 11.19.38 AM

Christine har fundet sine favoritter fra butikken til barselsgangen – som et alternativ til den hvide hospitalsskjorte.

christine barselsgang

Tørklæde fra Queen Mum til 149,50 DKK 299,00 DKK // Ammetop fra Carriwell til 249 DKK // Cardigan fra Queen Mum 454,30 DKK 649,00 DKK // Bløde bukser fra Mamalicious til 399,95 DKK // Rummelig pusletaske fra ByStroom, model Goa, til 499 DKK // Vikle fra Je Porte Mon Bébé til 599 DKK // Stofbleer fra Soft Gallery, 3-pak til 149 DKK // Nipple Cream fra Strut – no nonsence skincare til 69 DKK // Uld/silke-ammeindlæg fra Carriwell 110 DKK

“Her er alternativet til hospitalstøjet på barselsgangen:

Luna Jersey Pant er i mine øjne perfekte til de første dage på barselsgangen. De er komfortable og har et casual look. Til dem ville jeg medbringe en slimming ammetop i sort, da det er rart at have noget tætsiddende på, der holder maven lidt på plads – toppen kan give støtte til den ømme mave under bevægelse. Desuden er toppen ammevenlig og barnet kan nemt komme til brystet. Queen Mum’s strik cardigan med ¾ ærmer i blå er perfekt, da den er ammevenlig med sine knapper, kan holde brysterne godt varme, og farven bryder det grå/sorte look. Det fine sort/hvide tørklæde fra Queen Mum med en snert af blå, vil matche outfittet så fint.

Et voilà: et dejligt alternativ til hospitalets forvaskede hvide skjorter!”

Psst! For den udvidede version af tasken til barselsgangen, som vi pakkede med hjælp fra jer i efteråret, læs HER

HUSK: Du kan stadig være med i konkurrencen om en slynge fra Je Porte Mon Bébé – du skal bare følge @strutshop_dk på Instagram!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ønskelisten – under 1000 kr

Det er så dejligt at samle ønsker og drømme om alt det, der kunne være fantastisk at finde under træet d. 24. Også selvom man måske ikke får det hele! Jeg har samlet lidt inspiration til dig, der skriver den store ønskeliste, med gaveideer til under 1000 kr.

1000ønsker

1: Lækker og rummelig pusletaske i smuk grå farve fra ByStroom // 2: Vente- og ammekjole, der både fremhæver og skjuler alt det rigtige fra Isabella Oliver // 3: Enkel kjole med blondedetaljer fra Ganni // 4: Ventekjole i smuk flaskegrøn fra Mamalicious // 5: Gavekort til Strut og strutshop.dk // 6: Blød basis-cardigan fra Ganni // 7: Ammepude med allergivenligt fyld. Betrækket kan customizes // 8: Lun og rar sweatkjole fra Ganni // 9: Smuk bordeaux oversize trøje fra Ganni // 10: Leo-tørklæde fra Ganni // 11: Strækvikle fra Je Porte Mon Bebe (du kan altid få hjælp og vejledning til at bære i viklen i Strut) // 12: Cognacfarvet pusletaske med god plads og skulderrem fra ByStroom // 13: Det smukkeste babysengetøj fra Soft Gallery // 14: Din nye yndlings-cardigan med praktisk og diskret ammeåbning fra Milker

Psst! Du kan også finde ideer til ønskelisten – eller gaveideer – til under 200 kr HER

Psst! Husk du kan vinde et tilskud til gaven i Struts advents-give away. Læs mere og deltag HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Hvorfor græder baby? Del 2

Babyer græder. Tit.

Og det er helt normalt, for gråd er din babys måde at fortælle dig, at noget er galt. Hun er sulten. Hun er tørstig. Hun har ondt. Hun er træt. Hun trænger til et kram. Du kan læse de første 6 strategier til at håndtere babys gråd på HER – og her følger 6 nye:

gråd7-8 gråd9-10 gråd11-12

 

Find verdens bedste strækvikle lige HER – og husk at du altid er velkommen i Strut på Fælledvej, hvis du vil have råd og praktisk vejledning til at bære spædbarnet, babyen eller tumlingen i en vikle.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Hvorfor græder baby? Del 1

Ganske kort tid efter fødslen har du sikkert allerede opdaget, at baby græder en hel del. De fleste spædbørn græder i 1-2 timer hver dag – oveni det kommer diverse klynk og andre utilfredsheds-tilkendegivelser.

Det er helt normalt. Gråden er det lille barns måde at kommunikere på – det vil gerne fortælle dig noget.

Undtagelsen er kolik (der defineres som gråd i minimum 3 timer om dagen, 3 dage om ugen i 3 uger. Hvis du er i tvivl, så kontakt din sundhedsplejerske eller læge), men det er en HELT anden snak!

Jeg tror ikke, du kan forberede sig på, hvor påvirket du kan blive af dit grædende, ulykkelige spædbarn, men det er rart at vide, at du ikke er alene – og et par strategier til at håndtere gråden skader heller ikke!

gråd1-2 gråd3-4 gråd5-6

Følg med her på bloggen, hvor der i den nære fremtid kommer 6 yderligere strategier og gode råd til at håndtere babys gråd.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Baby er stærk!

Vi anbefaler på INGEN måde at man forsøger at genskabe det her forsøg, men det viser altså noget om, hvor bemærkelsesværdigt stærk et spædbarns griberefleks er.

IMG_8186

Griberefleksen er medfødt og kan stimuleres ved at stryge en finger over babys håndflade. Den aftager gradvist og omkring 6-måneders alderen er den forsvundet helt, når baby bevidst kan slippe en genstand. Griberefleksen i fødderne er også til stede fra fødslen og forsvinder først helt, lige før baby lærer at stå og gå stabilt.

Griberefleksen er med al sandsynlighed et levn fra vores fortid som menneskeaber, og afspejler abeungens behov for at klamre sig fast til moderens pels, når hun bevæger sig rundt efter føde. Menneskebørn har godt nok en imponerende griberefleks, men de skal bæres; gerne så tæt på mor eller far som muligt. Eksempelvis i en vikle, der sikrer at du kan have hænderne fri og bliver aflastet i skuldre og arme, samtidig med at baby får sit behov for nærhed opfyldt. Du kan altid få hjælp og vejledning til at binde viklen i Strut på Fælledvej, og du kan finde udvalget HER

bær i vikle

Det øverste foto er lånt fra en gammel udgave af Politikens Babybog. En nyere udgave (uden svævende spædbørn!) kan du finde HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: