Barsels-forkælelse: Det ultimative fodbad

Det ultimative fodbad – en pause fra hverdagens pligter

TIP: Skær en badebombe i to og brug en halvdel i fodbadet. Det kan vi KUN anbefale!

Forberedelse er den halve succes ved et rigtig godt mini-spa ritual hjemme hos dig selv. Så placer lænestolen hvor du sidder bedst og rig til med te eller limonade (eller hvad du nu foretrækker), lækre snacks (uanset om de hører til den sunde eller syndige afdeling), læsestof, strikketøj eller Netflix inden for rækkevidde og find emaljebaljen, et blødt håndklæde, creme og fugtgivende sokker frem. Husk også lige at få tisset inden du sætter dig for godt til rette. Forklaring følger!

Fyld emaljefadet med varmt vand og opløs den halve badebombe heri. Sænk fødderne ned, sænk skuldrene og træk vejret dybt. Hvis du er gravid, så brug ti minutter på at komme helt ned i gear og mærk forbindelsen med baby.

Efter ca 10-15 minutter tager du fødderne op og tørrer dem let med håndklædet. Massér cremen ind (en god håndcreme er ligeså fin som en fodcreme. Der er ingen grund til at have begge dele på hylden) og tag de fugtgivende sokker på. Ja, de føles ret mærkelige, men vi lover, at de virker som en drøm.

Sokkernes inderside er i termoplast, så de både – hygiejnisk – kan deles med andre, men især så cremen kun har éen vej. Den kan ikke tørre i luften og den kan ikke trænge ud i sokken, så det er dine fødder, der får al glæden af den fugt og pleje, der er i cremen.

Det er NU, du kan gå all in på din yndlingsforkælelse, for du kan ikke gå rundt med sokkerne på. (Eller, jo. Det kan du i princippet godt, men det føles virkelig mærkeligt. Tro os. Vi har forsøgt.) Sid med sokkerne på i 30-60 minutter, og herefter er dine fødder gennemfugtede og afslappede og glade, og du kan tage sokkerne af og – hvis du har lyst – genoptage din hverdag. Eller du kan bare blive siddende og nyde livet lidt endnu.

Et par sokker eller handsker kan bruges ca 50 gange, og så er prisen pr. omgang forkælelse under 4 kr.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: