Variations of normal // Den perfekte aldersforskel mellem søskende

Variationer af det normale handler også om børn. Antallet af børn, for at være mere specifik. For nogle er 1 barn drømmen. For mange er 2 børn målet. For andre igen er det 3, 4 eller måske endnu flere. Der er ingen regler og der er fordele og ulemper ved både en lille og stor børneflok. Og ved en lille og stor aldersforskel mellem børnene.

Måske ved du allerede, at du ønsker dig mere end et barn. Måske har du også allerede gjort dig nogle tanker om, hvor stor eller lille aldersforskel, du ønsker dig.

Det er i meget høj grad et spørgsmål om dit og jeres liv og livsstil, hvad I vælger – og naturligvis også hvad naturen vil være med til. Der er dog nogle bud på, hvad der kan være den optimale aldersforskel mellem søskende, og der er nogle biologiske overvejelser at tage med også.

Når det er sagt, så er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Fakta
  • Giv kroppen tid til at komme sig efter en fødsel
  • Graviditet 6 måneder eller mere efter afsluttet amning anbefales, for at moderen kan genopbygge sine ernæringslagre
  • For lang eller kort tid mellem graviditeter øger risikoen for komplikationer
  • Legekammerater eller storebror/storesøster? Der findes ingen perfekt aldersforskel mellem søskende

Den perfekte aldersforskel mellem søskende er noget mange forældre overvejer. Forskere har forsøgt at se på den tid mellem to fødsler, som giver mindst risiko for negative hændelser. For de fleste er der langt flere faktorer, som spiller ind, når en familie skal planlægges, og der er ikke nogen egentlig facitliste.

Anbefaler 18-59 måneder mellem to fødsler

Et studie fra ”The Journal of the American Medical Association” har set på, hvad det optimale tidsrum mellem en fødsel og næste undfangelse er. Informationer fra 67 undersøgelser og afstanden mellem to fødsler blev sat i forhold til negative hændelser i og omkring graviditeten hos mor og barn. Både for lang tid mellem to graviditeter og for kort tid øger risikoen for forskellige komplikationer. Forfatterne konkluderede, at et tidsrum på mellem 18 måneder og 59 måneder – det vil sige mellem halvandet og knap 5 år – mellem en fødsel og næste undfangelse er optimal. Kortere tid end 18 måneder eller længere tid end 59 måneder, øger risikoen for negative hændelser.

Giv kroppen tid til at komme sig

Der er mange forskellige ting at forholde sig til, når du skal vurdere den optimale tid imellem to fødsler. Hvor lang tid du vil have mellem to fødsler, kan du have personlige grunde for – hvis du i det hele taget ønsker at få flere børn.

Vil du have flere børn, så kan det være en fordel at have tid af mellem to graviditeter til at både mor og barn bliver fysisk klar. Nogle gange sker der ting i livet, som gør, at du ønsker og trænger til meget tid mellem to graviditeter, mens andre ønsker at få børn meget tæt på hinanden.

Når forskerne har set på den optimale aldersforskel i undersøgelserne, har de set på, hvilke tidsrum som bl.a. giver lavere risiko for spædbarnsdød, barnedød og undervægt hos barnet. For mor kan for kort tid mellem to fødsler give øget risiko for blødning i graviditeten og for tidlig vandafgang. Simpelthen fordi en graviditet, fødsel og livet med et spædbarn er en kæmpe kraftanstrengelse for kroppen. Hvis du ammer, så anbefales det også at give kroppen 6 måneder efter endt amning til at opbygge ernæringslagre inden en ny graviditet.

Gode legekammerater eller en hjælpsom, ældre søskende?

At få børn, som er tæt på hinanden i alder, kan være udmattende i småbørnsfasen. Til gengæld bliver børn, som er tæt på hinanden i alder, ofte gode legekammerater og vil ofte være optaget af de samme ting. Men du er ikke garanteret, at de bliver gode legekammerater, selvom de er tæt aldersmæssigt. En ulempe ved at have børn, som er tæt på hinanden i alder, kan være, at de ofte vil sammenligne sig mere med hinanden. Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor storesøster får lov til at være oppe en time længere end lillebror. Dit første barns personlighed og aktivitetsniveau (og søvn!) er naturligvis også faktorer.

Med tre til fire års aldersforskel kan det være nemmere at give hvert barn mere individuel opmærksomhed. Et ældre barn kan måske også hjælpe mere til med de små søskende. Noget tyder på, at der er mindre søskendejalousi, når der er større aldersforskel mellem søskende. Søskende med større aldersspænd imellem sig kommer måske til at lege mindre sammen end søskende der er tættere på hinanden i alder.

Et-barns familien vokser hurtigst

Et-barns familien er den hurtigst voksende familieenhed i Vesteuropa. Undersøgelser viser, at enebørn klarer sig lige så godt som børn med søskende. Uden søskende kan det være lettere at give barnet fuld opmærksomhed, men livet som enebarn kræver, at forældrene er gode til at tage børnene med i miljøer, hvor de kan møde andre børn. For som udgangspunkt risikerer enebørn at gå glip af vigtige samspil med andre børn, socialisering og det at måtte dele ting med søskende – egenskaber, der er vigtige for at kunne begå sig i sociale sammenhænge.

Til trods for forskning, ønsker og håb, er det ikke så enkelt at bestille børn med akkurat den aldersforskel, som du ønsker, eller den som du tænker, er mest optimal. Der er ofte andre faktorer, der spiller ind, når I vælger, hvor mange børn I vil have og hvornår. Det vigtigste er at finde ud af, hvad I vil ønsker og så handle ud fra det.

VIND: Ida Ising pusletaske

Strut fylder 9 år 1.10. og det vil vi gerne fejre med alle jer! Vi inviterer til fødselsdagsfest i butikken mandag d. 3.10. hvor der vil være gode tilbud, snacks og konkurrencer, men derudover udlodder vi også i samarbejde med Ida Ising en Falcon-pusletaske til en værdi af 999 DKK.

falcon-pusletaske-gawKonkurrencen kræver lidt af dig. Den kræver, at du tænker positivt om dig selv og fortæller os og verden, præcis hvad der er det ALLER-bedste ved dig. Vi vil så gerne bidrage til at kvinder bliver bedre til at se skønheden i sig selv og rose sig selv – og jo flere, des bedre. For vi ser kvinder hver eneste dag, der er fantastiske, stærke og smukke. I mange, mange forskellige former. Der er noget vidunderligt ved alle, men vi er tit vores egne værste kritikere. Og selvom det er ok at være selvkritisk, så er det helt utroligt vigtigt også at huske på at elske og favne og anerkende sig selv.

Tænk på din bedste veninde. Din søster. Din kusine eller mor. Eller kollega. Ville du have svært ved at finde noget at rose hende for? Nej, vel?

Derimod kan det være virkelig svært at rose sig selv. Det skal vi have lavet om, for at vi kan blive de bedste forbilleder for vores børn og de bedste versioner af os selv.

 #variationsofnormal

Du kan deltage i konkurrencen med 1 eller 2 lodder

1 lod: læg en kommentar her eller på Instagram og fortæl os, hvad du allerbedst kan lide ved dig selv! Det kan være alt fra din næse, din strutmave, efterfødselsmaven, dit håndled, øjenvipper, lægge, din evne til at moonwalke eller din omsorgsfuldhed.

2 lodder: Del et billede med os og #bestofme og @strutshop_dk hvor du tager et billede af det allerbedste ved dig selv. Vi vil så gerne bidrage til at kvinder bliver bedre til at se skønheden i sig selv og rose sig selv – og jo flere, des bedre.

OBS: Babyer er skønne. Men lige her gælder baby ikke. Det er DIG, det handler om!

Du kan deltage i konkurrencen til og med 16.10.

Vinterjakker // hold strutmaven varm

Det har været en fantastisk start på efteråret – Indian Summer for fuldt skrald og masser af lys, varme og solskin. Men nu har efteråret vist for alvor kysset sommeren farvel – og der er kølige noter i luften. Tid til at tænke på lunt strik, lange bukser og vinterjakker.

I år har vi endnu flere valgmuligheder til dig, end vi plejer. Der er vamsede dynejakker, forede parkaer, klassiske uldjakker og vand- og vindtætte vinterjakker til frossenpinde.

De har alle plads til voksende strutmaver og en del af dem kan også bruges på barsel eller i det hele taget. En del har et aftageligt midterpanel, der kan lynes af eller på i takt med at maven vokser – og når du bærer baby i vikle eller bæresele. Andre kan let transformeres til almindelige jakker og andre igen er faktisk slet ikke ventejakker, men har en facon, der er rummelig nok til din babybule.

Vælg en jakke, der har en god håndfuld ekstra materiale over maven, men lad være at gå 2-3 størrelser op i forhold til din normale pasform – du skal naturligvis kunne vokse i jakken, men den skal ikke blive alt for stor over ryg og skuldre.

Få et overblik over udvalget og find dine favoritter her:

roxy-cathy-maleneRoxy // Grå vinterjakke med cool look og asymmetrisk lukning fra Mamalicious. Str. XS-L, 699,95 DKK

Cathy // Mørkeblå vinterjakke med aftageligt midterpanel og blød hætte fra Mamalicious. Str. S-XL, 899,95 DKK

Malene // Vind- og vandtæt vinterjakke med varmt foer og masser af funktionelle detaljer fra Danefæ. Str. XS-XXL, 1299 DKK

darling-og-giggiDarling // Lækker uldjakke fra Danefæ med rummelig a-facon og fint, prikket foer. Smuk, enkel og klassisk. Str. XS-XXL, 2000 DKK

Giggi // Vinterjakke med aftageligt midterpanel og quiltede detaljer fra Mamalicious. Str. XS-XL, 899,95 DKK

polar-og-tikkaPolar // Parkajakke med varmt foer og hætte med faux pels (der kan knappes af) fra Mamalicious. Str S-XL, 999,95 DKK

Tikka // En klassiker i Strut. Parka med aftageligt midterpanel, varmt foer og blød, lækker krave med skjult hætte. Vælg mellem navy og sort. Str. XS-XL, 999,95 DKK donatella-ona-hudsonDonatella // Elegance og luksuriøs kvalitet i uld og cashmere fra Séraphine. Den smukke jakke kan sagtens bruges uden strutmave. Vælg mellem camel og sort med gråt revers. Str. 34-42, 1499 DKK

Ona // Termojakke fra Marmar med grafisk quilt og asymmetrisk knaplukning. Perfekt til dig, der har termin, inden det bliver rigtig vinter. Vælg mellem navy og rosa. Str. S-XL, 799 DKK

Hudson // Tørklæde i smørblød alpakkauld fra Aperie. 579 DKK

isobel-sue-quiltaIsobel // Vinterjakke med foer og foret hætte fra Mamalicious. Str. S-XL, 799,95 DKK

Sue // Kortere vinterjakke fra Mamalicious med foer og rib-paneler i siderne så der er rigelig plads til at vokse. Str. M-L, 699,95 DKK

Quilta // Dynejakke med høj, blød krave og elastikbælte fra Mamalicious. Str. S-XL, 559,95 DKK

Variations of normal: Nancys historie

Over den kommende periode vil vi sætte fokus på det normale – eller rettere: på variationer af normalistet. Fordi alle kvinder er forskellige, og selvom der er fællestræk ved graviditeter, fødsler og livet med babyer, så er der vide rammer for det normale. Og endnu videre rammer for hvordan oplevelsen af graviditet, fødsel, barsel og moderskab i det hele taget er.

I Strut vil vi gerne støtte og udbrede en kultur af forståelse, respekt og anerkendelse af forskelligheden. Hos os er der ingen rigtig eller forkert måde at blive eller være mor på, og derfor vil vi meget gerne høre jeres historier. Skriv til stine@strutshop.dk hvis du har lyst til at dele din #variationsofnormal

Vi starter med en historie, der nok er lidt anderledes end de flestes. Nancy Njoka er advokat, født og opvokset i Kenya, men bor nu med sin mand (der er islænding) og er på barsel med sin lille søn på Østerbro i København. Hun blogger på nancynjoka.com om livet som mor i vesten og om forskelle på Kenya og Danmark.

Nancy fortæller sin historie her:

MY PREGNANCY AND BIRTH STORY

I had just completed my postgraduate diploma that would see me to being an advocate of the High court of Kenya. My life was going according to plan. In addition to that, I had secured a job at the organization of my dreams. I was a human rights activist. Little did I know that it was to be the beginning of another milestone in my life? My journey to parenthood. It was the beginning of my pregnancy and birth story.

It was not even a week after reporting to my new workstation when i found out that I was pregnant. It was barely a month since my now husband had visited me. This was the first time in my life i ever took a pregnancy test. I traversed the (streets of Eastleigh) in search of a pharmacy to buy a pregnancy test kit. This was after I realized I had constant cramps with no actual period. I rushed to the bathroom and took the test. What I then thought, was the worst thing, happened. I WAS PREGNANT. Like every other person’s pregnancy story, I did not believe the results. I took off to the nearest clinic and requested for a professional test. The results were the same. PREGNANT!!!! I took five more tests after that visit.

This was the beginning of a journey I was not ready for at that moment. I had never thought I would be a parent at the age of 26. I had never even dreamt about it. A cloud of guilt took over. I could barely envision the disappointment from my father’s face when I broke the news. This would be to risk being disowned especially after the school fees loans he had secured to ensure I became a Lawyer. In fact, he had warned me severally on the risks of getting pregnant while I was still a resident in his house. Honestly, i contemplated the worse things possible. My African society and worse of all Christian, does not comprehend sex before marriage let alone pregnant.

Therefore, I decided to keep the news to myself. “Hey babe we gonna have a baby.” This
was a text message to him. As if he was expecting, he was very calm and congratulated me. I must admit that was very encouraging. Just then, I realized that we lived in two very different Worlds. Most of our young men would take you through a guilt trip. This news led to a quick, simple civil marriage. No sooner had we been hitched than my then long distance boyfriend had to go back to his country. Shortly after, I was required to apply for a visa to join him. There was a possibility of being denied the crucial document following the influx of refugees in the West. Furthermore, Denmark has the most strict immigration laws in the European Union. I waited for about two months and finally I joined my husband.

My pregnancy journey went by and it was time to give birth. The closest and the only person I had with me was my husband. I had never imagined giving birth without my mother. Well, I had made a choice.

MY LABOUR STORY

“You are doing really good babe, press on” he would tell me whenever I stretched for that oxygen mask. Even through the oxygen, I would still take a deep breath and exhale out slowly until the contraction was over. By this time the contractions were so close together that, I did not have time rehearse for the next one. The midwife kept me engaged all through assuring me that everything was okay.

At about 7 o’clock I had a change of midwife. This was the time we realized that the baby was facing north instead of south. It was time to put the little baby in position. I was made to dance from bend over to attract the gravity to pull the baby down to ball dance if there is such. The most excruciating one was when I was told to get out of the bed and sit on a lower point with my husband holding my back. The waves at this point got stronger than I ever imagined. The pain was so bad that in the middle of a contraction I would imagine that I walked away from my body, and I was snorkeling in the big waters of Indian Ocean.

“Nancy, don’t push yet,” The nurse would tell me. The most heartbreaking moment was when she told me that my contractions had stalled. I tried crying out of desperation but I could not. I did not have any strength to. All I could do was make deals with myself. I told myself that I was almost there, that I could do it. I remember her telling me that I would actually give birth the next day. I bored my eyes to Rogvi and broke a sweat I think, from fear. I felt as if I were in some kind of war (I was). I felt like this was my moment, my big test, and I was rising to the occasion. I would save the world.

Except I was not. I was doing the most banal thing in the world. I was giving fucking birth.
I have no idea about why people refer to this as normal birth because honestly there was nothing normal about it.

THE PUSHING AND BIRTH

The urge to push my insides out was so enormous that I could not continue with my okay nurse anymore. I found myself pushing instead of the short breathes, the whooo whoo whoo whooo ones. The pushing gave me a bit of relief. After a few gymnastics, the midwife felt that it was okay for me to push since the baby had by now turned south. Childbirth got real. The screams got louder. I think at some point I cursed eve for eating the damn apple.

The pushing, oh the push. I missed my home country where I would have gotten an emergency C-section for the baby facing north. Then I would not have to go through the agony. Anyway, at this point all I knew was that I needed to push. I have no idea where I got the energy. I was afraid that I would empty my bowels on the bed and midwife kept on assuring me that I wouldn’t, well I did not.

The last chunk of pain was when my angel’s head was crowning. Eden got real. God must have been so angry with Eve to give her such punishment. It was like an inferno. The only way I could make it was by a loud scream. I screamed twice and the third time my baby was out. My baby boy was born at 11.39 p.m. After this was another phase of endless pain and ignorance. Breastfeeding troubles and googling everything.

World Breastfeeding Week 2016: De bedste MEMEs og billeder

World Breastfeeding Week 2016 klinger af – men vi står naturligvis altid til rådighed for at dele ud af erfaringer, vores råd og hjælpe med at finde den bh eller kjole, der passer til lige netop dit behov.

Det har handlet om modermælk, om en amning der ikke lykkes, om bøvlede begyndelser og langtidsamning. Om vores anbefalinger til en rigtig god ammebh og om jordemoderens 25 bedste råd til amme-nybegynderen.

Nu lader vi ordene hvile og deler i stedet nogle af vores yndlingsbilleder og favorit-MEMEs om amning. Du er SÅ velkommen til at like og dele, hvis du også synes de er skønne, tankevækkende og sjove.

De smukkeste, inderlige øjeblikke <3

breastfeeding-20160304114550.jpg~q75,dx720y432u1r1gg,c--

Power-mama! BreastFeeding24

Vi elsker simpelthen ALT ved det her <31439234232729<3

Breastfeeding-is-a-feminist-issue.-2__880Over hele verden

hqdefault

… og så de sjove.

Kender du også det? #ammehjerne

af01da89ba0f0bc5f36f8d5235a3d3d6

Man skal jo have fyldt ammedepoterne op, ikke?! hangry-hungry-angry-breastfeeding-meme1

Selvfølgelig må du amme dit barn alle steder, når det er sultent! Du er altid velkommen hos os.MjAxMi1kZmQwYzhiMDU0YzZlNjJm

Heeeeeeell yes!88fa377b0a53668ec66ce75f3eea1642

Fordi ingen andre end dig og baby bestemmer hvor længe, du ammer! Ryan Gosling siger det selv.

2e8e5597635533478071af4c3509bfc9

Øhm. Nej. Det er ikke sådan helt vildt sjovt. #avavavc6e38c307d09b4dd576c8800bed56db1

Mon ikke?

7a6fa079421add2d4d740008b0157b22

Har vi ikke alle været der? 0cea0447d0c62464097e947068b732cd

Babylår er det bedste :)a3a3d09fe3ddd1b55218cd05d66443cc

Præ-cis! tumblr_inline_mm1lyjzSyW1qz4rgp

  I næste uge handler det om modeuge, overgangstøj og hvordan du kan style din sommergarderobe til også at fungere ind i det tidlige efterår.

World Breastfeeding Week 2016 – langtidsamning

Vent. Er langtidsamning ikke sådan noget mærkeligt noget, hvor mødre ammer deres børn, mens de skriver afgangsopgaver i gymnasiet? Eller ammer børnene udelukkende for deres eget, egoistiske behov?

Nej. Langtidsamning er simpelthen amning i længere tid end 12 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til barnet er 6 måneder og amning til 12 måneder eller længere. WHO anbefaler amning til 2 år eller længere.

Måske har du gjort dig overvejelser om, hvor længe du har tænkt dig at blive ved med at amme. Måske ender du med at holde fast i et bestemt tidspunkt. Måske ændrer det sig løbende. Ligesom så meget andet, når man får et barn.

Stine ammede sin første datter til hun var knap 14 måneder. Hun ammer stadig sin yngste datter, der lige er fyldt 1 år.

Var det planlagt, at du skulle langtidsamme?

Ja og nej. Jeg har ladet pigerne bestemme selv. Min ældste datter havde et enormt suttebehov og tryghedsbehov, så alle forestillinger jeg havde om ammerutiner blev smidt på porten med hende. Hun blev ammet, når hun udtrykte behov, og så bestemte hun sig i øvrigt for at stoppe uden varsel, da hun var knap 14 måneder. Det er samme praksis, jeg har overført til min yngste datter. Hun bliver tilbudt bryst, når hun viser behov, og så siger hun selv til og fra. Det er planen – og har været det fra start – at hun får lov at amme så meget og så længe, som hun vil. Hun spiser almindelig mad også og drikker vand af en kop, men hun viser bestemt ikke tegn på at ville stoppe med amningen. Heller ikke selvom hun har rundet sin første fødselsdag.

Jeg så på et tidspunkt en kommentar i en tråd omkring netop langtidsamning, der gav enormt meget mening for mig. Det handlede om, at man måske ikke planlægger at amme i 22 eller 34 måneder, men at man jo – når man er i det – bare ammer en dag mere end i går. Pludselig er tiden gået.

Hvor længe har du tænkt dig at blive ved?

Godt spørgsmål. Så længe det giver mening for os. Hvis jeg selv når til et punkt, hvor amningen hænger mig ud af halsen, så fungerer det jo ikke længere, og så må vi stoppe.

Hvis min datter om 2 uger, 2 måneder eller et år finder ud af, at nu gider hun ikke længere – så stopper vi der, selvom jeg godt kunne blive ved. Lige nu er hun 12 måneder. Hun er i fuld gang med at undersøge verden omkring sig og udvikler sig mentalt med syvmileskridt, men ammestunden er en mulighed for at vende tilbage til det trygge og kendte. Jeg elsker også at kunne sidde og nusse hende i en rolig stund og genetablere det tætte bånd.

Langtidsamning handler ikke om at lave et statement, hverken personligt eller politisk – det handler om at give barnet nærhed, tryghed og omsorg. At lytte til dets behov. Og at lytte til sine egne samtidig. Jeg elsker at amme. Det har jeg gjort siden amningen begyndte at fungere med min ældste datter.

Er der ulemper ved langtidsamning?

Der er den ulempe, at min personlige frihed er begrænset. Der er simpelthen en grænse for, hvor længe jeg kan være væk fra min datter. Det går især ud over aftnerne, hvor jeg i nogen grad er stavnsbundet til hjemmet. Af og til ville jeg ønske, jeg bare kunne tage afsted og spise middag og drikke drinks med en veninde – men jeg ved, at den tid kommer igen. Og hvis jeg får al for stor udlængsel, så klarer min kæreste fint at trøste også, når hun vågner. Selvom det tager længe og er med gråd og tænders gnidsel.

Så er der tøjet. Der er en del af min garderobe, jeg stadig ikke kan bruge, fordi den ikke er ammevenlig. Kjoler, især. Nogle tager jeg på på arbejde eller hvis jeg skal et sted hen uden babyen. Og så skifter jeg, når jeg kommer hjem. På et eller andet tidspunkt bliver det rart ikke at skulle tænke mælkebar ind i dagens outfit, men bare vælge ud fra lyst og stil. Heldigvis er der mange gode ammeløsninger i tøj og jeg elsker mine komfortable ammebh’er.

Derudover kan jeg ikke komme på nogen ulemper. Måske fordi jeg er så helt og aldeles ligeglad med hvad andre tænker om min amning, opdager jeg ikke blikke eller kommentarer, når jeg ammer min lille, store pige. Det handlede i første omgang om mad – ren og skær ernæring. Nu handler det stadig om næring, men i stigende grad om nærhed og tryghed. Og det er ikke mindre vigtigt, synes jeg. På plussiden så brænder jeg løbende kalorier ved amningen, så jeg kan tillade mig at spise en ekstra kage 😉

2nnrpw

Du kan følge Stine og hendes familie på ostfronten.dk

Strut anbefaler: Sømløs ammebh fra Carriwell

Det kan være en jungle at finde en ammebh. Hvad skal man gå efter og hvornår er det nu, det giver mening at investere? Du kan læse vores bedste bud på netop det HER

Hvis du er ude efter en blød, sømløs bh, som du kan købe og bruge allerede før fødslen – og som samtidig giver både støtte og en pæn facon, så læs med her:

ANBEFALER-bhEn sømløs bh kan du sagtens investere i før fødslen. Jeg ventede, fordi jeg allerede havde nogle bløde, lækre nat-bh’er til den allerførste tid.

Da mælken var løbet til (det gjorde den egentlig allerede 24 timer efter fødslen) og jeg havde overskud til at trille forbi Strut, fandt jeg et par rigtige ammebh’er. En pæn en med blonder, en praktisk ammetop og så denne padded’e ammebh fra Carriwell.

Det er over 12 måneder siden nu. Den bløde, sømløse bh er den, jeg har brugt allermest siden. Den er så rar at have på, og den sidder bare godt. Jeg kan godt lide at hele brystet er frit, når man knapper ned – det giver god mulighed for hud-til-hud kontakt under amningen. De forede skåle giver en pæn facon på barmen og så er de altså ret praktiske, når man har en tynd bluse, kjole eller bare t-shirt udover. Man kan nemlig hverken ane ammeindlæg eller anden anatomi indenunder. Ved mere end en lejlighed har jeg også lagt mig til at sove med bh’en på – simpelthen fordi jeg er gået kold under en sen aftenamning – og har først opdaget det, når jeg er stået op næste morgen. Det siger noget om komfort.

Den er blevet vasket utallige gange. Clipset op og i – og op og i. Hevet i af utålmodige babyfingre og har tilpasset sig voksende og dalende bryststørrelser og omkreds. Den er ligeså god nu som da jeg fik den på første gang, og den har bestemt ikke udtjent sin værnepligt eller levetid endnu.

Den findes i str. S-XL og du kan vælge mellem sort og hvid.

Se hele udvalget af bh’er HER og find denne version HER

 

World Breastfeeding Week 2016 – jordemoderens bedste råd til en god ammestart

Nu har vi fortalt vores personlige historier (der er endnu en i vente – om den nemme ammestart og noget så eksotisk som langtidsamning) og det er på tide at bringe en ekspert på banen. Heidi Valentin er praktiserende jordemoder og driver desuden bloggen meyermor.dk, hvor hun skriver om fødsler, amning, livet i en sammenbragt familie og fortæller om sin egen smertelindringsteknik, som bl.a. Stine har fine erfaringer med. Hun deler her ud af sin viden og giver 25 råd til den gode ammestart.

Ammeforberedelse er ligeså vigtigt som fødselsforberedelse.

25 ammeråd til nybegynderen.

Det er rigtigt svært at se ud over den bakketop af en fødsel, som for de flestes vedkommende er det største fokus under graviditeten og derfor er ammebesvær ofte noget, der kommer bag på nybagte forældre.

Hvor fødslen har en ende indenfor en overskuelig tidsramme, har amme-etablering, for nogle kvinders vedkommende, langt længere forløb og kan være både fysisk og psykisk udfordrende til et punkt, hvor mange giver op. Med uforløste forventninger, smerter og nederlagsfølelser til følge.

Det kan gøre ondt at amme.. Det kan gøre rigtig ondt! Det er mærkeligt at tænke på at noget, der er så vigtigt og rigtigt og naturligt.. kan gøre så ondt og føles så forkert.

Det burde naturen have gjort bedre!

Andre kvinder ammer bare… sådan er livet så ulige.. nogle kommer nemmere til ting end andre.. nogle får de gode ammebryster og ammebabyer og andre gør ikke..

Men alt er ikke kun afgjort fra naturens side.

Mange kvinder kommer igennem deres ammeopstartsbesvær, med den rigtige ammeforståelse, god rådgivning og med en god portion vilje.

Mine råd til dig, der gerne vil forberede dig på amning er

  1. Sæt dig ind i amning som du forbereder dig på fødslen.
  2. Positive forventninger er vigtige men det er også godt at være forberedt, hvis det går hen og bliver svært. Det er en balancegang.
  3. Forventningsafstem med din partner. Amning er et fuldtidsjob 8 timer i døgnet i starten -og det er dit eneste job indtil din mælkeproduktion er på plads og du har overskud til andet.
  4. Sørg for gode omstændigheder for din ammeopstart ved at værne om jeres lille familie.
  5. Hav ikke for mange besøgende, babyer sover, når der er besøg og afreagerer stimulien, når gæsterne er gået.
  6. Babyer græder ved brystet. Det er et instinkt for at skabe tilknytning og nedløb. ikke skæld ud. Så hav tillid til dit barn og dig selv indtil I får styr på teknikken.
  7. Sov når baby sover, ens viljestyrke og smertetærskel er bare højere, når man får sovet.
  8. Spis morgenmad før klokken 8, og sørg for at få dine måltider. Gerne en muslibar til natamningen.
  9. Drik rigeligt i løbet af dagen. Hav en vandflaske ved sengen om natten.
  10. Lad baby amme fra begge bryster minimum 20-45 min minimum 8 gange i døgnet, gerne længere hvis baby ønsker og dine vorter kan holde til det.
  11. Babyer holder pauser ved brystet for at samle kræfter og vente på nyt nedløb eller produktion. Misforstå ikke dette til søvn eller færdig amning. Sålænge baby holder vakum er amningen igang.
  12. Babys mavesæk er ikke større end en valnød, selvom du måske kun kan pumpe 5-10 ml så kan det være rigeligt til at starte med.
  13. Ellers sørg for at dine brystvorter får ro ved at trøste dit barn på anden vis, evt hos far.
  14. Balancer dit ammeønske op imod din formåen. Kan dine brystvorter ikke følge med i starten kan det være nødvendigt at aflaste med ammebrikker, sut eller flaske. Forsag ikke hjælpemidlerne – hvis det er dem, der kan redde din amning.
  15. Avent ammeskaller er guld værd til opsamling fra det modsatte bryst end det du ammer fra -så kan du eftermade fra skallen som en kop bagefter. Nogle gange er det lige det ekstra der mætter baby.
  16. Brystpumpen kan være god at have til at tage det værste tryk i starten, så baby bedre kan få fat og ikke skal arbejde for længe for at få dit nedløb.
  17. Sutten giver en anden sutteteknik, som i sidste ende kan belaste dine vorter yderligere, men omvendt kan det være nødvendigt, hvis dit barn er meget oralt og har behov for at trøstesutte.. I så fald så spring de små sutter over og køb en stor 3-6 mdr sut som kan nå dybere ind i ganen ligesom brystet.
  18. Flaske-madning kan gøres langsomt, så baby ikke bliver vænnet til et hurtigt flow. Har du brug for at aflaste med flaske, så tjek youtube for at efterligne brystets flow.
  19. Når mælken er løbet til skal brysterne have lov at spænde op, men også blive bløde igen. Bryster er bløde efter en amning, hvis de ikke bliver det kan det være nødvendigt at malke lidt ud for at undgå knuder og brystbetændelse.
  20. Efter mælken er løbet til skal baby tilbydes samme bryst til dette føles helt tomt. Evt med en bøvseperiode imellem. Skift kun over hvis du skal stimulere din produktion op.
  21. Ligger baby og hakker efter brystet som en spætte, -sutter og slipper igen og igen – er det nok et tegn på, at der sidder en bøvs på tværs og baby ikke kan danne vacum. Bøvs baby og læg til samme bryst. Hvis baby bliver gal er brystet nok tomt og det er tegn til, at baby ønsker at optimere din produktion.
  22. Skift gerne mange gange ved lav produktion, da hvert nedløb giver en lille portion i modsatte bryst.
  23. Ved overproduktion, gylp og gentagne brystbetændelser er blokamning fra samme side gentagne gange en hjælp til at nedsætte produktionen.
  24. Husk at mælken ændrer sig ved 2 uger og der kommer mere bøvs, mavekneb og gråd. Vær opmærksom på om baby har brug for at blive lagt til samme bryst efter bøvs eller kort lur.
  25. 2 og 3 mdr er mælkeoptimeringstid. Der er ikke noget en god omgang hud mod hud ammelejr i sengen ikke kan klare.

Amme-etablering kan snildt tage op til 5 uger før det bliver smertefrit og forløber nemt og ubesværet. Men det er det værd, når først det kører og du kan amme uden at tænke over det og aldrig behøver at overveje om maden har den rette temperatur, mængde eller næringsværdi. For ikke at tale om den helt unikke kontakt og taknemmelighed du vil opleve, når din baby får sig en mælkehigh og smiler smørret og kærligt til sin mor.

<3

Jeg selv kæmpede 5 lange uger med min første amning  og endte med at amme i 13 mdr.

Anden gang tog det kun 2 uger med min anden ammeopstart som holdt i 8 mdr.

Min yngste datter på 20 mdr ammer stadig, selvom jeg var ved at smide håndklædet i ringen, da vi gik ind i 3. uges ammesmerter. (Indlægget er på vej).

Det er paradoksalt og sætter tingene lidt i perspektiv, at jeg som selv er ammerådgiver og trods alt har egen erfaring, stadig måtte kæmpe hårdt og gik mange smerter igennem gang efter gang..

Alle gange kom jeg igennem på viljen.

På min hjemmeside www.Meyermor.dk kan du finde flere indlæg med gode råd til amning og flere beretninger om læsernes egne Ammekampe.

her er et par populære indlæg.

Når suttebrikken sutter

Ressourceamning

Sure bebser og bryster

Jeg har også oprettet en Facebook side til fri deling af ammeberetninger, så mødre kan læse om andres vej til ammeetablering og finde råd, styrke og motivation til deres egen kamp.

Facebook siden : Min Ammekamp

Du er velkommen til at følge med på bloggen og sende forslag og ideer til emner du gerne vil have taget op.

Mange hilsner

Jordemoder Heidi Meyer Vallentin

meyermor

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2016 – en bøvlet start

Som så mange andre gik Stine med sin første datter ud fra, at hun da selvfølgelig bare kunne amme. Helt ærligt, hvor svært kan det være? Kroppen og barnet er jo skabt til at passe sammen og både graviditet og fødsel var gået fint og nemt.

Var du forberedt på, hvad amning var?

Jeg ved ikke, om jeg ikke havde hørt de forskellige råd, folk havde givet mig, men jeg var i al fald absolut ikke forberedt på, hvor ondt det gjorde at amme i starten! Jeg regnede nok med, at man bare lagde baby til og så var alt fint.

Ikke bare de små, hårde gummer og det (ret kraftige!) vacuum, som en babymund kan skabe – men hele brystområdet var ømt. Mælken løb til og alt spændte og strammede. Så meget at der måtte en automatiseret malkemaskine på barselshotellet til for at skabe nok plads til at min datter kunne få fat med munden.

Hvilke udfordringer havde du?

Min ældste datter havde et kæmpe, kæmpe suttebehov (og behov for nærhed og tryghed), og efter råd fra personalet på barselshotellet fik hun sut første gang, da hun var godt 24 timer gammel. Ellers havde hun mere eller mindre været fast tilkoblet mig og suget alt det råmælk ud, som var muligt. Hun havde fra starten en god sutteteknik, men hvis det stod til hende, blev hun aldrig taget fra brystet – og det var for hårdt for huden.

Jeg fik sår og rifter og det gjorde vanvittigt ondt, når hun blev lagt til. De første 5 minutter af en amning var en kamp mod tårerne og handlede mest om at huske at trække vejret igennem skarpe, jagende smerter.

Efter et par uger var jeg nødt til at give det ene bryst et par dages pause til simpelthen at hele – og i de dage tabte min datter sig lidt. Jeg overvejede at smide håndklædet i ringen. Smerter og et barn, der ville ammes konstant og hele tiden var en rædselsfuld kombination. Jeg blev aldrig udhvilet, for hun sov kun i korte intervaller – selv som spæd – og hun græd rigtig, rigtig meget og var ualmindeligt vanskelig at få til at falde i søvn.

Hvad endte du med?

I samråd med min søde, søde sundhedsplejerske og med opbakning fra min kæreste holdt vi ved. Sårene helede, brysterne blev vant til påvirkningen og smerterne fortog sig.

Efter små fire uger gjorde det ikke længere ondt at amme. Heller ikke selvom jeg stadig ammede virkelig mange gange i løbet af et døgn. For mig var det rigtigt at holde ud, men jeg kunne ikke have gjort det uden opbakning og ro omkring mig til at fokusere på amningen.

Har du et råd til andre?

Vær opmærksom på, at ammestarten godt kan være smertefuld selvom babys sutteteknik er korrekt, men snak altid med din sundhedsplejerske eller ammerådgiver hvis det føles for smertefuldt. Det er ikke meningen, du skal gå rundt med åbne sår!

Mærk efter. Kan du holde til at blive ved, eller er det så drænende for dig, at glæden ved samværet med baby forsvinder? Hvis det sidste er tilfældet, så overvej seriøst at begynde med flaske. En god mor sidder ikke i brysterne. Den gode mor er i kærlige blikke, trygge hænder og roligt nærvær. Når det er sagt, så har amning for mig været fantastisk, og jeg nyder i meget høj grad ammestunderne. Måske med undtagelse af dem, der ligger om natten – men de klares heldigvis næsten sovende efterhånden!

ostfronten amning

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2016 – den svære ammekamp

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har i dag 2 drenge på 5 og 10 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

“Alle kan amme” – myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet.

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv.

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: