Tag Archives: Yoga For Gravide

Ønskeliste: Gaver til gravide

Det er snart jul, og selvom du måske er mere interesseret i at købe små søde babystrømper og body’er til din kommende baby, så er det også vigtigt, du husker at forkæle dig selv! Du bærer trods alt rundt på et andet menneske, giver det næring, kærlighed og lever med morgenkvalme, vand i kroppen, hormonsvingninger og søvnunderskud. Så du er i din ret til lidt ekstra forkælelse 😉

Her er en liste med julegaveønsker ( eller øsnker til adventsgaver) til gravide, som vi mener enhver gravid vil blive glad for 🙂 Vi har samlet lidt fra alle prisklasser, så forhåbenligt kan du finde noget inspiration til ønskelisten. Enten til, hvad du skal forkæle dig selv med, eller til, hvad du kan skrive på ønskelisten til kæresten, manden, svigermor eller veninden. 
Gaven til den gravide

 

1.
Med Milestone Pregnancy Cards har du et minde for livet. De hjælper dig med at fastholde alle milepælene under din graviditet og i den allerallerførste tid med baby. Find dem på både dansk og engelsk til 179 kr.

2.
Du kommer nemmere igennem din graviditet og frem til fødslen, hvis du dyrker Yoga. Det mener Laila Tórsheim, som har lavet dvd’en ‘Yoga For Gravide’ i hvert fald – og vi er enige! Yoga er især godt mod typiske graviditetsgener som lændesmerter, hævede ben og dårlig holdning. Du lærer også at afspænde nogle af de muskler, som er gode at afspænde under fødslen. Mange kvinder har for eksempel svært ved at finde ud af, hvornår bækkenbunden er spændt og afslappet – det lærer du af yoga. Dvd’en koster 199 kr.

3.
I Anja Bays bog; ‘Smertefri Fødsel – Anja Bay metoden’ kan du læse og lære om konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte – og de kan læres af alle. Uanset om du skal være mor for første gang, eller du har prøvet det før, vil fødeteknikkerne hjælpe dig til at komme styrket og bevidst igennem fødslen. Metoden er udviklet med skarpt fokus på, hvordan du kontrollerer smerten eller endda helt fjerne den. Bogen koster 249 kr.

4.
Nu bevæger vi os over i en lidt dyrere prisklasse, men til gengæld så finder man ikke en bedre kvalitet. Ponchoen her er fra det bæredygtige brand Aperie og er lavet af 100% alpakauld under ordentlige forhold – både for producenter og miljø. Brug den til at putte i på sofaen, over en læderjakke eller tryl den om til et tæppe til baby. Den kan bruges både med og uden strutmave, så det er en langtidsinvestering. Ponchoen koster 1499 kr.

5.
Vi får en del forespørgsler på træningstøj, da rigtig mange gravide er glade for at træne og gerne vil blive ved med det så længe op til fødslen som det er muligt. Mange har stor glæde af blandt andet yoga og fødselsforberedelse, og nu har vi endelig fået det lækreste træningstøj i microfiberkvalitet hjem – og til rigtig fornuftige priser endda! Disse leggings koster 229,95 kr.

6.
‘No nonsence’ belly-oil, som vi selv har været med til at udvikle i samarbejde med indehaveren af Vølve, som håndlaver de lækreste hudplejeprodukter uden tilsætningsstoffer m.m. og jordemoder Krista Bella Hultén. Olien er gavnlig både før og efter fødslen, da den nærer din udsatte hud på din voksende mave, og virker helende på ømme områder, infektion og opbygger grundlæggende styrke i vævet. Olien koster 179 kr.

7.
KURE Bazaars neglelakker er 4 free – og indeholder ingen formaldehyd, ingen dibutyl pftalater, ingen syntetisk kamfer og ingen toluene. De er baseret på 85% naturlige ingredienser; bl.a. træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs og er sikre at bruge under graviditeten og mens du ammer. Farven her hedder ‘Scandal’ og koster 125 kr. 

8.
En ammepude?? Er det ikke først efter graviditeten, at sådan en bliver relevant? Joh, men rent faktisk er en ammepude intet mindre end skøn til at hvile maven på, når du ligger på siden i sengen. Puden er god til at støtte maven og formen på ammepuden gør, at du samtidigt kan bruge den mellem knæene, hvilket aflaster bækkenet. Derfor er det en god idé allerede at investere i en (eller ønske sig én) allerede mens du er gravid (og så gør det jo ikke noget, at du har indviet ammepuden til din lille nyfødte, så den dufter af tryghed og mor).  Ammepuden (betræk + pude) koster 599 kr. 

9.
December er lige om hjørnet, og for de fleste betyder det massevis af hyggelige arrangementer; julefrokoster, veninde-‘glögg’-aftener, julekoncerter – for slet ikke at tale om selve juleaften og nytårsaften. Vi har masser af smukke kjoler til vinter-festsæsonen i Strut og på strutshop.dk. F.eks denne Sorte blondekjole fra Mamalicious til 399,95 kr.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i september

Månedens Strutmave tilhører Malene, der bor på Frederiksberg med sin forlovede. Hun er 40 år, gravid i 28. uge med sit første barn – og skal giftes i starten af oktober.

strutmaveHvem fortalte du først om graviditeten?
Den allerførste var min forlovede, og han troede ikke på det, så jeg var nødt til at tage en test mere. Det var i Frankrig, så vi endte med at blive helt i tvivl om, hvordan en fransk positiv test skulle se ud. Men jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg var gravid. Efter et døgns tid ringede jeg til min søster. Vi var i gang med et inseminations-forløb og det vidste vores nærmeste, så det gav ikke mening at holde graviditeten ‘hemmelig’.

Hvad har været det mest overraskende ved at være gravid?
Jeg er blevet overrasket over, hvor hurtigt omsorgs- og beskyttergenet sætter ind. Hvordan man kan blive bekymret over helt nye ting – som fx når min forlovede kører på motorcykel. Mine egne fysiske og mentale begrænsninger har også overrasket mig; specielt fordi jeg har haft mange år, hvor jeg kun har skullet prioritere og tage hensyn til mig selv. Nu er der pludselig éen, der allerede er meget vigtigere.

Det hårdeste ved at være gravid er…
…frygten for at miste. Jeg fik et ‘dårligt’ tal til nakkefoldsscanningen og har også oplevet at bløde, og det krævede al min mentale styrke at komme godt igennem tankerne om etik, risici og mine egne følelser. Det er også en hård og omfattende opgave at skulle revurdere min identitet, mine styrker og værdier, fordi de har forandret sig i løbet af graviditeten.

Det dejligste ved at være gravid er…
… kærligheden! Ubetinget. Kærligheden til det lille væsen som er et mirakel og en drømmebaby, og kærligheden til min forlovede. Det er det, der fylder allermest.

Hvad har været helt uundværligt igennem din graviditet?
Politikens Graviditetsbog. Den er jeg rigtig glad for at læse i, og på et tidspunkt kaldte min forlovede den for ‘julekalenderen’! Jeg kunne ikke lade være med at læse forud og glæde mig til det næste, der skete.

Hvad har været helt uundværligt under graviditeten?
For mig har det været vigtigt at have nogle pauser og tid til mig selv. Jeg bruger min åndelighed, yoga og meditation.

Hvad vil du gerne kunne fortsætte med efter fødslen?
Vi vil prioritere tid til os selv. Både som par og hver for sig, for at holde fast i at have en hel identitet, der ikke udelukkende drejer sig om baby og barsel. En del af tiden under barslen skal vi bruge sammen – vi holder 6 ugers fælles barsel, enten i Frankrig eller i vores sommerhus. Hvis det kan lade sig gøre, vil min forlovede meget gerne have mulighed for at holde mere barsel alene med vores lille dreng. Vi håbede, at øremærkningen af barsel blev gennemført.

Har du et godt råd til andre gravide?
Lad VÆRE med at Google! Der er så mange skrækhistorier og det letteste i verden er at få spolehjerne over alt det frygtelige, der måske kan ske. Og forsøg at lytte til din krop og dine grænser. Respekter at du måske skal til at geare ned og skrue ned for ambitionsniveauet. Det er ok. Der er en tid til alting.

Psst! Yoga anbefales som motionsform til gravide. Hvis der ikke er et tilbud i nærheden af dig, så kan du sagtens dyrke yoga hjemme på stuegulvet med en DVD som instruktør.

Psst! Kunne du tænke dig at få mere at vide om øremærkning af barsel til fædre? Så læs med her.

Månedens Strutmave i august

Månedens Strutmave tilhører Mie, der bor i Valby med sin mand, venter sit første barn og har termin 31. august.

månedens strutmave august mie

Hvem fortalte du først om graviditeten?
Vi tog en positiv graviditetstest 4 dage før nytårsaften og havde derfor haft et par dage til selv lige at vænne os til tanken, inden vi skulle fejre nytår med et vennepar.
Vi ville hellere dele vores glæde med dem end skjule det og lyve om, hvorfor jeg ikke kunne drikke vin og champagne. Derfor fik de det at vide som de første – og vores forældre som de næste et par uger efter.

Hvad har været det mest overraskende ved at være gravid?
Jeg har haft en meget nem og problemfri graviditet, hvilket især har overrasket min mand, som regnede med at jeg ville blive både fysisk besværet af graviditeten og krævende…

Det hårdeste ved at være gravid, er…
… at skulle tage af sted på arbejde om morgenen med kvalme. Der glædede jeg mig bare til min barsel startede. Men heldigvis døjede jeg kun med kvalme i ca. 4 uger , så jeg slap heldigt, og har nydt de sidste måneder på arbejde.

Det dejligste ved at være gravid, er…
… at kunne mærke sparkene i maven! Det er både meget uvirkeligt, men også vidunderligt livsbekræftende. Det, og så at kunne se glæden i min mands øjne, da han også kunne begynde at se og mærke sparkene uden på maven, har været det dejligste.

Hvad har været uundværligt igennem graviditeten?
Mit køleskab! I starten af min graviditet blev jeg utilpas, hvis jeg ikke spiste med små intervaller.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv under graviditeten?
At starte til yoga sammen med 15 andre gravide var helt fantastisk. Selvom jeg havde snakket med arbejdskollegaer og veninder om min graviditet, var det rigtig dejligt at møde nogen, der var lige præcis samme sted som mig mentalt. Og så havde vi to meget dygtige undervisere, som vidste en masse om graviditeter og fødsler, hvilket gør, at jeg nu føler mig bedre rustet til den forestående fødsel.

Hvilke forestillinger har du om dig selv som mor?
Det er svært at forestille sig, men jeg håber, at jeg bliver en kærlig og meget omsorgsfuld mor. Jeg kan til tider være et lidt utålmodigt menneske, så jeg håber, at det at blive mor kan få mig til at tage tingene i et lidt roligere tempo. Måske kommer det helt af sig selv med sådan et lille væsen, der kræver min fulde tilstedeværelse og sætter sin helt egen rytme for dagen.
Hvis du også døjer med kvalme ligesom Mie, så prøv evt. vores lækre, økologiske Expectation te. Den fås lige her – og kan også nydes som lækker iste i sommervarmen. Du kan finde opskriften og få inspiration til kolde sommerdrikke lige her.

Yoga er skønt og en virkelig god motionsform både før, under og efter graviditeten. Og hvis du ikke har et yogahold lige i nærheden, så kan du træne foran skærmen med mave eller med baby og en af vores yoga-DVD’er.

Psst! Hvis du kunne tænke dig at være Månedens Strutmave – eller hvis du kender den perfekte kandidat – så skriv til os på info @ mestforgravide.dk. Vi vil meget gerne høre fra dig.

Månedens Strutmave i juli

månedens strutmave

Månedens Strutmave tilhører Carina på 30, der bor på Østerbro med sin mand og deres 3-årige datter Alba. Carina er gravid i 32. uge med en lille pige.

Hvem fortalte du først om graviditeten?
De første, der fik det at vide, var vores forældre og dernæst vores venner. Ved begge graviditeter har vi fortalt den gode nyhed ret hurtigt til familie og venner, både fordi jeg har været hårdt ramt af kvalme, men også fordi vi gerne ville dele glæden – eller sorgen, hvis det skulle gå galt.

Desuden var det hurtigt tydeligt, at jeg var gravid her anden gang, og vi var derfor til en tidlig scanning, så vores datter (som var begyndt at spørge, hvorfor mor var blevet tyk på maven!) kunne få at vide, at hun skulle være storesøster.

Hvad har været mest overraskende ved at være gravid?
Det er dejligt så mange smil og positive kommentarer, man får fra fremmede. Men det er også pludselig ‘i orden’ for alle at kommentere på ens størrelse og vægt, bare fordi der er en baby i maven. Det er ikke nødvendigvis rart at få at vide, at man er ‘stor’ selvom man er gravid. Der er jo så mange andre måder at sige til den gravide, at man har bemærket hendes voksende mave.

Det hårdeste ved at være gravid…
… var helt klart (døgn)kvalmen de første knap 4 måneder af graviditeten! Særligt, når man har et barn i forvejen, der naturligt nok stadig kræver ens fulde opmærksomhed.

Det dejligste ved at være gravid er…
… forventningens glæde. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive mor igen og denne gang at kunne dele det med Alba, som vil være ca. 3 1/2, når lillesøster kommer. Det dejligste under graviditeten er, når babyen sparker. Det er lige skønt hver gang.

Hvad har været helt uundværligt igennem graviditeten?
En vandflaske. Jeg har drukket rigtig meget under graviditeten, så en vandflaske har været uundværlig.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv under graviditeten?
At give mig selv lov til at koble af og tage en middagslur en gang imellem. Jeg har skrevet speciale det seneste halve år, og min specialemakker (som også er gravid) og jeg har været gode til at give hinanden plads til at ‘være gravide’, snakke babysnak – og være trætte! Det har også været virkeligt skønt at gå til gravid-yoga hos Trine fra Yogini Yoga.

Hvad er det bedste råd, du har fået?
Det har nok ikke så meget været et råd som en opfordring. Det kom fra min mand, der mente, at jeg skulle lade være med at tænke så meget over oprydning, indkøb og huslige pligter og i stedet prioritere afslapning, så jeg stadig kunne være mor for min datter, når hun kom hjem fra institution, i stedet for at være fuldstændig udkørt efter en lang dag.

Et råd, som mange kom med under min første graviditet var, at vi skulle huske at nyde det hele. Både at være kærester inden babyen kom, men også at nyde hende, når hun kom. Det var så svært at forstå, hvad folk mente, og virkeligt svært at huske, da vi stod i det! Men jeg tror, jeg kan denne gang; klog af erfaring og fordi jeg ved, hvad de mente.

Hvis du ikke bor i nærheden af et yogahold, så kan du dyrke yoga hjemme i stuen; fx ved hjælp af denne DVD. I Strut er der også masser af yogatøj til voksende maver – og inspiration til yoga med baby.

Kan du, ligesom Carina, næsten ikke få nok at drikke? Hvad med at prøve en af vores lækre, økologiske teer som læskende iste i sommervarmen? Få inspiration her.

Psst! Kunne du tænke dig at blive Månedens Strutmave? Eller kender du en, hvis smukke mave fortjener at blive vist frem? Så skriv til os på info@mestforgravide.dk

Derfor er yoga godt for dig under graviditeten

yoga-artikel

Leder du efter en træningsform, der giver styrke, smidighed og ro før fødslen? Yoga giver det hele, fortæller indehaver af Yogakompagniet, Laila Tórsheim.

Af Ulla Hinge Thomsen, journalist

Hvorfor er det godt at dyrke yoga, når jeg er gravid?

Du kommer nemmere igennem din graviditet og frem til fødslen, rent fysisk. Yoga er især godt mod typiske gravidgener som lændesmerter, hævede ben og dårlig holdning. Du lærer også at afspænde nogle af de muskler, som er gode at afspænde under fødslen. Mange kvinder har for eksempel svært ved at finde ud af, hvornår bækkenbunden er spændt og afslappet – det lærer du af yoga.

Hvad får jeg ud af at dyrke yoga?

Foruden alle de fysiske fordele får du en form for kropslig intelligens. Mange begynder at lave små ændringer, når de dyrker yoga. De bliver mere bevidste om, hvad de spiser, eller hvor mange aftaler de siger ja til. Du får en respekt for kroppen og en kropsbevidsthed, som du kan bruge under fødslen. Noget af det vigtigste er, at du lærer at afspænde. De fleste af os tænker træning som ‘nu skal jeg træne min ryg’ eller ‘jeg skal passe på ikke at blive for tyk’, men det er også vigtigt at kunne afspænde og være sammen med sig selv og sin krop på en måde, hvor der ikke er mål med det. En fødsel gør meget mere ondt, hvis du spænder.

Er yoga også godt for baby?

Ja, hvis vi ser rent biologisk på det, ved vi, at det er gavnligt for både mor og barn, at de ikke er stressede under graviditeten. Derudover sker der også noget ved yoga, som er svært at forklare, men nemt at fornemme. For mange er yoga en ugentlig pause, hvor de giver sig tid til virkelig at mærke babyen, og der opstår en stor opmærksomhed på, at der faktisk ligger et lille barn i maven og vokser. Jeg har selv fået to børn og hver gang haft en intuitiv fornemmelse af, at baby nød det, når jeg hengav mig til at mærke ham eller hende. Det gør det nemmere at knytte sig til barnet, hvis man allerede gør det i graviditeten.

Hjælper yoga i forhold til fødslen?

Ja! Du lærer at trække vejret – at ‘iltoptimere’ – så du ikke går kold under fødslen. Et roligt åndedræt er en direkte påvirkning af nervesystemet og hormonproduktionen. Du lærer at slappe af på en udånding og bliver bedre til fokusere og koncentrere dig. Hvis tanken ‘hvornår holder det her dog op!’ melder sig, registrerer du den, men bliver i åndedrættet. Det betyder rigtig meget for, hvor ondt det gør at føde at du er istand til at kunne forblive afspændt, arbejde med kroppen og være fokuseret. Det kan faktisk være en rigtig fed oplevelse at føde på den måde. Rent mentalt sker der også et holdningsskift. Der vokser et mor-ansvar op, hvor du kommer til at tænke ‘det er ikke synd for mig, at jeg skal føde. Ja, jeg bliver udfordret, men jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe mit barn til verden’. Endelig lærer du en masse gode ve- og fødestillinger.

Kan jeg dyrke yoga, selv om man ikke har gjort det, før man blev gravid?

Sagtens! Mange har startet deres yogakarriere under deres graviditet. Jeg har et gravidhold, hvor jeg både har nybegyndere og yogainstruktører. Det betyder ikke noget, for alles krop ændrer sig, når de er gravide, så på den måde er vi ‘lige’.

Kan jeg træne yoga hjemme selv, eller skal jeg gå på hold?

Du kan sagtens starte med at købe dvd’en, men hvis du har mulighed for det, er det en god idé at supplere med noget holdtræning, hvor du får flere stillinger og mere ‘fødsel’.

Er der noget, jeg skal passe på?

Du kan godt have tidligere skader i din krop – diskusprolaps eller lignende – så hvis du mærker smerte, er det et signal om, at du skal stoppe. I så fald kan du opsøge en kvalificeret gravid-yogalærer, som kan vise dig alternative stillinger. Selv om du for eksempel har bækkenløsning, kan du sagtens dyrke yoga, så er der bare nogle stillinger, du ikke skal lave – det står i hæftet til dvd’en.

Strutshop.dk kan du købe Laila Thorheims dvd Yoga for gravide, så du kan lave alle øvelserne derhjemme. 199,00 kr.

dvd

Få inspiration til yogatøj lige her eller se strutshop.dk udvalg af træningstøj her.

Få en fantastisk graviditet og fødsel

gratis råd fra jordm

Læs med her og få jordemoder Krista Bella Hulténs fem bedste råd til velvære med en voksende mave:

1. Forbered din fødsel
Sæt dig ind i, hvad du kan forvente af en normal fødsel. Lær at forstå og håndtere veerne, og styr uden om alle andres negative beretninger, der gør dig usikker. Jordemødre ser desuden forskelligt på fødsler, og du kan gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved at finde en, som du svinger med.

2. Slap af med yoga
Yoga er en fantastisk måde at koble af mentalt på, træne vejrtrækningsteknikker til at takle veerne og lave øvelser, der skal hjælpe baby rigtigt ned i bækkenet.
På strutshop.dk og i butikken kan du købe dvd’en Yoga for Gravide fra Yogakompagniet, som kan hjælpe dig af med typiske graviditetsgener som ondt i lænden, kramper i benene og forstoppelse, samt få behageligt yogatøj til den voksende mave. (Se links længere nede.)

3. Forkæl dig selv bigtime
Du er midt i dit livs vigtigste opgave, og derfor skal du også bare give plads til at forkæle dig selv 200 procent. Drik formiddagskaffe med veninderne, shop igennem til baby og dig selv, og forær dig selv en graviditetsmassage – her kan du endda også nyde at ligge på maven på de særlige brikse, der har hul til den voksende vom.

4. Akupunktur eller zoneterapi

Akupunktur eller zoneterapi kan være fantastisk til at dæmpe typiske graviditetsgener som kvalme, træthed, forstoppelse, hovedpine og bækken- eller lændesmerter. Og så kan det også give dig et ordentligt skud energi midt i det store rugearbejde.

5. Sluk halsbranden
Brænder det også i dit bryst? Det gør det hos mange gravide, når baby begynder at fylde, og det er normalt – men det betyder ikke, at du skal finde dig i at have det dårligt. Kom halsbranden til livs med sunde fedtstoffer fra mandler, spis banan og avocado, der smører lidt på vej ned, sørg for at få masser af kalk, og ty gerne til apotekets håndkøbsprodukter som Gaviscon og Balancid, hvis det bliver for ulideligt.

DVD: Yoga for Gravide fra Yogakompagniet, 199 kr. 
Køb den her.


Yogatøj til den voksende mave: Læs modeserien her eller shop træningstøj her.

I vores næste nyhedsmail sætter vi fokus på, hvad yoga kan gøre for dig under graviditeten og som forberedelse til en god fødsel. Læs bl.a. et interview med Laila Thorsheim, indehaver af yogakompagniet og kvinden bag DVD’en “Yoga for gravide”. Du kan melde dig til vors nyhedsbrev lige her.

Yogatøj til den voksende mave

yogatøj

I vores næste nyhedsbrev kan du læse Jordemoder Krista Bella Hulténs 5 bedste råd om en fantastisk graviditet og fødsel. En af dem er ikke overraskende yoga. Krista siger: “Slap af med yoga under graviditeten, hvor du både kan kobler af mentalt, træner vejrtrækningsteknikker til at takle veerne og laver øvelser, der skal hjælpe baby rigtigt ned i bækkenet.”

Her er vores forslag til lækkert og behageligt tøj til at dyrke yoga eller anden motion i med mave på:

01

Lækker basis t-shirt i super lækker jersey kvalitet med rundhals fra Isabella Oliver. 369 kr. Køb den her.


Bløde, basistoppe i bomuld fra Mamalicious i flere farver. 130 kr. Køb dem her.

Behagelig og elastisk BH uden bøjler og generende sømme, som kan bruges både til hverdag og til sport. 149 kr. Køb den her.

Bløde leggins i en kraftig kvalitet. Kan bruges under hele graviditet og efter fødslen. 299 kr. Køb dem her.



02

Super behagelig oversize tee fra Soft Gallery med fint print til 699 kr. Køb den her.


Bløde, basistoppe i bomuld fra Mamalicious i flere farver, 130 kr. Køb dem her.

Behagelig og elastisk BH uden bøjler og generende sømme, som kan bruges både til hverdag og til sport. 149 kr. Køb den her.

Bløde bukser til både afslapning og yogatræning fra Boob, som ligner helt almindelige bukser, du sagtens kan være bekendt at komme på arbejde i. 375 kr. Køb dem her.



tasketaske

Brug allerede nu din pusletaske som træningstaske! 
Fx rummelig taske fra Ganly til 899 kr. eller lædertaske fra Smallstuff til 1.499 kr. Begge med masser af rum og masser af plads. Køb dem her og her.

Hvis du overvejer at dyrke yoga under kyndig vejledning derhjemme, så kig her (Yoga for gravoide på DVD)

Det Bliver En Fest!

20120921-104801.jpg

Godt at vi er flere til at huske det i år!

Strut fylder 5 år d. 1. Oktober!

Og det skal fejres:

Vi er i fuld gang med at forberede konkurrencer på facebook med lækre præmier til både gravide, nybagte mødre og babyer.

Der vil være supergode nye tilbud hver dag fra d. 1.-5.oktober både i butikken og på strutshop.dk.

So Stay Tuned!

Følg os på facebook og vær med til at vinde fede præmier fra bl.a. Milker, Boob, Yogakompagniet, 1et1font3 og Mamalicious.

Yoga for Gravide

Ville du gerne gå til yoga, men har du svært ved at komme ud af døren, enten fordi du ikke har tid, fordi der er for langt, eller for koldt eller fordi fjernsynet kalder? Eller vil du bare gerne selv bestemme hvornår det skal være?

Så køb dig en DVD med øvelser, som er nemme at gå til for alle.

Du kan forvente større velvære, øget overskud og styrke samtidig med at du skaber gode betingelser for dit barn i maven. Du kan undgå eller minimere belastende graviditetsgener og opleve en effektiv og behagelig forberedelse til fødslen.

DVD’en indeholder et kort program, et langt program, afspændning, tips til fødslen og et hæfte med uddybende beskrivelser af yogastillingerne.

DVD’en er lavet af Laila Torsheim.

Yoga for gravide fås i Strut til 199.-

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: