Tag Archives: Work Life Balance

Gæsteindlæg: Familie og job efter barsel

12627828_578619865621788_1201484127_n

Sidste torsdag formiddag holdt jeg foredrag i Struts hyggelige butik for lige præcis så mange mødre, der var plads til – samt en god håndfuld skønne babyer.

Emnet var: Hvordan finder vi hver især en bæredygtig balance mellem på den ene side tid og overskud til familien – og på den anden side et arbejdsliv, der giver mening, energi og glæde.

Mange nybagte mødre – og dem som har fået nummer to – gør sig overvejelser om, hvordan de bedst får familie-job-kabalen til at gå op.

Mit udgangspunkt er ikke, at alt kan lade sig gøre. Det er ikke sikkert, at du kan få dit drømmejob på deltid – eller at du kan få det familieliv, du ønsker dig og samtidig have råd til en ny bil og et hus med have.

Men det er heller ikke nødvendigvis umuligt.

Det vigtigste er i min optik, at hver enkelt mor og hvert enkelt forældrepar gør sig tanker om, hvilket liv de drømmer om. At de får sat ord på det ideelle scenarie. Det liv, de ønsker at leve – sammen og hver især.

Når først ønskerne og prioriteringerne står skarpt, så sker der ofte noget forunderligt. Vi begynder at få øje på muligheder, vi ikke havde tænkt på fandtes. Vi begynder at opfange idéer i det, vi ser og hører i verden omkring os. Vi er pludselig i stand til at aktivere vores netværk, fordi vi kan sige præcist, hvad vi går efter. Vi kan spørge målrettet og opsøge ny viden. Vi kan blive ledt videre til mennesker og muligheder, som måske har nøglen til det vores drømmescenarie. Eller noget der kommer tæt på.

Noget af det du kan undersøge er treenigheden: Familie-økonomi-job.

Familie
Hvilket familieliv ønsker du dig?
Hvilke værdier hersker her?
Hvordan ser en god dag ud fra familieperspektivet?

Økonomi
Hvilken økonomi har I behov for?
Hvad kan I nøjes med? Hvilke poster kan I skære væk eller ned for?
Hvad er allervigtigst at have råd til?

Job
Hvilket arbejdsliv ønsker du dig?
Hvilke rammer ville give plads for det familieliv, du ønsker dig?
Hvad skal der til for, at du kommer glad fra arbejde – og har noget at give familien?

Hvis du ønsker øvelser, der går I dybden med at afklare disse spørgsmål, så er mit e-forløb ”Karriereklarhed Kickstart” måske noget for dig. Det er en gør-det-selv-pakke. som gør det muligt at skabe karriereafklaring hjemme fra sofaen, mens baby tager sig en lur.

Du kan læse mere her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: